Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver.

16. marts 2017 kl. 7:30

Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en forordning af Christian den 7. Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792.

På side 189 i Statistisk Tabelværk, Hæfte 6 fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie.

slaver

Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”

Flest kvinder

Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år.slaver efter alder

Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835.

De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så befolkningssammensætningen anderledes ud, da slaveriet var ophørt.

slaver

17. marts 2017: I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

Seneste artikler

17. august 2017 Uddannelse og år på folkepension: Store forskelle mellem kvinder og mænd
10. august 2017 FAKTA: Tre tal om topskat
8. august 2017 Vækst i dansk tøjeksport fortsætter
8. august 2017 Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene (Rettet 9. august 2017)
3. juli 2017 Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere
30. juni 2017 Hver fjerde virksomhed øger investeringer i it-sikkerhed
27. juni 2017 Spædbarns­dødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste
13. juni 2017 Forældre vælger privatskole på grund af ry, værdi­grundlag og fagligt niveau - samt utilfredshed med folkeskolen
2. juni 2017 Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud
4. maj 2017 Kommuner langt fra storbyerne har typisk lavest anlægsudgifter per indbygger

Ansvarlig for siden

Magnus Nørtoft