Gå til sidens indhold

Højeste lønstigninger til ansatte i regionerne

Lønindeks 3. kvt. 2015

I årets tredje kvartal havde de ansatte i regionerne den højeste lønstigning på 2,5 pct. på årsbasis. Efter dem fulgte de ansatte i kommunerne, hvis gennemsnitstimeløn steg med 1,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. De ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i tredje kvartal på 0,8 pct. I forhold til årets andet kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set især tiltaget i regionerne med 0,7 procentpoint og med 0,4 procentpoint for de statsansatte. I kommunerne er lønstigningen i perioden øget en smule med 0,1 procentpoint. I virksomheder og organisationer er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal.

Årlig ændring i timefortjenesten

Forbrugerpriserne steg 0,5 pct. i samme periode

For tredje kvartals midterste måned, august, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2015:432). Lønnen er i årets tredje kvartal altså steget mere end priserne på tværs af sektorer.

Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer

I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for ejendomshandel og udlejning, der med 2,4 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til tredje kvartal sidste år. Umiddelbart efter fulgte ansatte inden for finansiering og forsikring, som i samme periode havde en lønstigning på 2,3 pct. Ansatte inden for kultur, fritid og anden service havde derimod med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til tredje kvartal 2014.

Højeste lønstigninger i offentlig forvaltning og service til kultur og sundhed

I staten var lønstigningen for de ansatte inden for kultur og fritid med 1,4 pct. klart højest i årets tredje kvartal. Lavest var lønstigningen for de statsligt ansatte inden for forskning og udvikling med 0,3 pct. i samme periode.

Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for sundhedsvæsen med 2,5 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for sociale institutioner med 1,7 pct. i samme periode.

Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

 

2015

Årlig ændring

 

2. kvt.

3.kvt.

2. kvt. 2014

3. kvt. 2014

 

 

 

- 2. kvt. 2015

- 3. kvt. 2015

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

127,8

128,2

1,5

1,5

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

130,0

130,5

1,9

1,9

Bygge og anlæg

127,0

125,8

2,7

1,4

Handel og transport mv.

125,3

125,7

0,9

0,9

Information og kommunikation

129,6

130,6

1,3

2,0

Finansiering og forsikring

137,3

138,1

2,2

2,3

Ejendomshandel og udlejning

126,0

126,8

3,1

2,4

Erhvervsservice

128,9

129,6

1,7

2,0

Undervisning og sundhed mv.

123,7

124,4

0,6

1,4

Kultur, fritid og anden service

122,3

121,8

0,6

0,2

Staten i alt

129,1

129,6

0,4

0,8

Forskning og udvikling

131,4

131,6

0,6

0,3

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

126,7

127,8

0,3

0,8

Undervisning

128,1

128,4

0,3

0,4

Kultur og fritid

129,3

130,3

0,2

1,4

Kommuner og regioner i alt

130,3

131,0

1,8

2,0

Rengøring og anden operationel service

135,3

135,6

1,9

2,4

Kommunal og regional administration

127,8

128,5

1,9

2,0

Undervisning

131,0

132,3

2,1

2,0

Sundhedsvæsen

128,7

129,8

1,8

2,5

Sociale institutioner

129,9

130,2

1,5

1,7

Kultur og fritid

132,8

133,2

2,5

2,0

Regioner i alt

131,0

132,0

1,8

2,5

Kommuner i alt

129,7

130,1

1,8

1,9

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. november 2015 - Nr. 569

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. februar 2016

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation