Gå til sidens indhold

11.400 flere lønmodtagere i andet kvartal

Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 2. kvt. 2017

Antallet af lønmodtagere steg med 11.400 fra første kvartal til andet kvartal. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. I andet kvartal havde 2.693.200 personer et lønmodtagerjob. Stigningen i antallet af lønmodtagere skyldes især flere lønmodtagere i private virksomheder. I denne sektor steg antallet af lønmodtagere således med 10.900 personer, svarende til 0,6 pct. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret

26,1 pct. flere lønmodtagere i hoteller og restauranter siden 2013

Antallet af lønmodtagere har været stigende siden første kvartal 2013 og siden dengang er antallet steget med mere end 10 pct. i seks ud af nitten brancher. Den største stigning i pct. var i branchen hoteller og restauranter, som er steget med 26,1 pct. Det svarer til 23.000 flere lønmodtagere. I branchegruppen rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, som bl.a. også omfatter vikarbureauer, er antallet af lønmodtagere steget med 18,5 pct., svarende til 23.400 flere. Antallet af lønmodtagere er i absolutte tal steget mest i branchen handel, som er steget med 23.700, svarende til 5,9 pct. flere lønmodtagere.

Udvikling i pct. fra 1. kvt. 2013 til 2. kvt. 2017 for brancher med størst stigning i pct.

Tal for lønmodtagerbeskæftigelsen omregnet til fuld tid i Statistikbanken

I Statistikbanken findes både tal for antal personer med et lønmodtagerjob og lønmodtagerbeskæftigelsen omregnet til fuld tid på grundlag af betalte timer.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Sæsonkorrektionen er udvidet fra ti til 19 branchegrupper

Fra og med denne offentliggørelse er sæsonkorrektionen på 19 branchegrupper i stedet for ti. Der sæsonkorrigeres indirekte som hidtil. Endvidere er sæsonkorrektionen dannet ud fra forbedrede sæsonkorrektionsmodeller. Ændringen i sæsonkorrektionspraksis har haft lille betydning for den samlede udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen. Der er dannet en ny statistikbanktabel, Lbesk34, hvor det sæsonkorrigerede antal lønmodtagere opdelt på 19 brancher kan ses. Tabellen vil blive opdateret ved udgivelse af de reviderede kvartalstal. Månedsudgivelserne vil fortsat blive publiceret på ti brancher, men det vil være sæsonkorrektionen på 19 brancher, der vil danne grundlag for opdelingen.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret

 

1. kvt. 2017

2. kvt. 2017*

2. kvt.2017

 

antal

udvikling i pct.
i forhold til kvt. før

I alt

2681785

2693198

0,4

Private virksomheder

1724363

1735261

0,6

Private nonprofit-organisationer1

79062

79828

1,0

Offentlige virksomheder

55338

55013

-0,6

Offentlig forvaltning og service

822716

822770

0,0

Stat

197064

196968

0,0

Regioner

134448

134519

0,1

Kommuner

488901

488953

0,0

Sociale kasser og fonde

2303

2330

1,2

Uoplyst sektor

305

326

..

* Foreløbige tal.
1 Private nonprofit-organisationer omfatter foreninger, selvejende institutioner og lignende rettet mod husholdninger.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret

 

1. kvt. 2017

2. kvt. 2017*

2. kvt. 2017

 

antal

udvikling i pct.
i forhold til kvt. før

I alt

2681785

2693198

0,4

Landbrug, skovbrug og fiskeri

41249

41793

1,3

Råstofindvinding

4231

4255

0,6

Industri

298629

299587

0,3

Energiforsyning

10577

10443

-1,3

Vandforsyning og renovation

11656

11675

0,2

Bygge og anlæg

154069

154935

0,6

Handel

423360

425528

0,5

Transport

139136

138340

-0,6

Hoteller og restauranter

109414

111165

1,6

Information og kommunikation

103179

103922

0,7

Finansiering og forsikring

78844

79142

0,4

Ejendomshandel og udlejning

38544

38788

0,6

Videnservice

145062

145699

0,4

Rejsebureauer og rengøring mv.

148808

150431

1,1

Offentlig administration, forsvar og politi

139140

140316

0,8

Undervisning

226789

226971

0,1

Sundhed og socialvæsen

495233

495626

0,1

Kultur og fritid

52201

52793

1,1

Andre serviceydelser mv.

61355

61462

0,2

Uoplyst aktivitet

308

327

..

* Foreløbige tal.

Nyt fra Danmarks Statistik

13. september 2017 - Nr. 361

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. december 2017

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, både som antal med lønmodtagerjob og omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eIndkomst.
Statistikken 'Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service' er også baseret på
eIndkomst og er derfor ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation