Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne
I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden.
Relativt mange udenlandske læger arbejder i landkommunerne, hvilket der kigges nærmere på i denne analyse. I analysen undersøges det også, hvor lang tid de udenlandske læger har opholdt sig i Danmark.
Analysens hovedkonklusioner:
- Stort set alle indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse indvandrede til Danmark efter de fyldte 25 år. 60 pct. kom til Danmark, da de var mellem 25 og 34 år, mens 19 pct. indvandrede til Danmark som 35-39-årige.
- Over 60 pct. af indvandrerne med en udenlandsk lægeuddannelse har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, men andelen varierer mellem forskellige oprindelseslande.
- Indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse udgør 18 pct. af lægerne i landkommunerne mod 9 pct. på landsplan.
- I landkommunerne stod indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse for ca. 67 pct. af stigningen i antallet af hospitalslæger og praktiserende læger fra 2010 til 2017, mens næsten hele stigningen i storbykommunerne var drevet af læger af dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse.
Colophone
A relatively high number of immigrants with foreign medical training are working in the rural districts
Subject group: Labour and income
Released: 18 September 2019 08:00
No. 2019:15
ISSN pdf: 2446-0354
Contact:
Jens Bjerre
Telephone: +45 29 16 99 21