Gå til sidens indhold

Privat hjemmehjælp til hver tredje modtager

Leveret hjemmehjælp 2014

Hjemmehjælp leveret af private leverandører er mest udbredt i Region Hovedstaden og mindst udbredt i Region Midtjylland. Næsten halvdelen af hjemmehjælpsmodtagerne i Region Hovedstaden har fået leveret privat hjemmehjælp i 2014. I Region Midtjylland var den tilsvarende andel på 29 pct. På landsplan fik 37 pct. privat hjemmehjælp i 2014, en stigning fra 35 pct. i 2013. En del af disse borgere modtager også kommunal hjemmehjælp. Det er først og fremmest i forbindelse med den praktiske hjælp, at modtagerne vælger at gøre brug af den private hjemmehjælp. Af de borgere, som udelukkende modtog praktisk hjælp, anvendte halvdelen en privat leverandør i 2014.

Andel af modtagere af privat hjemmehjælp. 2014

Private leverandører

Borgerne har mulighed for at vælge frit mellem to eller flere leverandører af hjemmehjælpsydelser, hvoraf det ene tilbud skal være en kommunal leverandør.

Der er 495 private leverandører på landsplan i 2014. De varetager 28 pct. af timerne til den personlige pleje og 40 pct. af den praktiske hjælp. Praktisk hjælp dækker over tøjvask, indkøb, madudbringning og rengøring.

Flere kvinder end mænd benytter privat hjemmehjælp

Forholdsvis flere kvinder end mænd benytter muligheden for at vælge privat hjemmehjælp. Blandt kvinderne bruger 40 pct. privat hjemmehjælp, mens det kun er tilfældet for 31 pct. af mændene.

145.100 borgere fik leveret hjemmehjælp

I 2014 fik 145.100 personer, som boede i eget hjem eller ældrebolig, leveret hjemmehjælp. Det er et fald på 2 pct. i forhold til året før, hvor 147.500 personer fik leveret hjemmehjælp. Samlet fik borgerne leveret 475.300 timers hjemmehjælp om ugen i 2014, hvilket i gennemsnit er 3,3 timer pr. modtager.

Der er flere ældre, men færre får hjemmehjælp

De ældre på 67 år og derover udgjorde 82 pct. af modtagerne af hjemmehjælp i 2014. Antallet af ældre på mindst 67 år er vokset med 4 pct. fra 862.649 i 2013 til 897.213 i 2014, og gruppen af ældre er steget med 0,5 pct. i forhold til resten af befolkningen. I samme periode er andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, faldet fra 14 pct. til 13 pct.

Kommunerne effektiviserer ældreplejen i disse år ved bl.a. at indføre rehabilitering - hjælp til selvhjælp. Kommunernes fokus er at holde de ældre længst muligt i eget hjem.

For de ældre på 67 år og derover er det gennemsnitlige antal timer, den enkelte borger modtager, steget for alle aldersgrupper i forhold til 2013. Der er således færre borgere, der modtager hjælp, men til gengæld får de flere timer i gennemsnit.

Modtagere af hjemmehjælp fordelt på alder. 2013 og 2014

 

2013

2014

2013

2014

2013

2014

2013

2014

 

gns. timer pr. uge

antal modtagere

timer pr.
modtager pr. uge

andel pr. 100 i pågældende alder, der modtager hjemmehjælp1

I alt

472262

475262

147467

145147

3,2

3,3

2,6

2,6

0-66 år

91469

83439

26468

25535

3,5

3,3

0,6

0,5

67-69 år

23142

22892

6904

6794

3,4

3,4

3,2

3,1

70-74 år

42001

45239

13704

13985

3,1

3,2

5,4

5,1

75-79 år

56829

58424

20413

19675

2,8

3,0

11,3

10,6

80-84 år

76786

77041

27862

26977

2,8

2,9

23,4

22,1

85-89 år

88588

88401

29258

28380

3,0

3,1

39,4

38,0

90 år og derover

93446

99826

22860

23801

4,1

4,2

55,0

55,6

1 Beboere på plejehjem og i plejebolig tælles ikke med som modtagere af varig hjemmehjælp.

Hjemmehjælpsmodtagere under 67 år modtager mindre hjælp

Det var udelukkende gruppen af modtagere under 67 år, der modtog mindre hjemmehjælp end året før. Her er antallet af hjemmehjælpsmodtagere faldet med 4 pct. i forhold til 2013. Den samlede hjælp i antal timer til modtagere under 67 år er faldet med 9 pct. Heraf har der været et fald i den personlige pleje på 10 pct. og i den praktiske hjælp på 3 pct.

Nyt fra Danmarks Statistik

19. maj 2015 - Nr. 243

Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. juni 2016

Kontakt

Kilder og metode

I statistikken indgår alene borgere, der allerede er visiteret til varig hjemmehjælp. Det kan ske, der i enkelte kommuner indgår sygeplejeydelser i den leverede hjemmehjælp. I opgørelsen indgår der 82 kommuner, hvor kommunen selv eller Danmarks Statistik har godkendt deres indberetning om leveret hjemmehjælp. For at beregne den leverede hjemmehjælp i regioner og hele landet er forholdet mellem den visiterede hjemmehjælp og den leverede hjemmehjælp beregnet for de indberettende kommuner og ganget med den visiterede hjælp for de manglende kommuner, som herefter er lagt sammen med de indberettende kommuners leverede hjemmehjælp.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation