Børnepasning - skolebørn
Her kan I indberette oplysninger til statistikken
Indberet via virk.dk Institutioner/virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning. |
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Her indberetter selvejende og private institutioner (SFO’er, fritidshjem og klubber) personaledata, idet Danmarks Statistik kan indhente oplysninger om børnene gennem andre datakilder. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse området ”børnepasning efter skolestart”. Statistikken bruges blandt andet af kommunerne til vurdering af ressourcetildeling på dagtilbudsområdet. En tilsvarende analyse for området ”indtil skolestart” kan ses under ”Nyt fra statistikken” nederst på siden.
Mere om indberetningen:
Indberetning er mulig fra 21. november 2024.
Fristen for indberetning er 20. december 2024.
Tællingsdagen er 4. oktober 2024.
Her indberettes antallet og samlet ugentlig arbejdstid for pædagogisk personale knyttet til den pågældende institutionen. For en indberetning gælder, at det alene er ansatte og timer i forbindelse med arbejdet på den pågældende institution, der skal indberettes.
I kan få en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen ved at udskrive kladden via linket nedenfor.
Se alle spørgsmål: Børnepasning – skolebørn (PDF – kladde).
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter
Indberet digitalt med MitID Erhverv.
Vælg START INDBERETNING øverts på denne side, og indberet med MitID Erhverv.
- Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde.
- I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv.
Indberetningen er lovpligtig
EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.
Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.
Antal institutioner/virksomheder med indberetningspligt til denne statistik
Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 550 institutioner/virksomheder til en lovpligtig indberetning.
Hvordan udvælges institutionerne/virksomhederne?
Private/selvejende institutioner uden kommunal lønadministration er pligtige til indberetning til denne statistik.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter
Institutioner/Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Institutioner/virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for institutioner/erhvervslivet opgjort til 86 timer pr. år.
Brug for hjælp?
Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.
Kontakt statistikkontoret:
boernepasning@dst.dk
eller tlf. 3917 3990 (kl. 10 - 15).
Seneste "Nyt fra statistikken fra Børnepasning"
Omregnede normeringer for 2023
30. oktober 2024
Danmarks Statistik offentliggør for første gang omregnede normeringstal, som tager højde for tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023.