Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne
I 65 kommuner dækker valgstederne et større område, end de gjorde i 2005. I fem kommuner dækker valgstederne nu i gennemsnit et areal på 75 kvadratkilometer, mens de i København og Frederiksberg dækker under 2 kvadratkilometer i gennemsnit.
21. november 2017 kl. 11:00
Der er blevet længere mellem valgstederne siden det første valg til de nuværende kommuner i 2005. For tolv år siden dækkede valgstederne i gennemsnit 23 kvadratkilometer, mens de i år vil dække 31 kvadratkilometer i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik, KMD’s valgside og Indenrigsministeriet.
Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et område valgstederne dækker forskellige steder i landet. I bykommuner omkring hovedstaden dækker et valgsted det mindste areal – i Frederiksberg og København dækker valgstederne i gennemsnit under 2 kvadratkilometer. I Syddjurs, Viborg, Holstebro og Billund dækker valgstederne i gennemsnit over 75 kvadratkilometer. Men det er valgstedet i Læsø Kommune, som med 119 kvadratkilometer har det største opland.
Der er også stor forskel på, hvor meget større valgstedernes opland er blevet siden 2005. Området, som valgstederne i gennemsnit dækker, er vokset med over 30 kvadratkilometer i syv kommuner. Dækningsområdet er med 79,6 kvadratkilometer i gennemsnit vokset mest i Læsø Kommune efterfulgt af Viborg (38,8 kvadratkilometer), Mariagerfjord (37,7 kvadratkilometer), Syddjurs (37,0 kvadratkilometer), Bornholm (36,0 kvadratkilometer), Norddjurs (34,2 kvadratkilometer) og Lolland (32,1 kvadratkilometer) kommuner.
Generelt er valgstedernes dækningsområde vokset mest i kommunerne med langt til valgstederne i 2017. Således dækker valgstederne i de syv kommuner ovenfor mindst 50 kvadratkilometer i gennemsnit. Billund, hvor valgstederne i 2017 dækker 77,2 kvadratkilometer, er undtagelsen – her dækker valgstederne det samme område i år som i 2005.
Se tal for alle kommunerne i dette regneark.
Færre valgsteder
Valgstedernes større opland skyldes, at antallet af valgsteder til valgene har været faldende siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2005, hvor der var 1.842 valgsteder i Danmark ifølge KMD’s valgsite og Indenrigsministeriet. Til folketingsvalget i 2007 var der 1.645 og til kommunal- og regionsrådsvalget i år vil der være 1.388 tilbage - 25 pct. færre end i 2005. I forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er antallet af valgsteder dog kun faldet med et enkelt.
Nedgangen i valgsteder falder sammen med, at man i 2007 med kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98.
Kilde: Danmarks Statistik og KMD’s valgside.
Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange valgsteder kommunerne har lukket siden 2005. Ni kommuner har lukket mindst hvert andet valgsted, mens 32 kommuner har det samme antal valgsteder i 2017 som i 2005. I Aarhus Kommune har man i år et valgsted mere end i 2005.
Læsø (66,7 pct.), Kerteminde (60,0 pct.) og Lolland (57,9 pct.) kommuner har skåret relativt mest i antallet af valgsteder.
Målt i antal valgsteder er den største nedgang sket i Aalborg, hvor der i 2017 er 30 valgsteder færre end i 2005. Derefter følger Lolland med 22 valgsteder færre og Esbjerg med 19 færre. 16 kommuner har mindst ti valgsteder færre ved det kommende kommunalvalg end de havde i 2005.
Halvdelen af de små valgsteder forsvundet
Det er særligt de små valgsteder, som ikke længere findes, viser tal for folketingsvalgene fra Danmarks Statistik. Disse valgsteder ligger ofte i tyndt befolkede områder. Antallet af valgsteder med mindre end 500 vælgere er således mere end halveret fra folketingsvalget i 2007 til valget i 2015, og antallet af valgsteder med mellem 500 og 999 vælgere er faldet med omkring en tredjedel. Til gengæld er antallet af valgsteder med mere end 5.000 vælgere steget fra i perioden.
Kilde: Danmarks Statistik (statistikbanktabellerne FV15S01-10 og FV07S01-10)
Danmarks Statistik har tidligere skrevet om stemmeprocenter, valgte fra lokallister og kvinder valgt til de forskellige kommunalbestyrelser og partier.