Detailsalget på samme niveau det sidste halve år
Detailomsætningsindeks april 2015
Ændret 06. november 2017 kl. 09:23Oplysningerne om detailomsætningsindekset er revideret som følge af, at en større virksomhed, der indberetter til statistikken, har ændret sine tal tilbage fra januar 2015 til september 2017. Datamaterialet er derfor blevet rettet, og desuden er enkelte øvrige indberetninger, som er indkommet for sent, medtaget i den reviderede opgørelse. Tallene i denne offentliggørelse er derfor ikke længere aktuelle. Revisionerne har betydet beskedne ændringerne i pct. fra måned til måned, og at niveauet samlet set er en anelse højere end tidligere offentliggjorte tal. De reviderede tal inden for alle varegrupper kan ses på DETA11 og DETA21 i Statistikbanken.
Fra marts til april faldt detailsalget 0,2 pct. Det var fjerde måned i træk med relativt små og skiftende månedlige udsving, og salget i perioden februar til april var på niveau med salget i november til januar. Tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage.
Stor stigning i salget af beklædning
Salget i april blev trukket ned af et fald på 0,7 pct. i salget af andre forbrugsvarer. Andre forbrugsvarer består blandt andet af elektronik, husholdningsudstyr og fritidsprodukter og udgør 45 pct. af det samlede salg. Salget af beklædning mv., der udgør 10 pct. af det samlede salg, trak op med en stigning på 1,9 pct. Der var et lille fald på 0,1 pct. i salget af fødevarer og andre dagligvarer, som udgør de resterende 45 pct. af det samlede salg.
Stigning i forhold til året før
Detailsalget korrigeret for prisudvikling, men ikke for sæsonudsving og effekten af handelsdage, var i april 0,5 pct. højere end i samme periode året før. Salget af fødevarer og andre dagligvarer trak ned med et årligt fald på 1,7 pct. Det fald skal ses i lyset af påskens placering, idet påsken har en positiv effekt på salget i den varegruppe. I år lå påsken i begyndelsen af april, og en del af påskeugen lå i slutningen af marts. I 2014 lå påsken midt i april. Det samlede salg i perioden februar til april var i år 1,4 pct. højere end sidste år.
Stor fremgang for fiskeforretninger i marts
Salget i fiskeforretninger var i marts 23 pct. højere end i samme måned året før. Branchetallene er ikke korrigeret for prisudvikling, sæsonudsving eller effekten af handelsdage, og den store fremgang kan derfor skyldes, at noget af påskeugen i år lå i marts, hvor den sidste år lå midt i april.
Indgår internethandel i tallene?
Detailomsætningsindekset er baseret på omsætningstal indberettet af danske detailvirksomheder. Heri indgår også danske internetbutikker. Den internethandel, der ikke indgår i tallene, er altså internethandel, der ikke er foretaget i danske detailvirksomheder, fx danskeres køb hos udenlandske internetbutikker og internethandel direkte hos produktions- eller engrosvirksomheder. Køb af tjenester som fx rejser og mobiltelefoni indgår slet ikke i detailomsætningsindekset, og det er områder, hvor internethandlen udgør en stor del af omsætningen.
Revisioner af foregående måneder
Detailsalget faldt 0,2 pct. i februar og steg 0,4 pct. i marts. Udviklingen er i begge måneder nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til seneste udgivelse. Tallene for marts og april i denne offentliggørelse er foreløbige.
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving
|
2014 |
2015 |
|
Nov. |
Feb. |
||||||
|
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar.* |
Apr.* |
|
2014-15 |
2015 |
|
indeks 2010 = 100 |
||||||||||
Detailhandel i alt |
95,2 |
95,9 |
96,8 |
96,2 |
96,4 |
96,2 |
96,6 |
96,4 |
|
96,5 |
96,4 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
95,3 |
95,3 |
95,4 |
95,3 |
95,3 |
95,7 |
95,8 |
95,7 |
|
95,3 |
95,7 |
Beklædning mv. |
85,8 |
89,4 |
92,2 |
90,6 |
90,3 |
90,0 |
91,8 |
93,6 |
|
91,0 |
91,8 |
Andre forbrugsvarer |
97,3 |
98,1 |
99,2 |
98,5 |
99,1 |
98,3 |
98,6 |
97,9 |
|
98,9 |
98,2 |
|
procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder |
||||||||||
Detailhandel i alt |
-0,5 |
0,8 |
0,9 |
-0,6 |
0,3 |
-0,2 |
0,4 |
-0,2 |
|
0,9 |
0,0 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
-0,1 |
0,0 |
0,0 |
-0,1 |
0,0 |
0,4 |
0,1 |
-0,1 |
|
0,0 |
0,4 |
Beklædning mv. |
-6,5 |
4,2 |
3,2 |
-1,7 |
-0,4 |
-0,3 |
2,1 |
1,9 |
|
2,3 |
0,9 |
Andre forbrugsvarer |
0,5 |
0,9 |
1,2 |
-0,8 |
0,6 |
-0,8 |
0,3 |
-0,7 |
|
1,6 |
-0,7 |
* Foreløbige tal. |
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling
|
2014 |
2015 |
|
Feb. |
Feb. |
||||||
|
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Jan. |
Feb. |
Mar.* |
Apr.* |
|
2014 |
2015 |
|
indeks 2010 = 100 |
||||||||||
Detailhandel i alt |
87,7 |
81,3 |
91,8 |
95,3 |
89,8 |
82,0 |
94,2 |
95,8 |
|
89,4 |
90,6 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
88,9 |
83,2 |
94,2 |
96,3 |
88,2 |
84,4 |
96,0 |
94,7 |
|
91,2 |
91,7 |
Beklædning mv. |
84,7 |
67,6 |
76,8 |
88,3 |
87,4 |
66,2 |
77,9 |
95,5 |
|
77,6 |
79,9 |
Andre forbrugsvarer |
87,1 |
82,5 |
92,9 |
95,8 |
92,1 |
83,3 |
96,2 |
96,9 |
|
90,4 |
92,1 |
|
procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før |
||||||||||
Detailhandel i alt |
0,1 |
1,1 |
-0,3 |
2,6 |
2,5 |
0,9 |
2,6 |
0,5 |
|
1,1 |
1,4 |
Fødevarer og andre dagligvarer |
3,9 |
0,9 |
-3,4 |
5,6 |
-0,9 |
1,3 |
1,9 |
-1,7 |
|
0,9 |
0,5 |
Beklædning mv. |
-5,8 |
-1,2 |
-3,3 |
-2,3 |
3,2 |
-2,1 |
1,4 |
8,1 |
|
-2,3 |
2,9 |
Andre forbrugsvarer |
-2,2 |
1,6 |
3,6 |
0,9 |
5,7 |
1,0 |
3,6 |
1,1 |
|
2,0 |
1,9 |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
22. maj 2015 - Nr. 249
Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. juni 2015
Kontakt
- Kari Anne Janisse, tlf. 40 43 38 12
- Kim Larsen, tlf. 81 75 12 42
Kilder og metode
Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 48,1 pct., beklædning mv. 4,7 pct., andre forbrugsvarer 47,2 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks. Se også emnesiden Detailomsætningsindeks.