Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Forretningsbetingelser

hammer og lovtekster

1. Generelt om forretningsbetingelser

Danmarks Statistiks forretningsbetingelser beskriver de vilkår, der gives i forbindelse med forhandling dvs., inden indgåelse af aftale eller samarbejde med kunden. En række øvrige generelle forretningsvilkår er også præciseret.

Efter indgået aftale mellem Danmarks Statistik og kunden, træder Vilkår for Aftaler i kraft.

2. Tavshedspligt og aktindsigt

Af hensyn til offentlige og private interesser er Danmarks Statistik underlagt tavshedspligt. Alle henvendelser, køb og samarbejde mellem kunden og Danmarks Statistik behandles med fuld diskretion med mindre andet aftales mellem kunden og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er, hvad angår aktindsigt, som statslig myndighed omfattet af Offentlighedsloven - med de undtagelser der gælder for Danmarks Statistiks virksomhed.  

3. Uafhængighed og objektivitet

Uafhængighed og objektivitet er en grundsten i Danmarks Statistiks lovgrundlag og forretningsetik. Konsulentarbejde i form af rapportskrivning og rådgivning på baggrund af fx datakørsler ydes som hovedregel ikke.

Der gælder specielle forhold og procedurer i forbindelse med fortolkning og kildeangivelser af beregningsopgaver med ADAMmodellen.

Anvendelse af Danmarks Statistiks logo må alene ske efter forudgående aftale. 

4. Svartider på henvendelser

Kundehenvendelser besvares som udgangspunkt inden for to arbejdsdage.  

5. Varighed for tilbud

Med mindre andet er aftalt eller oplyst, gælder tilbud i 4 uger fra tilbuddets datering, hvorefter det bortfalder. Dette omfatter både leveringstidspunkt og pris.

6. Arbejdsgang

Danmarks Statistik afvikler som udgangspunkt opgaver i den rækkefølge de aftales eller bestilles. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at afvikle opgaver i en anden rækkefølge, hvis den samlede produktionstid reduceres. Konkrete aftaler afvikles og leveres til aftalt tid.

Mod ekstrabetaling, og under forudsætning af at produktionen tillader det, kan kunden og Danmarks Statistik aftale en hurtigere levering, fx gennem bestilt arbejde uden for normal arbejdstid.

7. Diskretionering

Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer enkeltoplysninger og forbeholder sig ret til at diskretionere i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Metoden, der diskretioneres efter inden for de forskellige statistikområder, er fortrolig. læs mere om Danmarks Statistiks diskretionspolitik.

En nærmere beskrivelse af hvordan diskretionering i praksis afvikles - fx ved sammenlægning af områder eller kategorier - skal være beskrevet i aftalen med kunden.

8. Abonnementsvilkår

Er andet ikke oplyst er abonnementer fortløbende. Læs mere om abonnementsvilkår i Vilkår for Aftaler.

9. Eksterne konsulenter i aftaleforhold

Hvis kunden ønsker at bruge en ekstern konsulent til bestilling og/eller til analyse af data, skal konsulentens kontaktoplysninger - herunder navn og adresse - fremgå af kontrakten. Kundens oplysninger skal påføres under faktureringsadresse. Levering af data kan ske til kunden eller direkte til konsulenten. Når fakturaen er betalt, har kunden ejendomsretten til data. Kunden skal derfor overholde restriktionerne for videregivelse eller salg i uforarbejdet form. Konsulenten må kun anvende data til de formål, kunden har specificeret. Efter endt samarbejde mellem kunden og konsulenten må konsulenten ikke opbevare eller benytte kundens data. Afvigelse herfra kan kun ske, hvis kunden har indgået en videresalgsaftale med Danmarks Statistik (jf. punkt 16 om vidersalgsaftaler), eller andet er aftalt mellem kunden og Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik har ret til at lade tredje part udføre dele af eller hele opgaver i ethvert aftaleforhold.

10. Møder og anden konsulentbistand

Møder afholdt på opfordring fra kunden afregnes efter gældende servicetimetakst (se afsnit 12 nedenfor).

Tilbudsgivning på opgaver, der kan afklares inden for 1 time sker uden beregning. Tilbudsgivning omfatter  undersøgelse af om data kan fremskaffes og til hvilken pris. Yderligere afklaring af indhold og leveringsvilkår udarbejdes som en forundersøgelse og afregnes pr. påbegyndt time efter gældende timetakst.

Såfremt kunden efterfølgende bestiller en opgave, hvor forundersøgelsen har lagt grundlaget for afvikling af opgaven, vil tiden anvendt til forundersøgelsen blive modregnet i den samlede opgavepris. Undtagelsen herfra er bl.a. forhandling og tilbudsgivning på interviewopgaver samt salg af standardprodukter, hvor der er en prisliste.

Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at tage betaling for rådgivning i forbindelse med udførelsen af opgaver udover det, der er fastlagt i en konkret aftale. (se også punkt 11 om prispolitik).

11. Vilkår i aftaleforhold

Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den indgåede aftale. I kontrakten præciseres fx leveringstidspunkter, beskrivelse af indholdet i leverancen, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring diskretionering, copyright, betalingsbetingelser mv. Vedlagt kontrakten er Vilkår for Aftaler, som bl.a. præciserer Danmarks Statistiks ansvar, regler for videregivelse af det leverede materiale, betalingsbetingelser, regler for opsigelse af aftaler mv.

Danmarks Statistik indgår ikke aftaler, som indebærer bodsklausuler eller eksklusivaftaler.

Hvis andet ikke er aftalt eksplicit eller nævnt i Danmarks Statistiks standardkontrakt er alle aftaleforhold mellem kunden og Danmarks Statistik underlagt Danmarks Statistiks Vilkår for Aftaler.

12. Prispolitik og betalingsbetingelser

Danmarks Statistiks prispolitik sikrer, at prisen dækker de omkostninger, der er forbundet med opgaven. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. Se priser og læs mere om Danmarks Statistiks prispolitik

Tilbud afgives som hovedregel med en fast aftalt pris. Enkelte dele af en opgave vil kunne afvikles efter regning, fx i forbindelse med diskretionering eller testkørsler på et endnu ukendt materiale.

Afhængig af opgaven falder betaling enten som engangs-, forud- eller ratebetaling. Betalingsbetingelser fastsættes af Danmarks Statistik i konkret aftale.

13. Ikrafttrædelse

En aftale mellem Danmarks Statistik og kunden træder i kraft, når der foreligger en accept af tilbud fra kundens side.

14. Produktinformation

Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i materiale offentliggjort eller leveret af Danmarks Statistik. Eventuelle fejl eller ændringer kan ikke gøres gældende over for Danmarks Statistik.

15. Fortrydelsesret og klager

Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale, som fx er downloadet eller leveret via e-post.

Der ydes 14 dages fortrydelsesret på køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form.

Efter opgaven er leveret har kunden 30 dage til at påberåbe sig fejl og mangler. Kunden skal skriftligt informere om fejlen til den medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven.

16. Videresalgsaftaler eller offentliggørelse

Videregivelse, udlån, udlejning eller salg af leverede tabeller eller data til tredjemand må alene ske ved indgåelse af videresalgsaftale med Danmarks Statistik. Offentliggørelse af data, fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må alene ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik.

17. Format og medie for levering

Formater for levering aftales fra opgave til opgave. Specielle ønsker til formater aftales i forbindelse med indgåelse af aftale. Opgaver sendes typisk via e-post eller fremsendes på CD-rom.

Ansvarlig for siden

DST Consulting