PSTILL

Langt navn

Primær arbejdsstilling

Generel Beskrivelse

Variablen definerer arbejdsstillingen i den vigtigste beskæftigelse i november.

Detaljeret beskrivelse

Perioden 1980-2007: Alle personer i befolkningen har en PSTILL-kode. PSTILL dannes via en omkodning af ARBSTIL (1980-1995) eller  SOCSTIL_KODE (1996-2007) fra beskæftigelsesstatistikken (RAS). Variablen socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE ) angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden er personen.

Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bestande, den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bestand, bestemmes den primære tilknytning ud fra et sæt prioriteringsregler. På denne måde bliver hele befolkningen klassificeret i forhold til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik.  SOCSTIL_KODE har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hed variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hed variablen NYARB (i nogle registre bibeholder den navnet ARBSTIL), og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL_KODE. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen, grundet at datagrundlaget for lønmodtagergruppen ændrede sig. Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989: 1. Efterlønsmodtagere 2. Pensionister 3. Børn og unge 4. Uddannelsessøgende 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken Oplysningen om, hvilke personer der er i gang med en uddannelse er ændret siden offentliggørelsestidspunktet. Derfor vil der være nogle uddannelsessøgende, der ikke er registreret som værende i gang med en uddannelse. I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (uddannelsessøgende, børn og unge og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i en kategori, der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken". Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov for mere detaljerede oplysninger, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden: - personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken - tilbagetrækning fra arbejdsstyrken - pensionister - andre uden for arbejdsstyrken For yderligere oplysninger om de fire netop nævnte grupper i hele perioden henvises til SOCSTIL_KODE. Den nye underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken blev først offentliggjort i 1997. Dette medførte en væsentlig reduktion af antallet af personer under uddannelse (PSTILL=91). Vedrørende PSTILL=92 (pensionister) for perioden 1980-1996: Efter en række sammenkøringer ender RAS med en restgruppe, som ikke er i arbejdsstyrken, og som ikke er efterlønsmodtagere eller personer på overgangsydelse. Disse personer matches mod personer, som af arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) er defineret som pensionister. Er der match, og har de folke- eller førtidspension, OFF-PENS,>7.596 kr. (i 1996), får de koden PSTILL2=92 (pensionist). Fra og med 1997 tildeles PSTILL=92 folkepensionister. Underopdeling af lønmodtagergruppen. Før 1996 blev arbejdsstillingen tildelt ud fra beskæftigelsesstatus, som overvejende byggede på indkomsttype. På baggrund af arbejdsstillingen blev befolkningen delt op i nedenstående 6 grupper i. Ikke oplyst ii. Selvstændig (SOCIOGR ud fra BRANCHE) iii. Medarbejdende ægtefælle iv. Lønmodtager (SOCIOGR: Ud fra stillingsbetegnelser i CPR er vurderet, hvilken type den enkelte skal have, fra 1980 blev den offentlige stillingbetegnelse brugt til vurdering af placering for offentligt ansatte ) v. Pensionister vi. Øvrige ude af erhverv Delingen af "iv. lønmodtagere" efter deres fagkode på faglærte og ikke-faglærte arbejdere og funktionærer sker ud fra en "manuel klassificering af en række stillingsbetegnelser", som tager udganspunkt i flg. registre - nævnt i den rækkefølge, hvori oplysningerne prioriteres: 1. Løn- og personalestatistikregistret for offentligt ansatte 2. Sømandsskatteregistret 3. Arbejdsløshedsstatistikregistret (kode for arbejdsløshedskasse) 4. Det centrale skatteyderregister (selvangivelsernes stillingsoplysninger) 5. Arbejdsløshedsstatistikregistret kombineret med oplysning om branche 6. Uddannelsesstatistikregistret (anvendes kun for personer, der er under uddannelse, og som modtager løn under uddannelsen) Underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-39) blev ændret i 1996. Før 1996 var lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode. Lønmodtagerne var underopdelt i funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 blev lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion i grupperne: topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. Der er således tale om et brud i forhold til de tidligere års opgørelse. Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i hele tidsserien i høj grad på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer, som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. For disse persongrupper er de registerbaserede informationer, der muliggør en sikker klassifikation, mindre sikre. Arbejdsfunktion for lønmodtagere 1996- Indtil 2003 blev oplysninger om færdighedsniveau for lønmodtagere hentet fra arbejdsklassifikationsmodulet. I arbejdsklassifikationsmodulet sker der ændringer over tid. Fra 2001 anvendes fx oplysningerne fra CPR-registret om arbejdsstilling ikke længere til at kode variablen ud fra. Endvidere kan oplysningen om a-kassemedlemskab efter etableringen af de tværfaglige a-kasser i stadigt mindre omfang anvendes som grundlag for kodningen. Det betyder, at oplysninger om a-kassemedlemskab anvendes i stadigt mindre omfang fra 2003 og frem. Samlet betyder disse ændringer, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse stiger. Før 2003 sker der en forbedret kobling af færdighedsniveau til beskæftigelsen i november. Tidligere var færdighedsniveauet for lønmodtagere koblet til lønmodtagerens vigtigste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem færdighedsniveauet og beskæftigelsen i november. Fra 2003 sker der en direkte kobling til beskæftigelsen i november i de tilfælde, hvor oplysningen kommer fra lønstatistikken. Valideringsarbejdet i lønstatistikken har bl.a. den konsekvens, at antallet af indberetninger i den private sektor kan svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtager uden nærmere angivelse. Der er en mindre fejl i RAS 2001 (S.E. 2002:17) med hensyn til personer, der er på hhv. kontanthjælp og den nye introduktionsydelse i forhold til tallene i IDA. I RAS udgør summen af disse to RAS=59.850, hvorimod summen i IDA udgør IDA=62.643. Tilsvarende er gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" højere i RAS end i IDA, henholdsvis RAS=131.516 og IDA=128.723. I tællingsperioden har der forekommet ændringer, tilføjelser, skift af kode etc. i værdisættet. Disse opridses kort, men ellers henvises til nedenstående værdisæt. I IDA 1993 indføres kode for overgangsydelse (55) Fra og med IDA 1994 er der nyt værdisæt, idet der findes koder for personer på orlov fra beskæftigelse (01-05,71-77) og for personer på orlov fra ledighed (41). Orlovskoderne vedrører personer, der er på orlov til børnepasning eller orlov til uddannelse. Fra og med IDA 1996 ændredes underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-399 som nævnt tidligere). Dette medførte samtidig en ændring af orlovskoderne (71-77). Fra og med IDA 1997 indførtes koderne 41-49, 93-96 i forbindelse med den nye opdeling af gruppen "Uden for arbejdsstyrken", der finder sted fra 1994 og frem. Kode 92 vedrører folkepensionister - se ovenstående afsnit om disse. For mere detaljeret information om denne nye opdeling henvises til SOCSTIL_KODE. I IDA 2001 skete der en indholdsændring for kode 97: Værdien indeholdt fra 2001 kun personer på introduktionsydelse. I 2000 indeholdt værdien også personer på aktivering. Grundet usikkerhed omkring indberetningerne indgår de ikke længere. Introduktionsuddannelse blev indført med kode 98. I IDA 2002 blev der tilføjet koder for henholdsvis ledighedsydelse (52) og aktivering ifølge kontanthjælpsregistret (51). I IDA 2007 udgik koderne for særlig aktivering (PSTILL=47) og overgangsydelse (PSTILL=55). I IDA 2008 blev der tilføjet koder for henholdsvis fleksydelse (kode 56) og delvis ledighed (kode 57). I graf og tabel inddeles befolkningen i henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken. De beskæftigede defineres som PSTILL=1-37 og 71-77, arbejdsløse defineres som PSTILL=40, og personer uden for arbejdsstyrken defineres som PSTILL=41-57 og 91-98. Fordelingen af beskæftigelsen på lønmodtagergruppen (pstillkoderne 31-37) er med indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008 blevet mere præcis. Faldet i beskæftigede lønmodtagere uden nærmere angivelse kan ses som stigninger på de øvrige lønmodtagerkategorier. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)".

Værdisæt