Høj produktivitetsfremgang i industrien
Arbejdsproduktiviteten 2014 marts-version
Industriens timeproduktivitet er steget med gennemsnitligt 3,6 pct. pr. år siden 2008. Det er en markant højere stigning end for byerhvervenes produktivitet, som i samme periode gennemsnitligt er steget med 1,0 pct. pr. år. Når perioden udvides til 1994-2014 og opdeles i fire konjunkturperioder kan man se, at industriens produktivitetsstigninger er markant større end den private sektor som helhed i samtlige perioder.
21 år med høj produktivitet og fald i beskæftigelsen
Produktivitetsudviklingen i industrien udviser nogen variation fra år til år, men ses på gennemsnit over flere år efter 1994 ligger udviklingen typisk højt i forhold til byerhvervene og den samlede markedsmæssige økonomi. I gennemsnit er produktiviteten i industrien således steget med 3,4 pct. om året de sidste 21 år, mod 1,4 pct. for byerhvervene. Industriens økonomiske vækst har i perioden været 1,7 pct. årligt, hvorimod beskæftigelsen - målt ved antallet af præsterede timer - er blevet reduceret med 1,7 pct. årligt. Antallet af arbejdstimer i industrien var i 2014 30 pct. mindre end i 1993.
De mest produktive industribrancher er også eksportbrancher
Der er fire industribrancher som trækker industriens gennemsnitlige produktivitetsvækst op. Alle fire brancher har også en høj eksportandel (eksportens andel af produktionsværdien). Ordnet efter faldende produktivitetsvækstrater drejer det sig om brancherne: medicinal-, elektronik-, transportmiddel- og kemisk industri. Der er dog også industribrancher med høje eksportandele og lave produktivitetsstigninger. Det gælder fx for maskinindustri og føde-, drikke- og tobaksvareindustri.
Industribrancher ordnet efter produktivitetsvækst i perioden 1994-2011
|
Gennemsnitlig årlig stigning |
BFI-andel i pct. af |
Bruttofaktorindkomst |
||
|
Arbejdsproduktiviteten |
Eksportandel |
|
|
|
|
1994-2011 |
1994-2014 |
1994-2011 |
2014* |
2014* |
|
pct. |
mia. kr., løbende priser |
|||
Medicinalindustri |
7,5 |
6,5 |
76,6 |
21 |
48 |
Elektronikindustri |
6,7 |
6,1 |
60,0 |
7 |
15 |
Transportmiddelindustri |
5,0 |
5,2 |
49,6 |
2 |
4 |
Kemisk industri |
4,0 |
4,1 |
59,6 |
6 |
13 |
Industri (total) |
3,4 |
3,4 |
50,3 |
100 |
230 |
Maskinindustri |
2,8 |
2,6 |
56,5 |
18 |
42 |
Tekstil- og læderindustri |
2,7 |
2,1 |
65,9 |
1 |
2 |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
2,7 |
2,0 |
24,6 |
4 |
10 |
Fremst. af elektrisk udstyr |
2,5 |
2,6 |
49,1 |
3 |
7 |
Møbel- og anden industri mv. |
1,8 |
2,9 |
51,8 |
10 |
23 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
1,7 |
1,9 |
53,4 |
13 |
30 |
Plast-, glas- og betonindustri |
1,2 |
1,4 |
35,8 |
7 |
15 |
Metalindustri |
-0,5 |
0,0 |
32,2 |
8 |
18 |
Anm.: Eksportandelen er beregnet som eksportens andel af produktionsværdien fra Input-Output tabellerne. Olieraffinaderier mv. er udeladt i analysen, da resultaterne er for usikre. |
* Foreløbige tal. |
Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv
|
Bruttofaktor-indkomst |
Arbejdsproduktiviteten |
|||||||||
|
2014* |
2011 |
2012* |
2013* |
2014* |
|
1994 |
2001 |
2004 |
2008 |
1994 |
|
mia. kr. |
årlig vækst i pct. |
|
gennemsnitlig årlig vækst i pct. |
|||||||
Økonomien i alt |
1647 |
0,1 |
0,5 |
-0,2 |
0,3 |
|
2,0 |
0,7 |
1,0 |
0,4 |
1,1 |
Markedsmæssig del af økonomien i alt |
1243 |
-0,2 |
0,9 |
-0,4 |
0,1 |
|
2,2 |
0,9 |
1,5 |
0,6 |
1,3 |
A Landbrug, skovbrug og fiskeri |
27 |
-8,1 |
11,1 |
-17,1 |
2,1 |
|
7,7 |
3,3 |
5,2 |
-0,8 |
3,7 |
B Råstofindvinding |
35 |
-14,3 |
-17,2 |
-2,4 |
-5,5 |
|
10,3 |
-1,1 |
-0,8 |
-10,7 |
-0,8 |
C Industri |
230 |
3,6 |
7,1 |
4,4 |
0,1 |
|
3,6 |
2,0 |
4,0 |
3,6 |
3,4 |
D-E Forsyningsvirksomhed |
35 |
0,1 |
-4,1 |
-0,8 |
-0,2 |
|
0,9 |
2,1 |
-4,0 |
-0,1 |
-0,2 |
F Bygge og anlæg |
70 |
1,8 |
-1,0 |
-0,8 |
0,6 |
|
1,1 |
-0,8 |
-1,2 |
1,1 |
0,4 |
G-I Handel og transport mv. |
322 |
0,5 |
-1,0 |
0,2 |
-0,1 |
|
2,9 |
0,6 |
1,7 |
-0,7 |
1,1 |
J Information og kommunikation |
69 |
4,9 |
3,5 |
1,5 |
8,3 |
|
3,9 |
8,9 |
6,4 |
5,3 |
5,5 |
K Finansiering og forsikring |
96 |
-5,0 |
3,1 |
-0,5 |
-0,4 |
|
2,5 |
3,4 |
9,5 |
-0,4 |
2,9 |
M-N Erhvervsservice |
140 |
-1,2 |
3,0 |
4,7 |
3,2 |
|
-2,3 |
-3,5 |
-0,5 |
1,1 |
-1,0 |
R-S Kultur, fritid og anden service |
36 |
-0,1 |
2,4 |
1,0 |
6,5 |
|
-1,9 |
-1,8 |
-1,5 |
1,1 |
-0,8 |
Byerhverv (C til R-S)1 |
1033 |
0,0 |
1,7 |
1,2 |
0,9 |
|
1,9 |
0,8 |
1,8 |
1,0 |
1,4 |
Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S)1 |
698 |
-1,1 |
0,6 |
0,6 |
1,4 |
|
1,6 |
0,7 |
2,1 |
0,2 |
1,1 |
Anm.: Med undtagelse af økonomien i alt er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre. |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
13. maj 2015 - Nr. 237
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. maj 2016
Kontakt
- Magnus Børre Eriksen, tlf. 29 12 27 56
Kilder og metode
Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet.