Gå til sidens indhold

Høj beskæftigelsesandel i Danmark

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2017

I andet kvartal 2017 var 74,1 pct. af de 15-64-årige i Danmark i beskæftigelse. Denne beskæftigelsesfrekvens er sammen med Storbritannien den fjerdehøjeste i EU. Sverige havde med 77,1 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens Grækenland med 54,0 pct. havde den laveste beskæftigelsesfrekvens i EU. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i EU var på 67,7 pct.

Beskæftigelsesfrekvens i EU, 15-64-årige. 2. kvt. 2017

Højtuddannede mænd har lavere beskæftigelse i Danmark ift. EU-gennemsnit

Hvis man ser på befolkningen opdelt på uddannelse og køn ses det, at beskæftigelsesfrekvensen i Danmark ligger over EU-gennemsnittet for hvad angår alle grupper på nær højtuddannede mænd. Blandt mænd med det højeste uddannelsesniveau lå Danmark med en beskæftigelsesfrekvens på 87,3 pct., mens EU-gennemsnittet for mænd med det højeste uddannelsesniveau var 88,0 pct. For de højest uddannede kvinder, havde man i Danmark en højere beskæftigelsesfrekvens end EU-gennemsnittet. Således var 83,5 pct. af kvinder med det højeste uddannelsesniveau i Danmark beskæftigede, mens EU-gennemsnittet var 81,0 pct.

Hver syvende beskæftigede i EU er midlertidigt ansat

I andet kvartal 2017 var ca. hver syvende - 14,4 pct. - af de beskæftigede i EU midlertidigt beskæftigede. I Danmark var andelen af beskæftigede, der var midlertidigt beskæftigede, til sammenligning 13,1 pct. Danmark lå også under de andre nordiske lande i EU. I Sverige var andelen af beskæftigede, der var midlertidigt beskæftigede, 16,3 pct., mens det i Finland var 17,5 pct. EU-landet med størst andel af midlertidigt ansatte blandt deres beskæftigede var Spanien med 26,9 pct.

Midlertidig beskæftigelse i EU, 15-64-årige. 2. kvt. 2017

EU-lande

Andele af midlertidigt beskæftigede

 

pct.

Rumænien

1,2

Litauen

1,9

Letland

3,0

Estland

3,3

Bulgarien

5,0

Malta

5,5

Storbritannien

5,6

Irland

7,1

Østrig

9,0

Ungarn

9,2

Slovakiet

9,5

Luxembourg

9,6

Tjekkiet

9,6

Belgien

9,7

Grækenland

12,6

Tyskland

12,8

Danmark

13,1

EU

14,4

Italien

15,6

Cypern

16,1

Sverige

16,3

Frankrig

16,9

Finland

17,5

Slovenien

17,6

Kroatien

21,5

Nederlandene

21,7

Portugal

22,1

Polen

26,7

Spanien

26,9

Kilde: Eurostat, Labour Force Survey

Nyt fra Danmarks Statistik

18. oktober 2017 - Nr. 405

Hent som PDF
Næste udgivelse: 17. januar 2018

Kontakt

Kilder og metode

 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation