Gå til sidens indhold

Langtidsledigheden er lav i Danmark

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2018

I andet kvartal 2018 var en femtedel (20,9 pct.) af alle AKU-ledige langtidsledige i Danmark. AKU-ledige beskriver ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. I EU som helhed var det mere end to femtedele af de ledige, der var langtidsledige (44,8 pct.). Blandt EU-medlemslandene var det kun Sverige (19,8 pct.) og Finland (19,9 pct.), der havde en lavere andel af langtidsledige end Danmark. Grækenland var det EU-medlemsland med den største andel langtidsledige, idet 71,9 pct. af landets ledige var langtidsledige. Langtidsledige personer er personer, der har været ledige mindst et år.

Andel af langtidsledige ud af den totale gruppe af AKU-ledige

Kun lille forskel mellem køn

I hele EU var andelen af langtidsledige lige stor for mænd og kvinder. I Danmark var andelen størst blandt kvinderne, idet 21,5 pct. af de ledige kvinder havde været det i mindst ét år, mens dette gjaldt for 20,4 pct. af ledige mænd. I Sverige, Finland og Tyskland var det omvendt kvinderne, der havde den laveste andel af langtidsledige. Blandt disse lande var forskellen størst i Tyskland, hvor 43,6 pct. af de ledige mænd var langtidsledige, mens 38,1 pct. af de ledige kvinder var det.

Langtidsledighed i Danmark er stort set uændret fra sidste år

I andet kvartal 2018 var andelen af langtidsledige i Danmark stort set uændret i forhold til samme kvartal året før. Andelen steg med 0,1 procentpoint til 20,9 pct. I EU som helhed, var andelen faldet fra 46,1 pct. til 44,8 pct. Bag dette moderate fald i EU-gennemsnittet for andelen af langtidsledige ligger en temmelig forskelligartet udvikling de enkelte EU-lande imellem. Andelen af langtidsledige er fx steget fra 17,9 pct. til 19,8 pct. i Sverige, mens den i Irland er faldet fra 49,0 pct. til 35,3 pct.

Andel af langtidsledige ud af den totale gruppe af ledige i EU, 15-64-årige. 2. kvt. 2017 og 2. kvt. 2018

 

2. kvt. 2017

2. kvt. 2018

Ændring

 

pct.

procentpoint

Sverige

17,9

19,8

1,9

Finland

21,3

19,9

-1,4

Danmark

20,8

20,9

0,1

Luxembourg

44,2

22,2

-22,0

Malta

37,8

23,5

-14,3

Storbritannien

25,8

26,9

1,1

Polen

29,9

28,1

-1,8

Tjekkiet

37,5

30,1

-7,4

Østrig

32,8

30,8

-2,0

Estland

30,4

32,7

2,3

Cypern

46,4

33,6

-12,8

Litauen

37,9

33,9

-4,0

Irland

49,0

35,3

-13,7

Nederlandene

41,1

40,2

-0,9

Ungarn

41,9

40,3

-1,6

Letland

39,2

41,5

2,3

Tyskland

42,7

41,5

-1,2

Rumænien

41,1

43,1

2,0

Spanien

45,6

43,4

-2,2

Frankrig

47,0

43,8

-3,2

Kroatien

46,6

44,4

-2,2

EU

46,1

44,8

-1,3

Slovenien

51,3

44,8

-6,5

Portugal

51,1

45,0

-6,1

Belgien

53,8

51,5

-2,3

Bulgarien

55,3

58,1

2,8

Italien

60,9

60,6

-0,3

Slovakiet

63,3

62,5

-0,8

Grækenland

73,8

71,9

-1,9

Kilde: Eurostat, Labour Force Survey.

Nyt fra Danmarks Statistik

17. oktober 2018 - Nr. 392

Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. januar 2019

Kontakt

Kilder og metode

 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation