Gå til sidens indhold

Familierne får mere udbetalt i børneydelse

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2014

I fjerde kvartal 2014 blev der udbetalt 4,1 mia. kr. til 673.900 familier i børne- og ungeydelse og børnetilskud. Den gennemsnitlige udbetaling pr. familie var i 2014 på 6.142 kr. i kvartalet mod 6.051 kr. året før. Over en tiårig periode er det gennemsnitlige udbetalte beløb til børnefamilierne steget med 15 pct. fra 2005 til 2014. Forbrugerprisindekset er i samme periode steget tilsvarende med 15 pct.

Børneydelser. 4. kvt.

Børneydelse for 3 mia. kr.

Børneydelsen udgjorde 3 mia. kr. af de samlede ydelser, svarende til 74 pct. Hver familie med børn fik i gennemsnit udbetalt 5.321 kr. via børneydelsen. Børneydelsen er opdelt i tre satser, som udbetales den første måned i kvartalet:

babyydelse til de 0-2-årige på 4.404 kr. pr. barn
småbørnsydelse til de 3-6-årige på 3.486 kr. pr. barn
ydelse til de 7-14-årige, som udgør 2.745 kr. pr. barn.

Ungeydelse for en halv mia. kr.

Ungeydelse er den næststørste børneydelse. I fjerde kvartal 2014 blev der udbetalt 531 mio. kr. i ungeydelse til 192.000 familier. Det svarer til, at hver familie gennemsnitligt modtog 2.764 kr.

Indkomstafhængig

Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig. Ydelserne aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 712.600 kr. (topskattegrundlaget).

Har man eksempelvis et barn under tre år, vil den årlige ydelse i 2014 på 17.616 kr. være fuldt aftrappet, hvis topskattegrundlaget overstiger 1.593.400 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.

Flerbørnstilskud

Der udbetales et flerbørnstilskud ved tvillinger og øvrige flerbørnsfødsler, ud over det første barn. Beløbet på 2.175 kr. udbetales indtil det syvende år.

Ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

Ud over børne- og ungeydelsen kan familier med børn under 18 år få udbetalt børnetilskud, når en række betingelser er opfyldt. Eksempelvis kan enlige forsørgere få ordinært og ekstra børnetilskud.

I ordinært børnetilskud blev der i fjerde kvartal 2014 udbetalt 262 mio. kr. til 133.000 enlige forsørgere. Det er næsten 4.000 flere familier end året før. Af de enlige forsørgere fik 132.000 udbetalt 178 mio. kr. i ekstra børnetilskud. Kun enlige forsørgere kan søge det ordinære og det ekstra børnetilskud.

Færre får særligt børnetilskud

Det særlige børnetilskud kan gives til børn af studerende, der ikke er berettigede til SU, og børn af førtids- og folkepensionister samt forældreløse børn. Særligt børnetilskud blev givet til 19.600 familier, som fik udbetalt 95 mio. kr. Det er 170 flere familier end året før.

Særligt børnetilskud er over en tiårig periode faldet med 37 mio. kr. Det er en nedgang på 28 pct. Faldet skal bl.a. ses i sammenhæng med, at personer med tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003 ikke kan modtage særligt børnetilskud.

Børneydelser i 4. kvt.

 

Familier

Børn

Udbetalt
beløb

Gennemsnitligt
udbetalt beløb
pr. familie

 

antal

1.000kr.

kr.

20131

 

 

 

 

Børneydelser i alt2

680290

1171229

4116294

6051

Børneydelse

579234

968073

3048284

5263

Ungeydelse

195346

213578

534864

2738

Ordinært børnetilskud

129044

193830

251056

1946

Ekstra børnetilskud

128485

-

169655

1320

Særligt børnetilskud2

19443

26661

93409

4804

Flerbørnstilskud

8820

8914

19026

2157

20141

 

 

 

 

Børneydelser i alt2

673873

1159134

4138779

6142

Børneydelse

574167

958487

3055150

5321

Ungeydelse

192010

210475

530630

2764

Ordinært børnetilskud

132655

198321

261522

1971

Ekstra børnetilskud

132204

-

177768

1345

Særligt børnetilskud3

19613

26402

94843

4836

Flerbørnstilskud

8593

8685

18866

2196

1 Når tallene for 2013 og 2014 sammenlignes, skal man være opmærksom på, at børne- og ungeydelsen er gjort indkomstafhængig fra 2014.
2 Antal familier og børn i alt er opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for børneydelser.
3 Inklusive særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. april 2015 - Nr. 199

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. april 2016

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation