Gå til sidens indhold

Flere bor til leje

Boligopgørelsen 1. januar 2015

167.000 flere bor til leje end for fire år siden. Det er en stigning på 7,7 pct. Samtidig bor 55.000 færre i en ejerbolig svarende til et fald på 0,6 pct. Andelen af befolkningen, der bor til leje, er på fire år steget fra 39,0 pct. til 41,3 pct. Der er kommet 69.000 flere lejeboliger og 9.000 færre ejerboliger i samme periode, og der er nu næsten lige mange lejeboliger, 49,5 pct., og ejerboliger, 49,8 pct.

Boliger og beboere efter udlejningsforhold

Unge bor til leje længere

Specielt de 25-36-årige bor i højere grad til leje end for fire år siden. Deres børn bor dermed også i højere grad i lejebolig end for fire år siden.

Andel personer i lejebolig

De ældre bor længere i ejerbolig

En større andel af de over 65-årige bor i ejerbolig end for fire år siden. De flytter senere i lejebolig. Men da der samtidig er kommet flere ældre i befolkningen, er der dog sket en stigning på over 25.000 ældre over 67 år, der bor til leje.

Enlige bor oftest til leje

71 pct. af dem, der bor alene, bor til leje, mens det kun gælder 33 pct. af dem, som bor sammen som par eller i andre husstandstyper. Har man hjemmeboende børn, bor man ikke så ofte til leje. 36 pct. af dem, som bor sammen med børn, bor til leje, mod 55 pct. af dem, der ikke har hjemmeboende børn. Enlige kvinder med hjemmeboende børn bor dog oftere til leje end enlige kvinder uden hjemmeboende børn. Kun hvert femte ægtepar med hjemmeboende børn bor til leje.

Andel husstande i lejebolig 1. januar 2015

Indvandrere og efterkommere bor oftere til leje

74 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor til leje, mens det gælder 63 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Til sammenligning bor 38 pct. af personer af dansk oprindelse i lejebolig.

Boliger og beboere efter udlejningsforhold

 

1. januar 2011

1. januar 2015

Ændring fra 2011 til 2015

 

Ejer

Lejer

I alt1

Ejer

Lejer

I alt1

Ejer

Lejer

Ejer

Lejer

 

antal

pct.

Beboede boliger

1317333

1233654

2573136

1308023

1302233

2628338

-9310

68579

-0,7

5,6

Personer i boliger

3327177

2157241

5528210

3272501

2323948

5630874

-54676

166707

-1,6

7,7

0-17 år

812377

385252

1207048

752551

407376

1166838

-59826

22124

-7,4

5,7

18-24 år

177136

288076

471768

191390

320601

517626

14254

32525

8,0

11,3

25-29 år

101135

201951

307194

93857

244916

342131

-7278

42965

-7,2

21,3

30-39 år

418286

300724

726229

350908

316805

673030

-67378

16081

-16,1

5,3

40-64 år

1293363

580297

1884632

1261999

611092

1881629

-31364

30795

-2,4

5,3

65 år +

524880

400941

931339

621796

423158

1049620

96916

22217

18,5

5,5

1 Indeholder også uoplyst.

Nyt fra Danmarks Statistik

8. april 2015 - Nr. 166

Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. april 2016

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation