Færre enlige modtager børnetilskud
Børnefamilieydelser og børnetilskud 2016
I fjerde kvartal 2016 modtog 131.000 enlige forsørgere ordinært børnetilskud og/eller ekstra børnetilskud. For hver ydelse udgør det et fald på 1.600 familier i forhold til sidste år. Lidt færre end 131.000 enlige forsørgere fik tilsammen udbetalt 181 mio. kr. i ekstra børnetilskud, mens lidt flere end 131.000 enlige forsørgere samlet modtog 254 mio. kr. i ordinært børnetilskud. Ud over børne- og ungeydelsen kan familier med børn under 18 år få udbetalt børnetilskud, når en række betingelser er opfyldt. Enlige forsørgere kan få udbetalt ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud og særligt børnetilskud.
Færre får særligt børnetilskud
I fjerde kvartal 2016 fik 24.000 børn tildelt særligt børnetilskud. Det svarer til en halvering på ti år fra 2007 til 2016. Samlet set fik de berørte familier udbetalt næsten 91 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 26 pct. på ti år.
Særligt børnetilskud tildeles børn, som har mistet en forælder, børn hvor faderskabet ikke kan fastslås, børn hvor mindst den ene forælder er pensionist samt børn af studerende, som ikke er berettigede til SU.
Stigning i børnefamilieydelse og lidt færre børn
Fra fjerde kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016 steg udbetalingen til børnefamilieydelser med 0,5 pct., mens antallet af børn, der fik tildelt denne ydelse, faldt med beskedne 0,03 pct. I fjerde kvartal 2016 udgjorde ydelsen 74 pct. af de samlede ydelser, hvilket svarer til 3 mia. kr. Hver af de berørte familier modtog i gennemsnit 3.568 kr. i børneydelsen.
Børneydelsen er opdelt i tre satser, som udbetales den første måned i kvartalet. I 2016 er satserne:
• babyydelse til de 0-2-årige på 4.470 kr. pr. barn
• småbørnsydelse til de 3-6-årige på 3.537 kr. pr. barn
• ydelse til de 7-14-årige på 2.784 kr. pr. barn.
Ungeydelsen er den næststørste børneydelse
Ungeydelsen udgjorde 530 mio. kr. af de samlede ydelser svarende til 12 pct. Dermed er ungeydelsen den næststørste børneydelse. Den enkelte familie modtog i gennemsnit 2.809 kr. i ungeydelse.
Godt 669.000 familier modtog ydelser
I fjerde kvartal 2016 modtog 669.486 familier en eller flere former for børneydelse. Familierne fik i alt udbetalt 4,2 mia. kr.
Børneydelser i 4. kvt.
|
Familier |
Børn |
Udbetalt |
Gennemsnitligt |
|
antal |
1.000kr. |
kr. |
|
2015 |
|
|
|
|
Børneydelser i alt1 |
668779 |
1148872 |
4139454 |
6190 |
Børneydelse |
570819 |
951223 |
3055496 |
5353 |
Ungeydelse |
189411 |
207772 |
527765 |
2786 |
Ordinært børnetilskud |
132850 |
197501 |
264391 |
1990 |
Ekstra børnetilskud |
132464 |
- |
180776 |
1365 |
Særligt børnetilskud2 |
19147 |
25485 |
92771 |
4845 |
Flerbørnstilskud |
8185 |
8276 |
18255 |
2230 |
2016 |
|
|
|
|
Børneydelser i alt1 |
669486 |
1148728 |
4152949 |
6203 |
Børneydelse |
571815 |
950907 |
3069655 |
5368 |
Ungeydelse |
188424 |
207772 |
529944 |
2809 |
Ordinært børnetilskud |
131216 |
194494 |
263981 |
2012 |
Ekstra børnetilskud |
130856 |
- |
181028 |
1383 |
Særligt børnetilskud2 |
18454 |
24434 |
90503 |
4904 |
Flerbørnstilskud |
7898 |
7982 |
17838 |
2809 |
1 Antal familier og antal børn i alt er opgjort netto dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for børneydelser. |
Nyt fra Danmarks Statistik
18. april 2017 - Nr. 159
Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. juni 2018
Kontakt
- Morten Steenbjerg Kristensen, tlf. 39 17 32 67
Kilder og metode
Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP.