Gå til sidens indhold

Skatter og afgifter 2016

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet.

Skatter og afgifter 2016

Færre indtægter i statskassen

Samlet set faldt den danske stats skatteprovenu med 35 mia. i 2015. Med et skatteprovenu på 942 mia. kr. er der tale om et fald på 3,6 pct. i forhold til året før. Udviklingen skydes primært fald på to områder: Dels faldt indtægterne fra kapitalpensionsordninger, som sidste år var usædvanligt høje på grund af omlægningen i kapitalpensionsafgiften, og dels var indtægterne fra pensionsaf¬kastskatten 59 pct. lavere end året før.

Grundskylden er steget markant de seneste år

Mens provenuet fra ejendomsværdiskatten, der er underlagt skattestoppet, ligger ganske stabilt, er grundskylden steget betydeligt de senere år. Siden 2006 er grundskylden steget med 70 pct. I 2006 lå den på 14,8 mia. kr. og i 2016 forventes den at nå op på 25,1 mia. kr. Årsagen til stigningen er, at den vurderede grundværdi er steget.

Skattetrykket stadig i top internationalt

Med et skattetryk på 50,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig med 45,2 pct. og Belgien 44,7 pct. inden vores skandinaviske naboer Finland (43,9 pct.) og Sverige (42,7 pct.). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Hver dansker betalte i gennemsnit 173.900 kr. i skat i alt i 2014.

Skatter-og-afgifter-01-400.png

Publikationen viser blandt andet også at:

  • Personbeskatningen udgjorde 458,3 mia. kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i 2014, hvilket var en stigning på 12,1 mia. kr. i forhold til året før.
  • Selskabsskatterne udgjorde 55,8 mia. kr. i 2014 mod 54,1 mia. året før.
  • De samlede told- og forbrugsafgifter var i alt 288 mia. kr. i 2015, hvor de i 2014 udgjorde 272 mia. kr.

Skatter og afgifter

Kolofon

Skatter og afgifter
Økonomi
ISBN pdf: 978-87-501-2227-2
Udgivet: 29. september 2016 kl. 09:00
Antal sider: 187
Kontaktinfo:
Ida Balle Rohde
Telefon: 39 17 30 15

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig