Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Fakta om Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug

I dette faktaark kan du få et overblik over blandt andet, hvor de danske drivhusgasser stammer fra, og hvor vi får vores energi fra.

6. december 2018 kl. 8:00

Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter toppede i 2006 og faldt derefter hvert år frem til 2015. I 2016 steg det for første gang i ti år bl.a. pga. af en kold vinter og stigende udslip fra international transport foretaget af danske virksomheder. I 2017 faldt udslippet igen, så udslippet af drivhusgasser lå 3 pct. under niveauet fra 1995. Ser man bort fra udslip fra den del af dansk økonomisk aktivitet, der vedrører international transport, er faldet på næsten 40 pct.

Med en enkelt undtagelse fra 2015 til 2016 har udslippet af drivhusgasser inklusive international transport udviklet sig modsat BNP siden 2009. Dermed er det i perioden lykkedes at skabe stigende økonomisk vækst og samtidig sænke udslippet af drivhusgasser. En stor del af faldet i udslip af drivhusgasser skyldes grøn omstilling, hvilket her især omfatter skift til energityper med mindre CO2-udledning og energieffektivisering. Se mere i Green National Accounts for Denmark 2015-2016 (s. 80-82).

KlimaFigur#1Udklip(900x)

Kilde: www.statistikbanken.dk/NAHL2 og www.statistikbanken.dk/DRIVHUS

Dansk aktivitet i udlandet står for stor del af udledningen

Ser man på hvilke dele af Danmarks økonomiske aktiviteter, der udleder  de største mængder af drivhusgasser, er det brændstof brugt til international transport af især danske skibe, men også fly og lastbiler. I 2017 udgjorde de 42 procent af de udledte drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. I det grønne nationalregnskab medregnes disse udslip, ligesom danske virksomheders indtægter fra international transport medregnes i det traditionelle nationalregnskab og dermed i BNP. Inden for Danmarks grænser er det landbrug mv. og forsyningsvirksomhed, der udleder de største mængder af drivhusgasser.

KlimaFigur#2Udklip((900x)
 Kilde: www.statistikbanken.dk/DRIVHUS 

Danskeres udslip er på niveau med EU

Vurderet ud fra en international opgørelse for 2014 over udslip per indbygger ligger Danmark stort set på niveau med EU-landene. Blandt vores naboer ligger vi under Tyskland og Norge, men et godt stykke over Sverige. Denne opgørelse er, i tråd med FN’s klimakonventions opgørelsesmetode (UNFCCC), uden udslip fra international transport. Opgørelserne i dette faktaark er uden indregning af kulstoflagring fra fx skovrejsning (også kendt under forkortelsen LULUCF, Land Use, Land Use Change).

 KlimaFigur#3Udklip(900x)

Note: Drivhusgasudslip efter UNFCCC’s metode, som er uden udslip fra international transport.
Kilde: http://www.wri.org/resources/data-sets/cait-historical-emissions-data-countries-us-states-unfccc

Mere om emissioner og vækst:
NYT fra Danmark Statistik: Fald i udslip af drivhusgasser i 2017
Bag tallene: Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug
Publikationen Green National Accounts for Denmark 2015-2016, side 69-88.

Energiforbruget er lavere end for ti år siden

I perioden fra 1995 til 2007 steg energiforbruget fra 991 PJ til 1.423 PJ. Herefter faldt det igen og i 2017 var det 1.250 PJ. I 2017 brugte vi altså mindre energi end ti år tidligere. Udsvingene i energiforbruget i perioden skyldes især udviklingen i brændstof brugt til international transport primært af danske skibe men også fly og lastbiler. Husholdningernes og virksomhedernes energiforbrug herhjemme har været mere stabilt i perioden, men med en faldende tendens. For husholdningerne er energiforbruget i 2017 8 pct. lavere end i 1995, og 6 pct. lavere end i 2007.

 KlimaFigur#4Udklip(900x)

Kilde: www.statistikbanken.dk/ene3h 
Note: Energiforbruget er opgjort inklusive konverteringstab (såkaldt bruttoenergiforbrug).

Biomasse og vind bærer væksten i vedvarende energi

I Danmark blev der produceret 180 PJ vedvarende energi i 2017 – en stigning på 181 pct. siden 1995. Produktionen af vedvarende energi er dog ikke fulgt med det stigende forbrug, og det er derfor nødvendigt at importere energi, der er klassificeret som vedvarende - især i form af træpiller, fra udlandet. I 2017 blev der importeret 69 PJ vedvarende energi fra udlandet.

 KlimaFigur#5Udklip(900x)

Kilde: http://www.statistikbanken.dk/ene2HO

Vedvarende energi: Danmark ligger højt, men lavt i Skandinavien

Sammenligner man forbruget af vedvarende energi i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I 2017 udgjorde vedvarende energi omkring 35 pct. af energiforbruget i Danmark (undtaget energiforbrug til international transport). I forhold til Norge (53 pct.) og Sverige (39 pct.) ligger Danmark imidlertid lavt. Norge og til dels Sverige skiller sig ud ved at producere relativt meget energi fra vandkraft.
KlimaFigur#6Udklip(900x)Anm.: Energiforbruget i figuren er undtaget international transport.
Kilde: OECD, Det Internationale Energiagentur

Danmark på EU-niveau, når det kommer til vedvarende energi til transport

Vedvarende energi udgør 6,8 pct. af energiforbruget i dansk indenlandsk transport, hvilket er tæt på EU gennemsnittet, som er 7,1 pct. Vedvarende energi til transport i Danmark er især biodiesel. I de andre skandinaviske lande er niveauet noget højere. I Sverige og Norge var niveauet henholdsvis 30,3 pct. og 17,0 pct. i 2016. I Sverige benyttes biobrændstof til transport i højere grad end andre lande, mens det højere niveau i Norge bl.a. skyldes, at jernbanenettet er elektrificeret og el stort set udelukkende bliver produceret af vedvarende energi. Norge bruger desuden ligesom Sverige i højere grad end Danmark biobrændstof til transport.

KlimaFigur#7Udklip(900x)

Kilde: Eurostat

Vores energiproduktion består primært af olie og naturgas

  I 2017 var Danmarks samlede produktion af energi på 655 PJ. Heraf bestod næsten halvdelen af olie, og omtrent en tredjedel bestod af naturgas. Den tredjestørste kilde til energiproduktionen var biomasse og på fjerdepladsen kom vind-, vand- og solkraft.

KlimaFigur#8Udklip(900x)

Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2HO

Mere om energiproduktion:
Publikationen Green National Accounts for Denmark 2015-2016, side 55-64
Kontakt: Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 29, inv@dst.dk