Digitalisering

Hvor digitale er vi i Danmark? Det kan være svært at give et entydigt svar på, men en lang række statistikker peger på, at vi er blandt de mest digitaliserede lande i Europa. Fx er vi langt fremme i udviklingen, når man kigger på vores internetadgang og på brugen af digitale tjenester. Ligeledes er vi godt med, når det gælder digitale færdigheder i befolkningen og brugen af avanceret teknologi i virksomhederne. Alt dette og mere til kigger vi nærmere på i dette tema.

Nøgletal for digitalisering i Danmark

Digitalisering i EU

Hvert år sammenligner EU-kommissionen digitaliseringsgraden i de europæiske lande i udgivelsen Digital Economy and Society Index (DESI). Sammenligningen sker på tværs af fire primære parametre: Menneskelig kapital, Netværk, Integration af digital teknologi samt Offentlige, digitale tjenester. I 2022 indtog vi en andenplads i den samlede DESI-vurdering, kun overgået af Finland. Placeringen skyldes især vores høje score på Netværk og Offentlige digitale tjenester (læs mere herom i næste afsnit). 

Digital Economy and Society Index (DESI) 2022

Netværk

Ifølge 'Digital Economy and Society Index 2022 (DESI)' er Danmark det land i EU, der klarer sig bedst inden for netværk. Det skyldes især vores høje anvendelse af netværk og brede netværksdækning. I forhold til resten af EU har Danmark været hurtig til at sikre den digitale infrastruktur med udrulning af nye netværksteknologier (fx 5G-bredbånd og fibernet) i hele landet og ikke kun i de store byer.

Netværk, DESI 2022

Datatrafik

I takt med at bredbåndskapaciteten i Danmark er blevet mere udbygget, er befolkningens internetforbrug blevet stadigt mere intensivt. I de fleste husstande er internet tilgængeligt hele døgnet, og vi streamer og downloader data som aldrig før. Dette i form af serier, videoklip, musik, podcast, mm. Således ser vi en klar stigning i datatrafikken, der på blot fem år er mere end fordoblet - fra 3,3 mio. terabytes i 2. halvår af 2018 til 8,1 mio. terabytes i 2. halvår af 2023.

Samlet datatrafik i Danmark, halvårligt

Ligesom den digitale infrastruktur kan også brugen af offentlige, digitale tjenester sige en del om et lands digitaliseringsgrad. Har alle borgere fx mulighed for at tilgå de digitale tjenester? Benyttes tjenesterne ofte, så de forankres i den digitale kultur? For at den offentlige digitalisering fungerer optimalt, er det vigtigt, at så mange som muligt inkluderes.

Digital kontakt

I EU-kommissionens Digital Economy and Society Index (DESI) måler man bl.a. på europæernes digitale kontakt med den offentlige sektor. Her klarer Danmark sig godt: I 2021 havde 92 pct. af danskerne digital kontakt med den offentlige sektor, mens det samme var tilfældet for 58 pct. af EU-borgerne i gennemsnit. Både for Danmark og EU’s vedkommende ser vi en støt stigende tendens i den digitale kontakt frem til 2021. Den stejle, danske stigning frem mod 2009/2010 kan tilskrives, at der i denne periode for alvor blev sat skub i overgangen fra fysisk til digital kontakt med det offentlige, bl.a. med lanceringen af Borger.dk i 2007. Fra 2019 og frem ses et fald i andelen af borgere i Danmark, der indsender oplysninger digitalt. Det skyldes formentligt, at færre oplysninger end hidtil ’sendes’. De bliver snarere indtastet eller hentet automatisk.

Digital selvbetjening i Danmark og EU

Kilde: Eurostat

Brug af offentlige, digitale tjenester

Generelt bruges de offentlige, digitale tjenester ofte af den danske befolkning. En del af dette må tilskrives, at Danmark siden 2015 har haft obligatorisk digital selvbetjening. Det har fx betydet, at løsninger som Digital Post og e-Boks i høj grad har erstattet den fysiske post fra det offentlige. På samme måde har den digitale borgerservice (Borger.dk, m.fl.) vundet indpas, og de fysiske Borgerservice-afdelinger er blevet færre. Digitaliseringsstyrelsen står for mange af de offentlige, digitale tjenester, herunder Sundhedskort-app'en, der blev lanceret i 2021. 

Brug af udvalgte offentlige, digitale tjenester, 2023

Hyppighed af brug

I 2023 brugte 65 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år de offentlige, digitale tjenester min. én gang om ugen. 12 pct. brugte dem aldrig. 

76 pct. af de 25-34-årige brugte tjenesterne min. én gang om ugen. De 85-89-årige er de mindst aktive med 24 pct., der brugte tjenesterne mindst én gang om ugen.

Hvor ofte bruger du offentlige, digitale løsninger?

Tillid til offentlige, digitale tjenester

Den omfattende offentlige digitalisering har – ligesom den overordnede digitalisering - medført en udbredt sårbarhed over for digitale trusler. Den offentlige sektor arbejder for at reducere risikoen for datalæk, hacking og misbrug af data ved at implementere forskellige sikkerhedsteknologier og -procedurer, eksempelvis lanceringen af NemID og MitID i hhv. 2010 og 2022. 

Befolkningen har generelt høj tillid til, at staten kan varetage opgaven. I hvert fald svarer 78 pct. i undersøgelsen ’It-anvendelse i befolkningen’ i 2023, at de er enige eller meget enige i udsagnet ”jeg har generelt tillid til offentlige, digitale løsninger”. 6 pct. af befolkningen er uenig eller meget uenig.

Jeg har generelt tillid til offentlige, digitale løsninger, 2023

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2023

Den digitale udvikling har også betydet, at befolkningen har tilegnet sig et helt nyt katalog af færdigheder. Ikke kun til brug på arbejdet, men også i fritiden og hjemmelivet, hvor ny teknologi og digitale redskaber til stadighed stiller krav til vores evner og kompetencer. Der er et øget fokus på digitale færdigheder i folkeskolerne, og flere og flere vælger uddannelse inden for teknologi.

Basale digitale færdigheder

Hvert år sammenligner EU-kommissionen de digitale færdigheder blandt borgerne i de europæiske lande. Det sker i Digital Economy and Society Index, hvor man måler på færdigheder som at kunne sende og modtage mails, finde informationer på internettet, bruge software til tekstskrivning og databehandling, benytte netbank samt at beskytte personlige onlinedata. I 2023 lå Danmark på en samlet 3. plads, når man kigger på borgere med enten "basale" eller "over basale" digitale færdigheder. De to grupper udgjorde hhv. 30 og 39 pct. af den danske befolkning. EU-gennemsnittet var hhv. 28 pct. og 27 pct.

Digitale færdigheder i udvalgte europæiske lande, 2023

Digitalt begrænsede borgere

Selvom en stor del af den danske befolkning har gode digitale færdigheder, har flere stadig svært ved at følge med udviklingen. Næsten 1.140.000 borgere, svarende til 23 pct. af de 15-89-årige føler sig "digitalt begrænsede". Denne gruppe er defineret ud fra, at de enten aldrig har været på internettet, at det er mere end et år siden de har været på internettet, eller at de føler sig begrænset i mindst én af syv udvalgte aktiviteter på internettet (fx herunder informationssøgning, internetkøb, m.fl.). Gruppen af digitalt begrænsede har en betydelig overvægt af ældre.

Andel af digitalt begrænsede i forskellige aldersgrupper, 2023

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2023 (se publikation for definition af digitalt begrænsede).

Ikke-brugere

Ser vi tilbage på de seneste 16 år, er der sket en stor udvikling i forhold til den del af befolkningen, der ikke bruger internettet. I 2008 var 12 pct. af befolkningen ikke-brugere af internettet mod 0 pct. i 2024. Især den ældre befolkningsgruppe er kommet langt.

Studerende på STEM-uddannelser

Sideløbende med den teknologiske udvikling er der sket en stigning i antallet af studerende på de såkaldte STEM-uddannelser. STEM er en samlet betegnelse for uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik – fagområder, der i høj grad bidrager til den teknologiske og digitale udvikling. Matematiske algoritmer er fx centrale i udviklingen af sociale medier, søgemaskiner, kunstig intelligens, mm. Omtrent 66.000 studerende var i 2023 indskrevet på en videregående STEM-uddannelse, svarende til 26 pct. af alle, der var i gang med en videregående uddannelse. 40 pct. af alle mænd og 16 pct. af alle kvinder, der var indskrevet på en videregående uddannelse, var i 2023 i gang med en STEM-uddannelse (www.statistikbanken.dk/LIGEUI6). 

Digitaliseringen har sat sine spor i alle afkroge af samfundet, også i hjemmene. Her har nye digitale redskaber gjort boligen klogere, de huslige pligter mindre tidskrævende og alverdens underholdning mere tilgængelig. Vi er allesammen online, men hvad bruger vi egentlig internettiden på?

Internetbrug - kommunikation og demokrati

Størstedelen af befolkningen (16-74-årige) benytter internettet til at kommunikere med andre mennesker. Det gælder fx at skrive e-mails til hinanden, sende beskeder gennem forskellige apps som Messenger og Snapchat samt at lave video- og lydopkald online. En mindre del af befolkningen benytter også internettet til at tage del i demokratiske handlinger, fx ved at ytre personlige holdninger på blogs og sociale medier samt at deltage i online høringer, afstemninger eller underskriftindsamlinger.

Internetbrug – nyheder

Udbredelsen af digitale medier har ændret måden, befolkningen orienterer sig i nyhedsstrømmen. Ikke overraskende er andelen af befolkningen (min. 16 år), der læser trykte aviser, faldet i takt med, at flere kilder til nyheder er kommet online. Fra 2019 (2. kvt.) og frem er andelen af befolkningen, der læser nyheder på sociale medier, blevet større.

Læs også:

Unge får nyheder på sociale medier - ældre på TV

22. januar 2024

Kulturvaneundersøgelsen viser, at 58 pct. af de 16-24 årige læser eller ser nyheder på sociale medier. Det samme gælder for 15 pct. af de ældre på 75 år og derover. Til gengæld ser 91 pct. af denne gruppe nyheder på TV.

Internetbrug - underholdning

Ligesom med nyhedsforbruget er der sket en stor forandring i måden, vi forbruger underholdning på. Hvor mange underholdningsprodukter før krævede deres egne afspilningsmaskiner (CD’er, DVD’er, radio, mm.), kan stort set al underholdning i dag tilgås fra samme device via streaming. På den måde streamer størstedelen af befolkningen (16-74 år) musik, film og serier fra forskellige online-tjenester. 

Eksempler på delingstjenester med videoindhold er Youtube og Vimeo, på streaming fra tv-stationer: Dr.dk og TV2Play, og på streaming fra kommercielle udbydere: Netflix og Disney Plus.

Brug af internettet til udvalgt underholdning, 2024

Ny og gammel teknologi

Digitaliseringens hurtige fremrykning har betydet, at ny teknologi med stigende hastighed har erstattet den gamle. Digitale produkter bliver på få år forældede. Ikke overraskende er ejerskabet af stationære computere faldet, i takt med at ny teknologi har gjort de bærbare computere lettere og mere populære. Samme tendens har præget hhv. fastnettelefoner og smartphones.

Digitale oplevelser

Et andet resultat af teknologiens fremrykning er, at visse oplevelser, der hidtil kun har været fysiske, nu er blevet digitaliserede. For eksempel kan en tur på museum nu opleves med en VR-brille, mens litteratur kan læses på en e-boglæser.

Familiernes besiddelse af udvalgt elektronik, 2023

Kilde: www.statistikbanken.dk/VARFORBR

I 2023 gjorde ca. 800.000 lånere, svarende til 13 pct. af befolkningen, brug af eReolen, som er bibliotekernes samling af e-bøger, e-aviser og andre digitale medier (www.statistikbankendk/IBIB1A).

Smarte hjem

Stadigt flere borgere investerer i såkaldte smart-home løsninger til hjemmet. I 2022 gjaldt det 42 pct. af de 16-74-årige - en stigning fra 23 pct. i 2019. Med smart-home løsninger kan man ved hjælp af sensorer, mikrofoner og digitale målinger styre ressourceforbruget i sit hjem og lade robotter gøre en del af arbejdet. Det gælder fx stemmestyrede smartassistenter, robotstøvsugere og løsninger til styring af el, varme og lignende.

Smart-home løsninger i hjemmet, pct. af 16-74-årige, 2024

Forbrug af elektroniske produkter og tjenester

Aldrig før har befolkningen brugt så mange penge på elektroniske produkter og tjenester. En gennemsnitlig husstand brugte i 2022 fire gange så mange penge på hhv. 'internet' og 'PC'er, tablets, mv.' som i 2007. Omvendt har posten 'tv og radiolicens, abonnementer' været faldende i en årrække, hvilket må tilskrives de mange ændringer, der er sket på markedet. Mange nye streamingtjenester er kommet til, mens abonnementspakker til flow-tv er blevet mindre udbredte.

Den digitale udvikling har haft stor indflydelse på erhvervslivet. Mange virksomheder har gennemgået store forandringer med implementeringen af nye og mere avancerede teknologier som fx Big-Data analyse, robotteknologi og kunstig intelligens. Udviklingen har medført innovation og formentlig en øget konkurrenceevne, men den har også givet visse udfordringer fx i forhold til rekruttering.

It-specialister

Fra brev til mail, fra kundeservice til chat-bots. I takt med at flere redskaber og processer er blevet digitaliseret på arbejdspladsen, ser vi, at stadigt flere virksomheder ansætter medarbejdere til at varetage It-relaterede opgaver. Ca. hver tredje virksomhed, der havde mindst 10 medarbejdere, beskæftigede It-specialister i 2024. 

Vanskeligt at rekruttere

Danske virksomheder oplever i stigende grad mangel på medarbejdere med de rette kompetencer til It-udvikling og -drift. 8 pct. af alle virksomheder havde i 2024 ledige It-stillinger, der ikke kunne besættes. Udfordringerne med at skaffe It-specialister opleves især i branchen ’Information og kommunikation', hvor 33 pct. af virksomhederne oplevede problematikken. Jo større virksomhederne er, jo mere udbredt er udfordringen.

Hjemmearbejde

De mange digitale muligheder i virksomhederne har medført, at en stigende del af de beskæftigede – i kortere eller længere perioder - arbejder hjemmefra. Udviklingen af kommunikationsteknologi som mail, chat, videomøde mm. har gjort den fysiske tilstedeværelse på arbejdspladsen mindre nødvendig, og COVID-19-pandemien har været en væsentlig katalysator for udviklingen. Fra 2018 til 2023 er antallet af beskæftigede med hjemmearbejde steget med 41 pct. 

Avanceret teknologi

Med erhvervelse af avanceret teknologi har danske virksomheder mulighed for at øge både produktivitet, konkurrenceevne og innovation. Det gælder fx kunstig intelligens og robotteknologi, som kan analysere og danne sammenhænge i datamønstre og effektivisere produktionen - samt 3D printning.

Virksomheders brug af avanceret teknologi (mindst 10 ansatte)

Jo større virksomheden er, jo mere udbredt er anvendelsen af kunstig intelligens. I 2024 benyttede 63% af virksomheder med over 250 ansatte mindst én type teknologi baseret på kunstig intelligens. Uanset virksomhedsstørrelse var brugen mest udbredt i branchen ’Information og kommunikation’ og dernæst ’Erhvervsservice og industri’ med hhv. 68 pct. og 37 pct. af virksomhederne.

Læs også:

Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked

8. februar 2024

Hvilke brancher kan have størst økonomisk effekt af brugen af generativ kunstig intelligens (AI)? Og hvilke arbejdsfunktioner kan ændre sig mest i kraft af brugen? Analysen undersøger sprogmodellernes potentielle påvirkning af det danske arbejdsmarked.

Med den teknologiske udvikling er der opstået en regulær digital økonomi. Den er centreret omkring virksomheder, der - enten primært eller delvist – arbejder for at udvikle, producere og forhandle digitale varer og tjenester. Samtidig har en stadigt større del af befolkningen fået øjnene op for e-handlen, hvor fysiske varer og tjenester sælges side om side med digitale alternativer. 

Digitale varer og tjenester

I kølvandet på digitaliseringen er der opstået en gruppe af varer og tjenester, som udelukkende kan tilgås digitalt. 91 pct. af de 16-74-årige, der har handlet online inden for de seneste tre måneder, har mindst én gang købt digitale varer eller tjenester. Det gælder fx musik, film og serier, der tidligere optog metervis af hyldeplads, men nu kan streames og downloades online. Billetter til biografer, koncerter, mv. opbevares i den digitale ”sky” og kan fremvises på smartphone.

Har købt inden for de seneste tre måneder, pct. af 16-74-årige, 2024

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2024

E-handel

E-handlen har de sidste 15 år været støt stigende. Kun 47 pct. af befolkningen havde i 2008 handlet på internettet inden for de seneste tre måneder mod 82 pct. i 2024. I den forbindelse er det interessant, at der i gruppen af online-købere frem til 2016 var en overrepræsentation af mænd. Herefter vendte tendensen, og kvinder blev overrepræsenterede. I 2022 faldt e-handlen efter store stigninger i både 2020 og 2021, hvilket kan skyldes, at flere mennesker efter COVID-19-pandemien vendte tilbage til handel i fysiske butikker. I 2024 er handlen dog tilbage på niveau med 2021.

E-handel vs. fysisk handel

Den stigende aktivitet i e-handlen ses ikke kun i befolkningen, men også i pengestrømmen. Værdien af transaktioner med danske betalingskort (Dankort, Visa, Mastercard, etc.) i e-handlen er steget markant siden 2016 (1. kvartal). I de fysiske butikker ligger værdien af transaktioner dog fortsat på et væsentligt højere niveau (som reelt er større end i figuren, da også kontanter benyttes her).  

De digitale brancher

Med den teknologiske udvikling er flere digitale brancher vokset frem i Danmark. Efter finanskrisen i slut-00’erne er brancherne vækstet støt og bidrager i dag væsentligt til den danske økonomi. Brancherne omfatter virksomheder, der enten helt eller delvist arbejder med at udvikle, producere eller sælge digitale varer og tjenester, og omfatter alt fra elektronikproducenter og spiludviklere til computerforhandlere og it-konsulentvirksomheder. 

Nøgletal for de digitale brancher, 2022

Kilde: www.statistikbanken.dk/GF11, særkørsel. Danmarks Statistik har defineret i alt 34 brancher som 'digitale'.

Til sammenligning udgjorde de samlede private byerhverv i 2022: 398.000 virksomheder, 3,0 mio. ansatte og 6.048 mia. kr. i omsætning (www.statistikbanken.dk/REGN20).

Med internettet er mange daglige gøremål blevet nemmere for befolkningen, men det har også skabt en del udfordringer. Digitale trusler som hacking, identitetstyveri, kortmisbrug og økonomisk svindel er blevet hverdag for både borgere og virksomheder. Samtidig har strømmen af hurtige nyheder på sociale medier gjort det sværere at spotte misinformation og usandheder.

Befolkningens oplevelse af fake news

Som før nævnt er hjemmesider og sociale medier i stigende grad blevet kilder til nyheder for befolkningen. Men til tider kan de nyheder, man finder her, være falske og misledende. To tredjedele af alle adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen ’It-anvendelse i befolkningen’ gav i 2023 udtryk for at have set falskt indhold på internettet inden for de seneste 3 måneder. Det vidner om en høj opmærksomhed omkring misinformation, og især de yngre befolkningsgrupper i alderen 16-44 år giver udtryk for at være gode til at spotte fake news-historier. Generelt er tendensen, at jo ældre man er, jo mindre opmærksomhed har man på falskt indhold.

Har set falskt indhold på internettet, 2023

Økonomisk svindel på nettet

12 pct. af befolkningen havde i 2023 oplevet økonomiske tab som følge af svindel på internettet. Især de 25-34-årige og de 35-44 årige havde oplevet at blive svindlet, selvom netop disse aldersgrupper havde givet udtryk for at være gode til at genkende svindel (jf. figuren ovenfor). De ældre aldersgrupper havde i mindre grad oplevet online svindel. En del af forklaringen ligger sandsynligvis i, at de 25-44 årige hyppigst bruger internettet til at købe varer og dermed i højere grad er i kontakt med sider med risiko for svindel. 

Har oplevet økonomiske tab som følge af svindel på nettet, 2023

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2023

Svindel i e-handlen

En del af den økonomiske svindel, der foregår på nettet, ligger i e-handlen. Her foregår hvert år et væsentligt misbrug af danske betalingskort. Værdien af misbruget faldt dog betydeligt mellem 2016 og 2021, formentlig pga. en række skærpede sikkerhedsforanstaltninger både i Danmark og udlandet (fx totrins- og NemID/MitID-godkendelse i online betalinger). Det er især i forbindelse med internethandler, hvor betalingen går til udlandet, at de danske betalingskort er blevet misbrugt. I 2023 (1.-4. kvartal) stod denne type betalinger for 90 pct. af værdien af det samlede misbrug. Betalinger inden for Danmarks grænser stod for 10 pct.

Befolkningens tiltag inden for It-sikkerhed

Det kan betale sig at være opmærksom på potentielt misbrug og svindel på nettet, og privatpersoner kan lave konkrete tiltag for at øge sikkerheden online. I 2023 var de mest udbredte tiltag blandt befolkningen: 1. Kun at hente programmer fra troværdige hjemmesider og 2. At være påpasselig med at afgive personlige oplysninger på sociale medier. Disse var anvendt af omkring 9 ud af 10 borgere. Et af de mindre udbredte tiltag var at sikre passwords på mindst 12 karakterer (36 pct. af befolkningen).

Udvalgte sikkerhedstiltag blandt befolkningen, 2023

Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2023

Virksomheders foranstaltninger inden for It-sikkerhed 

For at gardere sig bedre mod sikkerhedsbrud, investerer danske virksomheder hvert år betydelige summer i It-sikkerhed. I 2022 svarede 39 pct. af virksomheder med mindst 10 ansatte, at investeringerne var steget i forhold til året før. Stadigt flere sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer tages i brug. I 2024 var de mest udbredte blandt virksomhederne: Back-up af data på alternative geografiske placeringer, systematiske opdateringer af software samt adgangskontrol til virksomhedens netværk.