LONMFREM
Langt navn
Lønmodtager året efter
Generel Beskrivelse
Angiver om en ansat lønmodtager er lønmodtager året efter eller ej.
Detaljeret beskrivelse
Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere. Det undersøges, om arbejdsgivere og hovedbeskæftigede lønmodtagere fra det foregående år har en PSTILLlig 30-39 (primær arbejdsstilling lig lønmodtager) i det aktuelle år (det seneste år), dvs. om disse er lønmodtagere i det aktuelle år. Hvis dette er tilfældet sættes værdien til 1 ellers sættes værdien lig 0. Variablen ser således fremad i tid til november året efter.
Variablen opdateres for året før ved offentliggørelse af et nyt IDA-år. Det betyder, at ved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes LONMFREM for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes LONMFREM for 2006 osv. Dette skyldes, at variablen indeholder oplysninger fremad i tid og derfor kun kan dannes når et nyt år foreligger.
Ønskes det at danne populationerne af hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere fra IDA-ansættelsesdatasættet, skal disse defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse.
Kommentar til tabel og graf. Faldet i antallet af lønmodtagere i 2007, der også er lønmodtagere året efter, skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. Faldet er forårsaget af, at der i 2008 er færre lønmodtagere. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)".
Værdisæt
Gyldig fra | Gyldig til | Kode | Tekst |
---|---|---|---|
01-01-1980 | 31-12-3000 | 0 | Ikke lønmodtager året efter |
01-01-1980 | 31-12-3000 | 1 | Lønmodtager året efter |