FANSH
Langt navn
Antal hovedbeskæftigede i firmaet
Generel Beskrivelse
Antal ansatte med hovedbeskæftigelse i firmaet inklusive eventuelle personer med uoplyst arbejdssted.
Detaljeret beskrivelse
Variablen angiver det samlede antal hovedbeskæftigede i det enkelte firma, dvs. hos den samme arbejdsgiver defineret ved variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer), som identificerer det enkelte firma.
Antallet af hovedbeskæftigede ansatte pr. firma er dannet via aggregering af de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Der aggregeres for variablen ARBGNR. Hver gang der optræder et nyt arbejdssted tilhørende firmaet med identisk ARBNGR, det vil sige en ny record med det samme ARBGNR, men en ny arbejdsstedskode (ARBSTK), tillægges antallet af hovedbeskæftigede for det enkelte arbejdssted i aggregeringen.
Aggregeringen sker på baggrund af arbejdsstedsdatasættet (IDAS) for det givne år. Heri indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. fiktive og uoplyste arbejdssteder indgår ikke. Der forekommer imidlertid også hovedbeskæftigede, som er tilknyttet et uoplyst arbejdssted, og som derfor ikke forekommer i arbejdsstedsdatasættet. Disse personer forekommer i ansættelsesdatasættet IDAN (IDA ansættelser), hvor de er tilknyttet et arbejdssted. Hvis der for det enkelte firma forekommer personer med uoplyst arbejdssted i IDAN, tillægges de antallet af hovedbeskæftigede dannet på baggrund af arbejdsstedsdatasættet. Personer med uoplyst arbejdssted opgøres i variablen UOPLANSH (Hovedbeskæftigede i firma med uoplyst arbejdssted) - se denne under emnegruppen arbejdssteder.
Hovedbeskæftigede lønmodtagere er personer, der i den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november var lønmodtagere. For yderligere oplysninger herom henvises til PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse.
Graf og tabel er udarbejdet for firmaer, hvor FANSH er >0, dvs. hvor hovedbeskæftigelse med uoplyst arbejdssted forekommer.