Gå til sidens indhold

De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse falder

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2014 og 2015

Udgifterne til miljøbeskyttelse faldt med 11,5 pct. eller 3,8 mia. kr. fra 2013 til 2015. Det største fald skete mellem 2013 og 2014 og var på 3,0 mia. kr., som svarer til et fald på 9,1 pct. Hovedparten af faldet kan henføres til offentlige virksomheders investeringer relateret til spildevand, der faldt med 2,2 mia. kr. fra 2013 til 2015, samt faldende udgifter til behandling af affald. Endvidere kan en del af det samlede fald henføres til faldende udgifter inden for luft og klima samt biodiversitet og landskab. Den offentlige sektor brugte i alt 30,3 mia. kr. i 2014 og 29,5 mia. kr. i 2015 på miljøbeskyttelse. Miljøbeskyttelsen udgjorde dermed 2,5 pct. i 2014 og 2,4 pct. i 2015 af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier.

Samlede miljøbeskyttelsesudgifter og -indtægter i det offentlige

Offentlige miljøindtægter falder

De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter faldt samlet med 0,3 mia. kr. fra 2013 til 2015, og var i 2015 på 21,4 mia. kr. Miljøbeskyttelsesindtægterne udgjorde dermed 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 8,1 mia. kr. i 2015 mod 11,6 mia. kr. i 2013. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter ikke miljørelaterede skatter, som opgøres særskilt og i 2015 udgjorde 81,1 mia. kr. ekskl. kulbrinteskat mv., jf. www.statistikbanken.dk/mreg21. Miljøbeskyttelsesindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 102,5 mia. kr. i 2015, som svarer til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter.

Udvidelse af tidserien tilbage til 1995

Siden sidste offentliggørelse af offentlig miljøbeskyttelse i juni 2015 er tidsserien udvidet med årene 1995-2006. Både de offentlige miljøudgifter og miljøindtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 1995 udgjorde de samlede miljøbeskyttelsesudgifter 16,2 mia. kr. eller 2,2 pct. af de samlede offentlige udgifter i forhold til de nævnte 29,5 mia. kr. og 2,4 pct. i 2015. Det dækker dog over en stigning i de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter i perioden 1995-2008, hvor miljøbeskyttelsesudgifterne udgjorde 2,9 pct. af de samlede offentlige udgifter i 2008. Herefter har de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter været faldende med undtagelse af en stigning i 2013. De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter var i 1995 9,9 mia. kr. og udgjorde 1,6 pct. af de samlede offentlige indtægter, mod de nævnte 21,4 mia. kr. eller 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. De offentlige miljøindtægter har siden 1999 ligget mellem 1,8 pct. og 2,0 pct. af de samlede offentlige indtægter. I forbindelse med udvidelsen af tidsserien er tallene for perioden 2007-2013 blevet revideret.

Miljødomæner

Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret på det fælles europæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites).  De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses i tabellen www.statistikbanken.dk/mreg22.

Samlede offentlige miljøbeskyttelsesudgifter og - indtægter, ekskl. miljørelaterede skatter, fordelt på miljødomæner

 

2013

2014*

2015*

 

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

Drifts- og kapitaludgifter i alt

33292

100

30253

100

29477

100

Luft og klima

1687

5

1168

4

1033

4

Spildevand

9540

29

7834

26

7331

25

Affald

12394

37

12244

40

11952

41

Jord og grundvand

807

2

1003

3

878

3

Støj- og rystegener

28

0

48

0

84

0

Biodiversitet og landskab

4846

15

4187

14

4468

15

Stråling

41

0

39

0

24

0

Forskning og udvikling

370

1

266

1

321

1

Andre miljøbeskyttende aktiviteter

3580

11

3465

11

3386

11

Drifts- og kapitalindtægter i alt

21717

100

21818

100

21408

100

Luft og klima

30

0

34

0

31

0

Spildevand

8087

37

8146

37

8140

38

Affald

12137

56

12310

56

11887

56

Jord og grundvand

62

0

110

1

131

1

Støj- og rystegener

0

0

2

0

0

0

Biodiversitet og landskab

1119

5

906

4

964

5

Stråling

2

0

3

0

3

0

Forskning og udvikling

40

0

37

0

35

0

Andre miljøbeskyttende aktiviteter

239

1

270

1

217

1

* Foreløbige tal.

Nyt fra Danmarks Statistik

14. december 2016 - Nr. 527

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. december 2017

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation