De første år

De uskrevne love

Ved stiftelsen af en forening er det normalt, at den stiftende generalforsamling starter med at vedtage love for foreningen. Sådan gik det da også, da Det Statistiske Departements sekretærer og højere embedsmænd den 23. november 1922 samledes til møde i Forligsinstitutionens lokaler på Kalvebod Brygge 2. Det unormale bestod i, at der for denne forening var tale om uskrevne love, og der skulle for at gå 15 år, før foreningen fik sine første skriftlige love.

Som det fremgår af den gengivne udskrift af forhandlingsprotokollens referat af foreningens stiftelse, kunne fuldmægtig O.B. Kofoed som formand for det forberedende udvalg dog oplyse ordlyden af 3 paragraffer, og på generalforsamlingen 3 år senere i november 1925 omtaltes yderligere 2 paragraffer, som tilsammen gav følgende "uskrevne" love:

§ 1. Foreningens formål er at samle medlemmerne til drøftelser af fælles interesse for statistikere.
§ 2. I foreningen kan der ikke finde afstemninger sted, hvid nogen blandt medlemmerne modsætter sig det.
§ 3. Det er tilladt at optage som medlemmer statistikere fra andre institutioner end Det statistiske Departement.
§ 4. Formanden vælges for 2 år og kan ikke genvælges.
§ 5. Bestyrelsens øvrige medlemmer vælges for 1 år, således at der hvert år vælges nye medlemmer.

§ 2 er interessant, fordi den er modsat normal praksis, og den blev da også senere ændret, så afstemning kun finder sted, når begæring herom fremsættes skriftligt. §§ 4 og 5 sikrer en hurtig udskiftning af bestyrelsen på bekostning af kontinuiteten, og de blev senere ændret til valgperioder på 3 år, dog således at ét medlem skulle afgå hvert år.

En yderligere paragraf i de uskrevne love blev omtalt på generalforsamlingen i november 1930, idet det blev citeret af kontorchef Einar Cohn, at kontorchefer ifølge de uskrevne love ikke kunne være formænd. Anledningen var, at foreningens daværende formand, fuldmægtig K.J. Kristensen, på generalforsamlingen i november 1929 var blevet valgt for 2 år og ikke var sat på valg, uanset at han den 1. april fratrådt sin stilling i Det Statistiske Departement.

Foreningens "fader", nu selv kontorchef, O.B. Kofoed forklarede, at det i sin tid havde været afgørende for bestemmelsen, at man ikke ønskede, at en formand skulle have nogle af medlemmerne tjenstligt under sig, ligesom man ville give fuldmægtige en chance for formandskab. Bestemmelsen kunne begrænses til kontorcheferne i Det Statistiske Departement og Københavns kommunes statistiske Kontor, og det endte derfor med, at K.J. Kristensen fortsatte sin 2-årige formandsperiode ud.

Den eksklusive forening

En mulig forklaring på de uskrevne love kan være den uenighed om medlemskredsens afgrænsning, som prægede foreningens første mange år. Allerede i de uskrevne loves §3 var det præciseret, at det var tilladt at optage statistikere fra andre institutioner end Det statistiske Departement. Mest nærliggende var her de ansatte i Københavns kommunes statistiske Kontor, og de blev da også inviteret med som gæster ved foreningens medlemsmøde i marts 1923. Et forslag på generalforsamlingen i december 1923 om deres optagelse blev vedtaget med akklamation. Det drejede sig om de 4, der er anført i oversigten side 3.

Efter det 1. nordiske statistikermøde i Stockholm i september 1927 kom spørgsmålet op, om den danske forening i lighed med den svenske burde udvide sine rammer for medlemsoptagelse. Ved en drøftelse på den efterfølgende generalforsamling i marts 1928 var meningerne dog så delte, at man henlagde sagen indtil videre.

På generalforsamlingen i november 1929 tog departementschef Adolph Jensen imidlertid spørgsmålet op igen under punkt "eventuelt" med henvisning til, at Det internationale statistiske Institut overvejede en reorganisation, der måske skulle baseres på de statistiske foreninger i de enkelte lande. Dette førte til, at bestyrelsen nedsatte et udvalg med departementschefen som formand, som på et medlemsmøde i juni 1930 forelagde et forslag til love for en helt ny forening med udvidet medlemskreds.

Blandt argumenterne for en udvidet forening var, at det ville gøre det lettere at skaffe foredragsholdere og påtage sig arrangementer af nordiske møder, men samtidig konstateres i medlemskredsen en så stor modstand imod en udvidet forening, at det vedtoges at fortsætte drøftelserne i udvalget suppleret med 2 repræsentanter for oppositionen. Resultatet  blev et kompromis, der blev forelagt og vedtaget på generalforsamlingen i november 1930 i form af en beslutning om ikke for tiden at udvide foreningen i det påtænkte omfang med deraf følgende skriftlige love, men at videreføre foreningen under de hidtidige former, blot tilført "nyt blod" i form af følgende 9 håndplukkede nye medlemmer:

1) Kontorchef K.O. Vedel-Petersen, Centralarbejdsanvisningen
2) Kontorchef W. Herschend, Statsbanernes statistiske Kontor
3) Fuldmægtig J.A. Tork, Statsbanernes statistiske Kontor
4) Fuldmægtig Johannes Jensen, Generaldirektoratet for Postvæsenet
5) Fuldmægtig Holger Koed, Banktilsynet
6) Sekretær Marie Lindhardt, Sundhedsstyrelsen
7) Professor, dr. polit. Frederik Zeuthen, Københavns Universitet
8) Underdirektør G.E. Riemann, Nordisk Livsforsikring A/S
9) Konsulent Jørgen S. Dich, Socialministeriet

De første skrevne love

Herefter var der ro om spørgsmålet indtil generalforsamlingen i december 1936, hvor departementschef Einar Cohn i forbindelse med bestyrelsesvalget foreslog, at valgene skulle gælde for en længere periode end ét år, mens fhv. departementschef Adolph Jensen foreslog, at man skulle foretage valgene efter de hidtidige "uskrevne" love og udskyde Cohns forslag til næste generalforsamling. Sidstnævnte forslag blev vedtaget, og på et bestyrelsesmøde i april 1937 blev det besluttet at udarbejde et udkast til skrevne love bl.a. indeholdende bestemmelser om den fremtidige optagelse af nye medlemmer, om bestyrelsens afgang efter tur, fx efter en 3-årig turnus, og om at ethvert af foreningens medlemmer skulle kunne vælges som formand.

Forud for generalforsamlingen den 1. december 1937 udsendtes bestyrelsens forslag til love, og sammen med et senere fra en kreds af medlemmer stillet ændringsforslag kom det under afstemning punkt for punkt. Det endelige resultat blev enstemmigt vedtaget, og foreningen havde dermed endelig 15 år efter sin stiftelse fået sine første skriftlige love.

Som medlem af foreningen kunne herefter optages enhver, som gennem sit embede eller dermed ligestillet virksomhed var beskæftiget med statistik. Det var dog en betingelse for optagelse, at det skete på forslag enten af bestyrelsen eller af mindst 5 af foreningens medlemmer, at forslaget blev optaget i den skriftlige mødeindkaldelse, og at optagelsen skete ved en skriftlig afstemning, hvor der til valg krævedes 2/3 af de afgivne stemmer og mindst 15 stemmer.

Det blev lovfæstet, at ingen af bestyrelsens medlemmer ved valget måtte have højere charge end ekspeditionssekretær. Der indførtes en 3-årig valgperiode for såvel formanden som de 3 bestyrelsesmedlemmer, og denne bestemmelse blev straks taget i brug i form af genvalg af den siddende bestyrelse. Kontingentet blev i lovene fastsat til 4 kr. årligt, og den hidtidige praksis med nærmest mødepligt for medlemmerne gav sig udtryk i en bestemmelse om, at ethvert medlem, der ikke rettidigt har sendt afbud, deltager i mødeudgifterne.

På indkaldelsen til generalforsamlingen i november 1940 var der forslag fra bestyrelsen om optagelser af 2 nye medlemmer, nemlig inspektør Karl-Gustav Hasselbalch, Banktilsynet, og sekretær Lauge Kallestrup, Arbejdsdirektoratet. Ved afstemningen fik Hasselbalch 25 ja, 2 nej og 6 blanke stemmer og var dermed medlem, mens Kallestrup fik 14 ja, 10 nej og 2 blanke, hvorfor han ifølge lovene ikke kunne optages som medlem. I konsekvens heraf blev der efterlyst nærmere retningslinjer for optagelse af medlemmer, og til afklaring af spørgsmålet blev der nedsat et udvalg på 3 medlemmer, som sammen med bestyrelsen skulle fremlægge et forslag på næste generalforsamling.

Optagelsesudvalget 1941-1956 Resultatet blev foreningens første lovændring, idet generalforsamlingen i december 1941 vedtog indførelsen af et optagelsesudvalg på 5 generalforsamlingsudvalgte medlemmer foruden bestyrelsen. Optagelsesudvalget kunne med mindst 6 stemmer afgøre optagelse af foreslåede personer, som ikke i forvejen var ansat som tjenestemænd med embedseksamen i Det statistiske Departement eller Københavns kommunes statistiske Kontor, idet det samtidig blev lovfæstet, at de pågældende tjenestemænd alle var berettiget til optagelse i foreningen.  Optagelsesudvalget begyndte sin virksomhed i november 1942, men det skal lige nævnes, at Lauge Kallestrup, hvis optagelsesforslag i november 1940 havde givet stødet til lovændringen og optagelsesudvalgets oprettelse, først blev optaget på udvalgets møde i november 1944. Ved generalforsamlingen i december 1955 fandt bestyrelsen tiden inde til at stille forslag om en modernisering af lovene. Et endeligt forslag blev efter langvarig diskussion vedtaget på generalforsamlingen i november 1956, og det er med ganske få ændringer disse love, der stadig gælder. En væsentlig ændring var, at foreningen skiftede navn fra "Danske Statistikeres Forening" til det nuværende "Dansk Statistisk Forening". Optagelsesudvalget blev afskaffet, idet det blev overladt til bestyrelsen, som samtidig blev udvidet fra 4 til 5 medlemmer (særskilt valg af kasserer), med mindst 4 stemmer at afgøre optagelse. Det lovfæstede kontingent på 4 kr. om året blev afløst af en årlig fastsættelse på generalforsamlingen, og afbudsreglen blev afskaffet. Også forbudet mod valg til bestyrelsen af ansatte med højere charge end ekspeditionssekretær blev afskaffet, og det førte bl.a. til, at man på generalforsamlingen i januar 1959 valgte kontorchef Axel Holm fra Københavns kommunes statistiske Kontor til formand. Det blev samtidig også noteret som en nyskabelse, at man herved for første gang i foreningens historie besatte formandsposten med et medlem, der ikke var ansat i Det statistiske Departement. Senere er der kun sket to mindre ændringer af lovene. Ved generalforsamlingen den 6. december 1961 indførtes efter forbillede af den svenske forenings love bestemmelsen om, at "medlemmer, der afgår fra deres tjeneste på grund af alder, betaler intet medlemskontingent" for dermed at bevare kontakten mellem den yngre og ældre generation og hindre de sidstnævnte i ud fra en naturlig sanering af deres udgiftsbudget som pensionist at udmelde sig af foreningen. Og ved generalforsamlingen den 23. november 1976 vedtoges det at udvide bestyrelsen fra 5 til 6 medlemmer.   Kontingent og medlemstal Efter indførelsen i 1956 af den årlige fastsættelse af kontingentet på generalforsamlingen, blev dette med virkning fra 1958 fastsat til 10 kr., fra 1965 forhøjet til 15 kr., fra 1971 til 25 kr., fra 1974 til 35 kr. og endelig fra 1978 til de nuværende 50 kr. Under forberedelserne til det 10. nordiske statistikermøde i København 1964 opkrævedes dog herudover et årligt ekstrakontingent på 20 kr. i årene 1961-63.
Medlemstallet, der ved stiftelsen i 1922 var 23, var i 1930 endnu kun 32 før udvidelsen med de 9 håndplukkede medlemmer, og først i 1937 nåede man op over 50 medlemmer. Sidst i 1950´erne passerede man de 100 medlemmer, og en medlemsfortegnelse udsendt i januar 1962 rummer 119 navne. En ny medlemsfortegnelse udsendt 10 år senere ved 50-års jubilæet i november 1972 indeholdt 186 navne. Ved 60-års jubilæet i 1982 var medlemstallet nået op på 244, jf. medlemsstatistikken side 39 og i 1987 er medlemstallet 262.
Medlemstallet opgøres nu ved hver regnskabsaflæggelse og offentliggøres ved den årlige generalforsamling. I 1999 var medlemstallet 211 efter en grundig medlemsundersøgelse og derefter sletning af medlemmer, som ikke betalte. I 2000 var medlemstallet 228, i 2001 var medlemstallet 232, i 2002 var medlemstallet 236 og i 2003 var medlemstallet 238. Endnu en gang blev der gennemført en medlemsundersøgelse således at medlemstallet ved regnskabsaflæggelsen i 2004 var 247. Medlemsarrangementerne Selv om lovene med deres regler for optagelse af medlemmer og valg af bestyrelse er vigtige, er det dog medlemsarrangementerne, der er foreningens egentlige formål. Traditionen med mindst ét forårsmøde og ét efterårsmøde er med få undtagelser blevet fulgt. Siden 1983 har mødeaktiviteten dog været ret konstant over dette minimum, jf. oversigten over medlemsarrangementerne side 18 ff. De unormale forhold i besættelsesårene 1940-45 skabte naturligvis visse problemer. Forårsmødet 1940 blev aflyst på grund af mørkelægnings-vanskeligheder, og i januar 1941 vedtog bestyrelsen at ændre det traditionelle mødetidspunkt fra kl. 20 til kl. 17,15 under hensyn til de vanskelige trafikforhold, dog under forudsætning af, at der kunne serveres varm mad i Departementets marketenderi ! Det kunne der, for efter foredraget kunne man samles til flæskesteg og ostemad, dertil øl og kaffe, og senere whisky, gin og vermouth. Senere vendte man tilbage til mødetidspunktet kl. 20, men ved fastsættelsen af mødedatoen foretrak man den uge, hvor der var fuldmåne. I november 1943 vedtog bestyrelsen ikke foreløbig at holde almindeligt møde, da spærretiden lagde hindringer i vejen, når folk skulle være hjemme inden kl. 20. I efteråret 1943 blev der derfor alene afholdt generalforsamling kl. 16,30 i Det statistiske Departement. Der har fra foreningens stiftelse været lagt vægt på spisning i tilknytning til medlemsmøderne, og dette har derfor været afgørende for valg af mødesteder. Fra 1922 til 1957 var det tilbagevendende tilholdssted Forligsinstitutionens lokaler, dog undertiden i Det statistiske Departements lokaler i Frederiksholms Kanal, som blev taget i brug i 1940. Herefter fulgte "restaurationsperioden" fra 1957 til 1973, hvor restaurationspriserne efterhånden var blevet vel høje, og hvor man nu havde fået mulighed for at benytte Danmarks Statistiks nye kantine i Sejrøgade. Samtidig ændredes mødetidspunktet fra kl. 19,30 til kl. 17 med deraf følgende stærkt stigende mødedeltagelse. I enkelte år forsøgte man sig med sommerudflugter med ledsagere, men ellers har det kun været i forbindelse med de nordiske statistikermøder og enkelte jubilæer, at ledsagere har haft adgang.   Jubilæer og æresmedlemmer 20-års jubilæet blev markeret ved et medlemsmøde på selve dagen i Forligsinstitutionens lokaler, hvor departementschef Adolph Jensen efter generalforsamlingen fortalte "Nogle erindringer fra Statistisk Bureau i gamle dage". Derefter serveredes en mindre souper (sildeanretning, boeuf Stroganoff og lagkage) med øl, snaps, hedvin, kaffe og senere punch (10 g smørmærker og 40 g rugbrødsmærker skulle afleveres !). 25-års jubilæet blev fejret den 22. november 1947 ved en fest med ledsagere, men mødeprotokollen savner yderligere oplysninger. Derimod er det nøje refereret, at 40-års jubilæet blev markeret på selve dagen den 23. november 1962 ved en festsouper i Håndværkerforeningens Moltke-sal, mens 50-års jubilæet blev fejret den 30. november 1972 hos Josty på Frederiksberg med en festmiddag efterfulgt af keglespil. 60-års jubilæet blev fejret på dagen, den 23. november 1982, med medlemsmøde og jubilæumsmiddag i Danmarks Statistik og med udgivelsen af 1. udgave af jubilæumsbogen. Som led i jubilæumsarrangementerne havde foreningen ladet opstille en montre i forhallen til Danmarks Statistik til udstilling af de bordregnemaskiner, der har været anvendt i Det statistiske Departement/Danmarks Statistik. Montren blev på jubilæumsdagen overdraget til Danmarks Statistik. Foreningens love har til stadighed indeholdt regler om udnævnelse af æresmedlemmer, og ved flere lejligheder er de benyttet i forbindelse med foreningens jubilæer. Ved generalforsamlingen i december 1936 blev departementschef Adolph Jensen kort efter sin fratræden udnævnt til æresmedlem, og tilsvarende blev departementschef Einar Cohn udnævnt til æresmedlem på generalforsamlingen i december 1955 umiddelbart efter sin fratræden. Ved foreningens 35-års jubilæum blev rådsformand O.B. Kofoed udnævnt til æresmedlem på generalforsamlingen i november 1957 og hyldet som foreningens stifter. Ved 50-års jubilæet den 30. november 1972 udnævntes 5 æresmedlemmer, der alle havde været medlemmer fra foreningens første år, nemlig ekspeditionssekretær Chr. Bonde, amtsforvalter Chr. Olsen og kontorcheferne Mads Iversen, H.N. Skade og Axel Holm. Ved generalforsamlingen i november 1976 udnævntes som æresmedlem afdelingschef Kjeld Bjerke og kontorchef Henry Stjernqvist samt formanden for den svenske forbindelse med denne forenings 70-års jubilæum. Ved foreningens 60-års jubilæum i 1982 udnævntes som æresmedlemmer fhv. direktør C.J. Clemmensen, Dansk Arbejdsgiverforening, fhv. direktør Henning Friis, Socialforskningsinstituttet, og fhv. arbejdsformidlingschef i København, Lauge Kallestrup. Endvidere har bestyrelsen i forbindelse med foreningens 65-års jubilæum den 23. november 1987 som æresmedlem indstillet kommitteret Aage la Cour, Danmarks Statistik, fhv. underdirektør A.H. Dahl, Arbejdsgiverforeningen og ekspeditionssekretær Rita Knudsen, Danmarks Statistik. Ved foreningens 70-års jubilæum, der blev afholdt den 11. november 1992, blev kontorchef Leo Meyer, Danmarks Statistik udnævnt til æresmedlem. Det nordiske samarbejde Til slut skal blot knyttes et par bemærkninger til samarbejdet mellem de nordiske statistiske foreninger, som har bestået i hele den danske forenings levetid, idet foreningerne i både Finland, Norge og Sverige blev stiftet før den danske. Det 1. nordiske statistikermøde blev afholdt i Stockholm i 1927 og det 17. i Stockholm i 1985. Ind imellem har der været tradition for at invitere repræsentanter for de andre landes foreninger ved særlige lejligheder som jubilæer. Arrangementet af de nordiske statistikermøder har efter tur påhvilet værtslandets statistiske forening, således den danske i 1936, 1952, 1964 og 1979 med deraf følgende betydelige arbejdsmæssige udfordring for især bestyrelsen.