Gå til sidens indhold

Mere gods med udenlandske lastbiler

Godstransport med udenlandske lastbiler 2013

Der blev fragtet 25,8 mio. ton gods mellem Danmark og udlandet i 2013, hvilket er en stigning 13 pct. i forhold til året før. De udenlandske lastbiler fragtede 20,0 mio. ton gods, hvilket er 22 pct. mere end året før. Transporten med danske lastbiler faldt 11 pct.

Godsmængde til og fra Danmark med dansk og udenlandsk lastbil

Stort fald i de danske lastbilers andel af transporten

Udenlandske lastbilers andel af transporten mellem Danmark og udlandet er øget markant det seneste tiår og har siden 2006 været større end den danske. I 2013 steg de udenlandske lastbilers andel væsentligt til 78 pct. af godset mod 72 pct. året før. Hele 84 pct. af transportarbejdet ved kørsel med lastbil mellem Danmark og udlandet er kørt med biler, som var indregistreret i udlandet, mod 78 pct. året før; transportarbejde vil sige antal kørte km ganget med vægten af godset.

De udenlandske lastbilers andel af fragtmængden var størst ved transporter fra udlandet til Danmark, formentlig som følge af de udenlandske afsenderes tættere kontakt til transportfirmaer i deres eget land. Således kom 83 pct. af godset fra udlandet til Danmark med udenlandsk lastbil, mens 72 pct. af godset til udlandet kørte med udenlandsk bil.

Mest transport med tyske lastbiler

Gods med udenlandske lastbiler blev især kørt med biler, der var indregistreret i Tyskland, Polen og Nederlandene. Tyske lastbiler håndterede 43 pct. af den fragtmængde, som kørte med udenlandske lastbiler, lastbiler fra Polen stod for 24 pct., og nederlandske lastbiler for 9 pct. Fra 2012 til 2013 er de tyske lastbilers markedsandel reduceret med 6 procentpoint, mens polske bilers andel er steget 5 procentpoint.

Ved fordeling af transportarbejdet ved kørsel med udenlandske lastbiler mellem Danmark og udlandet efter bilens nationalitet er de tyske lastbilers andel mindre end ved fordelingen efter godsvægt. Dette skyldes formentlig, at transporter med tyske biler navnlig foregår mellem Danmark og Nordtyskland, hvilket altså betyder, at afstanden er kortere end fra de fleste steder i Polen og Nederlandene.

Tyskland havde en andel på 26 pct. af transportarbejdet i 2013, mens Polen havde en andel på 29 pct. Målt på transportarbejdet er Polen for første gang større end Tyskland.

Transport mellem Danmark og udlandet efter bilens nationalitet

 

I alt

Fra Danmark

Til Danmark

I alt

Fra Danmark

Til Danmark

 

1.000 ton

mio. tonkm

Udenlandsk lastbil

 

 

 

 

 

 

I alt 2003

10576

4170

6406

8137

3371

4766

I alt 2012

16407

6982

9425

11963

4900

7063

I alt 2013

20032

9105

10927

14711

6560

8151

Litauen

830

385

445

886

428

458

Luxembourg

173

66

107

98

41

57

Nederlandene

1756

751

1005

1315

559

756

Norge

388

95

293

345

86

259

Polen

4734

2224

2510

4246

2044

2202

Slovakiet

516

206

310

599

253

346

Sverige

350

117

233

92

40

52

Tjekkiet

616

282

334

687

319

368

Tyskland

8536

4057

4479

3894

1709

2185

Ungarn

204

78

126

232

96

136

Østrig

46

14

32

47

13

34

Øvrige EU-lande

1640

708

932

2094

884

1210

Dansk lastbil 2013

5774

3537

2237

2814

1607

1207

 

pct.

Dansk markedsandel 2003

58

64

52

58

63

54

Dansk markedsandel 2012

28

35

22

22

28

17

Dansk markedsandel 2013

22

28

17

16

20

13

Anm.: Omfatter kørsel med udenlandske lastbiler, der er indregistreret i et EU-land eller EFTA-land. Kørsel med biler fra lande, der blev optaget i EU i 2004, er medregnet fra 2000. Data for Storbritannien for 2013 foreligger endnu ikke.

Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik.

Nyt fra Danmarks Statistik

1. oktober 2014 - Nr. 509

Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. oktober 2015

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er baseret på stikprøveundersøgelser udført i EU-landene og EFTA-landene, iht. EF Rådsforordning 1172/99 om statistisk registrering af vejgodstrafikken. Hvert land indsamler oplysninger om transporter med lastbiler registreret i det pågældende land og rapporterer data til Eurostat.Opgørelse er baseret på data leveret af Eurostat.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation