Gå til sidens indhold

Kan statistik give bedre liv?

FN markerer dagen i dag som Verdens Statistik Dag. I Danmark har vi mange grunde til at være glade for vores statistikproduktion, men fremadrettet er der behov for at tænke visionært.

20. oktober 2015 kl. 9:00

Under parolen ”Better Data – Better Lives” markerer tusindvis af statistikere over hele verden i dag World Statistics Day. Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, vælger en mærkedag for deres mærkesag – nemlig god officiel statistik. Men kan statistik virkelig give bedre liv?

Det korte svar er ”ja”. Statistikken giver os mulighed for at identificere og beskrive problemstillinger og udviklinger i samfundet, så vi kan målrette indsatser og ressourcer mod områder, hvor vi har ambitioner om at gøre det bedre.

World Statistics Day
Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, markerer god officiel statistik gennem World Statistics Day. Sidst var i 2010, hvor temaet var service, professionalisme og integritet. I dag er temaet ”bedre data - bedre liv”.

Se mere om World Statistics Day på https://worldstatisticsday.org

Statistikken bruges også i høj grad til planlægning af vores velfærdsydelser, fx når antallet og beliggenheden af børnehaver, skoler og plejecentre skal besluttes. I det større samfundsøkonomiske perspektiv gør statistikkerne en vigtig forskel, når embedsmænd og politikere diskuterer reforminitiativer i forhold til fx øget beskæftigelse eller behov for finanspolitiske stramninger.

I mange af verdens lande, især de fattigste, er oplysninger om fx befolkningens størrelse og sammensætning, udvikling på arbejdsmarkedet, indenfor virksomheder eller i den national økonomi kun sparsomt tilgængelige, og det giver udfordringer, når vigtige beslutninger skal træffes.

Også i forhold til en stor del af de lande, vi ofte sammenligner os med, er Danmark relativt langt i ”statistikevolutionen”. Det hænger i høj grad sammen med vores generelle velstand, tidligt udviklede demokratiske styre og tradition for folkelig oplysning.

Visionære politikere i 60'erne
Men afgørende er det også, at vi i Danmark har haft nogle visionære lovgivere, der helt tilbage i midten af 60’erne skabte fundamentet for den statistikproduktion, der også er blevet vores varemærke – og som bedst kan betegnes som ”klogt genbrug af data”. Den grundlæggende tanke er at udnytte eksisterende data, der allerede findes i offentlige datasamlinger som fx Folkeregisteret (CPR), Virksomhedsregisteret (CVR) og Boligregisteret (BBR), som grundlag for statistikken.

Realiteten i langt de fleste lande i verden er, at folketællinger er kæmpe projekter, der koster enorme ressourcer, mens vi i Danmark – lidt karikeret opstillet – bare trykker på en knap for at få det seneste folketal. Stadig flere lande skæver af samme grund til vores brug af administrative data i statistikproduktionen.

Muligheden for at knytte øvrige oplysninger, der registreres i samfundet, op mod statistikregistrene giver desuden nogle helt unikke forudsætninger for forskning, fordi det eksempelvis bliver muligt at følge specifikke gruppers livsforløb.

Vi skal holde fast i visionerne
Men fordelene ved det danske system må ikke blive en sovepude, så virkeligheden overhaler os. Behovet for ny viden – og mere differentieret viden – stiger konstant. Som en moderne vidensgenerator må en institution som Danmarks Statistik følge med – både i forhold til brugernes behov og efterspørgsel og i forhold til den teknologiske udvikling.

Hvis vi skal være ligeså visionære i dag, som lovgiverne var i 1960’erne, skal vi tænke andre typer af data med ind i statistikproduktionen. Teknologien har gennem de seneste 10-15 år medført en eksplosivt stigende mængde af data på rigtig mange områder, og der hersker ingen tvivl om, at flere af disse nye datatyper, som også betegnes som Big Data, kunne berige eksisterende statistikker på mange måder.

Fx kan stregkodedata anvendes til at følge inflationen, hvilket allerede er på tegnebrættet i Danmarks Statistik. I kombination med oplysninger fra betalingskort ville man desuden kunne indhente ny viden om fx befolkningens forbrug fordelt på alder, indkomstgrupper og meget andet. GPS-data kunne anvendes til oplysninger om fx transportmønstre eller turisme og på den måde danne grundlag for vigtig viden, når vejnettet udbygges osv.

Fremadrettet ligger der en spændende udfordring i at sikre et ligeså effektivt genbrug af disse datatyper, som det vi har etableret gennem de administrative registre. Det kræver visioner – både fra statistikere og lovgivere.

Denne artikel er også bragt i Børsen 20. oktober.

Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70