Gå til sidens indhold

Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014

Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeret

Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU

Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA.

Stigning i husholdningernes forbrug

Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed.

Stigning i investeringerne

I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014.

Fremgang i udenrigshandlen

Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport.

Stigende beskæftigelse

Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed.

Danmarks nationalregnskab

 

2014

 

2014

 

4. kvt.

4. kvt.

1.-4. kvt.

 

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

 

løbende priser
mia. kr.

årlig realvækst i pct.1

 

realvækst i pct. i forhold til kvt. før.
sæsonkorrigerede tal

Bruttonationalprodukt (BNP)

493,8

1,3

1,0

 

0,1

0,5

0,4

Import af varer og tjenester

234,2

3,8

4,0

 

-0,5

0,8

0,2

Import af varer

146,5

2,7

2,4

 

1,0

0,3

-0,5

Import af tjenester

87,7

5,6

6,7

 

-2,8

1,5

1,3

Forsyning i alt

728,0

2,1

2,0

 

-0,1

0,6

0,3

Eksport af varer og tjenester

261,4

1,4

2,9

 

-1,1

0,4

0,8

Eksport af varer

156,2

-1,8

-0,1

 

0,8

-1,0

-0,4

Eksport af tjenester

105,1

6,3

7,8

 

-3,8

2,6

2,4

Husholdningernes forbrugsudgifter

235,0

1,3

0,4

 

0,4

-0,2

0,8

Anskaffelse af køretøjer

7,9

-4,2

1,8

 

-4,4

-1,7

0,5

Andre varer

102,3

2,4

-0,3

 

1,3

-0,3

1,7

Tjenester inkl. turisme

124,8

0,9

0,8

 

0,2

0,0

0,1

NPISH forbrugsudgifter2

7,7

1,4

-2,2

 

0,4

-1,9

3,0

Offentlige forbrugsudgifter

133,3

1,0

1,4

 

0,1

0,6

0,0

Faste bruttoinvesteringer

95,9

5,6

2,9

 

0,6

1,1

1,6

Boliger

19,3

-1,9

4,5

 

-1,2

-0,1

-1,7

Andet byggeri og anlæg

22,8

14,3

3,5

 

2,9

3,2

7,9

Maskiner, transportmidler mv.

28,0

10,4

4,1

 

0,5

1,5

1,3

Intellektuelle rettigheder

25,8

-0,5

0,1

 

0,3

-0,1

-0,8

Lagerforøgelser mv.3

-5,4

0,5

0,3

 

0,3

-0,1

-0,2

Endelig anvendelse i alt4

728,0

2,1

2,0

 

0,0

0,2

0,7

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1026

0,9

1,0

 

0,4

0,1

0,0

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2788

0,8

0,7

 

0,3

0,2

0,2

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP.
5 Inkl. personer på orlov mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014

Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i Nyt fra Danmarks Statistik 2014:664 fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Det sæsonkorrigerede BNP

Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion.

Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel).

Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.

Beskæftigelse

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i Nyt fra Danmarks Statistik 2015:64, Betalingsbalancen over for udlandet december 2014.

Byggeri

Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. februar 2015 - Nr. 96

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Kilder og metode

Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  

Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat.

Vis hele teksten » « Minimer teksten