Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?

Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler.

Mange af de forskellige teknologier er først markedsført bredt inden for de seneste par år og præcisionslandbrug er stadig kun udbredt til et mindretal af landmændene. Alligevel omfatter teknologien størsteparten af det danske landbrugsareal, da brugerne især tæl­les blandt de største bedrifter. 

Denne analyse ser på effekterne af præcisionslandbrug, set med landmændenes øjne, samt på hvilke landbrug, der er længst fremme med anvendelsen.

 Analysens hovedkonklusioner:  

• Næsten hver fjerde landmænd anvender præcisionsteknologi, især til styring af maskiner, men bedrifterne med præcisionsteknologi dækker 57 pct. af det samlede landbrugsareal.
• 6 ud af 10 landmænd med præcisionsteknologi oplevede positiv effekt på fx lavere forbrug af sprøjtemidler, diesel eller mindre arbejdstid. En del landmænd var dog i tvivl om effekten.
• Brugere af mere sjældent forekommende teknologier har hyppigere positiv effekt.
• Bedrifter med præcisionslandbrug har mere end dobbelt så meget jord som den gennemsnit­lige landmand. Der er dog kommet flere mindre bedrifter til i 2018 blandt bru­gerne.
• Landmænd med afgrøder som frø til udsæd, sukkerroer og bælgsæd benytter oftest præcisi­onsteknologi. Landmænd som kun har græs til kvæg bruger sjældent teknologien.
• Uddannelse har betydning for brugen, og præcisionslandbrug vinder hurtigere frem hos yngre landmænd end hos de ældre.
• Den hyppigste anførte grund til ikke at bruge præcisionsteknologi er "for store omkostnin­ger".