SAMLET_AREAL
Langt navn
Samlet arel for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed
Generel Beskrivelse
Det samlede areal for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed.
Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger.
Heraf fremgår at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem.
Bemærk, at antallet af missing værdier stiger fra 2005 og frem. Det dækker over boliger uden oplysning om samlet areal. Sandsynligvis var disse boliger ikke omfattet af boligopgørelser før 2005. Men principielt kan oplysninger om samlet areal være imputeret (dvs. indsat som erstatning for manglende eller fejlagtige data) i tidligere boligopgørelser.
Detaljeret beskrivelse
Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger.
Det samlede areal for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed:
BYGNINGSOPLYSNING:
For garage, carport og udhus lig med bebygget areal ellers lig summen af bygningens etageareal, tagetageareal og kælderetageareal.
BOLIG-/ERHVERVSENHEDSOPLYSNING
Oplysningen er hentet fra BBR og defineret som følger (se www.bbr.dk):
Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: 311 Samlet areal Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR)
Definition/indhold:
Samlet areal der anvendes til beboelse eller erhverv (antal m2).
Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal) og angives incl. andel i adgangsarealer, herunder trapper, men ekskl. kælderareal beliggende adskilt fra enheden.
Adgangsarealerne (trapper, altangange, elevatorer m.m.) i rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig- og erhvervsenheder, fordeles med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset disses størrelse.
Areal af samtlige beboelsesrum medregnes, herunder areal af rum inden for enheden i kælder, som må anvendes til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum). Areal, der er indrettet til beboelse og erhverv i udnyttet tagetage, medregnes.
Henvisninger:
BBR-Instruks afsnit 5.1.