Højeste antal lønmodtagere i ni år
Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2017
Der var 3.900 flere lønmodtagere i september end i måneden før, og antallet af lønmodtagere er nu på det højeste niveau i ni år. 2.707.300 personer havde et lønmodtagerjob i september. Der er 14.800 færre lønmodtagere, end da lønmodtagerbeskæftigelsen toppede i 2008. Såfremt antallet af personer med lønmodtagerjob vokser med samme hastighed, som det har gjort det seneste år, vil antallet af lønmodtagere nå det højeste niveau nogensinde i januar 2018. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.
Størst stigning i antal lønmodtagere i erhvervsservice siden september 2008
Antallet af lønmodtagere var i september på stort set samme niveau som i september 2008. Siden september 2008 er antallet af lønmodtagere steget mest i branchen erhvervsservice, som er steget med 26.400 lønmodtagere, svarende til 9,7 pct. Den relativt største stigning var i ejendomshandel og udlejning, som er steget med 11,1 pct. Antallet af lønmodtagere er faldet mest - 68.800 færre - i branchen industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Det svarer til 17,4 pct. færre, som dermed også er den branche, hvor antallet af lønmodtagere er faldet relativt mest.
3.600 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer
I sektorgruppen virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.600 personer fra august til september, hvilket svarer til 0,2 pct. I offentlig forvaltning og service er antallet af lønmodtagere steget med 300.
Revisioner og særlige forhold
Antallet af lønmodtagere er i sæsonkorrigerede tal opjusteret med 2.800 for august måned. Revisionen er dermed større end sædvanligt. Samtidig er det oprindelige fald i juli ved udgivelsen 21. september nu revideret til en lille stigning. Dette skal ses i lyset af, at usikkerheden i sommermånederne er lidt større end normalt, som nævnt ved udgivelsen 21. september.
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2017
|
Juli |
August |
September |
|
|
antal |
udvikling i pct. ift. md. før |
||
I alt |
2697687 |
2703454 |
2707315 |
0,1 |
Virksomheder og organisationer1 |
1875213 |
1880020 |
1883573 |
0,2 |
Offentlig forvaltning og service |
822203 |
823153 |
823457 |
0,0 |
Uoplyst sektor |
271 |
282 |
285 |
.. |
1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). |
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2017
|
Juli |
August |
September |
|
|
antal |
udvikling i pct. ift. md. før |
||
I alt |
2697687 |
2703454 |
2707315 |
0,1 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
42252 |
42173 |
42018 |
-0,4 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
326589 |
327037 |
327482 |
0,1 |
Bygge og anlæg |
155973 |
156433 |
156746 |
0,2 |
Handel og transport mv. |
677149 |
678230 |
679119 |
0,1 |
Information og kommunikation mv. |
103963 |
103977 |
104048 |
0,1 |
Finansiering og forsikring |
78779 |
78954 |
79188 |
0,3 |
Ejendomshandel og udlejning |
38744 |
38821 |
38980 |
0,4 |
Erhvervsservice |
296691 |
297585 |
298949 |
0,5 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
862573 |
864416 |
864771 |
0,0 |
Kultur, fritid og anden service |
114704 |
115543 |
115726 |
0,2 |
Uoplyst aktivitet |
271 |
285 |
289 |
.. |
Tal for fuldtidsbeskæftigede i Statistikbanken
Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i tredje kvartal i Statistikbanken med tal for både antal personer med lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet.
Nyt fra Danmarks Statistik
21. november 2017 - Nr. 448
Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. december 2017
Kontakt
- Thomas Thorsen, tlf. 23 69 94 27
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.