AFG_AFGTYP3

Langt navn

Afgørelsens eller sanktionens type (DS)

Generel Beskrivelse

Dom eller anden strafferetlig afgørelse.

Variablen er dannet af Danmarks Statistik ud fra Rigspolitiets indberettede afgørelsestype (se AFG_AFGTYPKO).

Detaljeret beskrivelse

Dom eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse.

Variablen tager udgangspunkt i Rigspolitiets indberettede afgørelsestype (se AFG_AFGTYPKO). Ud over denne inddrages oplysninger om straffens længde (AFG_UBSTRFLG og AFG_BSTRFLGD), bødebeløb (AFG_BOEDEBLB), frakendelseskode (AFG_FRAKKOD), anden strafkode (AFG_ANDSTRFK), anden straftekst (AFG_ANDSTRTE) og arten af den ubetingede/betingede straf (AFG_UBSTRFKO/AFG_BSTRFKOD) i dannelsen af variablen.

Ubetingede/betingede domme (frihedsstraffe): Faldet i afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 111 (ubetingede domme) fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre afgørelser med AFG_AFGER9 (gerningskode) = 222080210 (motorførere m/høj promille) og 221080131 (motorfører m/høj promille u/personskade). Der sker en tilsvarende stigning i antallet af betingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år. Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§ 57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spiritus- eller promillekørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholbehandling eller samfundstjeneste.

Fra og med 2007 kan der idømmes en ubetinget frihedsstraf i en udeblivelsessag. Disse kan identificeres ved AFG_ANDSTRKO (anden strafkode) = 0U8.

Samfundstjeneste: Samfundstjeneste blev - efter flere år som forsøgsordning - gjort til en permanent ordning i 1992. En samfundstjenestedom indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet, samfundsnyttigt arbejde i et nærmere fastsat antal timer. Samfundstjeneste anvendes sædvanligvis som et alternativ til en fængselsstraf på op til et år. Antallet af afgørelser, hvor samfundstjeneste indgår som en del af sanktionen, har været stigende gennem årene, jf. AFG_AFGTYP3 = 113, 117, 122 og 124. Afgørelser, der består af en ubetinget dom sammen med samfundstjeneste (AFG_AFGTYP3 = 117) er faktisk ikke en mulighed i loven. Ved opslag i Kriminalregistret hos Rigspolitiet er det konstateret, at de pågældende afgørelser er ændret til betingede domme, efter udtrækket er foretaget til Danmarks Statistik. De har altså i første omgang været registreret forkert i Kriminalregistret. Fra og med statistkåret 2012 har Danmarks Statistik ændret afgørelsestypen til enten 122 eller 124 afhængig af, om der var angivet et bødebeløb.

Stigningen i betinget dom og samfundstjeneste (AFG_AFGTYP3 = 122) fra 2014 til 2015 skal ses i sammenhæng med lov nr. 152 af 18. februar 2015, der øgede anvendelsen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel.

Bøder: Stigningen i bødeafgørelser vedrører især flere bødeforlæg (AFG_AFGTYP3 = 214). Stigningen på ca. 60.000 bødeforlæg fra 1980 til 1994 omfatter for en stor dels vedkommende flere afgørelser for overtrædelse af færdselsloven, herunder for ikke at efterkomme anvisninger og for overtrædelse af hastighedsbestemmelser. Stigningen i første halvdel af 1990'erne skyldes, at langt flere hastighedsovertrædelser er indgået i Rigspolitiets centrale kriminalregister. Den store forøgelse af de registrerede hastighedsovertrædelser skyldes en lovændring pr. 1. maj 1992, der forhøjer bødetaksterne for de trafikfarlige forseelser, jf. lov nr. 283 af 29. april 1992. Flere hastighedsovertrædelser bliver efter lovændringen afgjort med bøder, der skal registreres, dvs. bøder på 1.000 kr. og derover. Den kraftige stigning i bødeforlæg fra 2002 til 2005 vedrører også primært flere afgørelser vedr. overtrædelse af færdselsloven, herunder især flere afgørelser vedr. hastighedsovertrædelser og vedr. færdselslovsovertrædelser, der medfører klip i kørekortet. Det skal ses i sammenhæng med indførelse af automatisk trafikkontrol i perioden 2001-2003 og med indførelsen af klippekortordningen pr. 1. september 2005. Stigningen i bødeforlæg fra 2010 til 2011 vedrører især flere afgørelser omhandlende køretøjer, der ikke overholder syn og afgørelser vedrørende overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Faldet i bødeforlæg fra 2011 til 2012 og også i bødedomme (AFG_AFGTYP3 = 211) skal ses i sammenhæng med stigningen i 212, jf. nedenfor. Stigningen i bødeforlæg fra 2012 til 2013 skal på samme måde ses i sammenhæng med faldet i udeblivelsesdomme (AFG_AFGTYP3 = 211) fra 2012 til 2013, jf. nedenfor.

Stigningen i 212 (Udeblivelsesdom) fra 2011 til 2012 skyldes sandsynligvis en ændring af retsplejeloven, der trådte i kraft pr. 1. september 2011. Ændringen indebar, at der indførtes en ordning, hvor det i et bødeforlæg kan angives, at den pågældende - hvis bødeforlægget ikke vedtages - uden yderligere varsel kan blive dømt for den lovovertrædelse, som bødeforlægget angår, med mindre den pågældende inden for en frist fastsat i bødeforlægget, anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde. Hvis modtageren af bødeforlægget herefter hverken vedtager bødeforlægget eller anmoder om et retsmøde, vil retten kunne afsige udeblivelsesdom uden retsmøde. Faldet i 212 fra 2012 til 2013 skal sandsynligvis forklares ved, at med indførelse af den lettere adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme i 2012, holdt politiet samtidig op med at rykke for betaling af bøder og sendte bøden videre til retssystemet med det samme. I efteråret 2012 begyndte politiet at rykke igen. Det medførte, at antallet af udeblivelsesdomme faldt noget igen. Stigningen i udeblivelsesdomme fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015 vedrører næsten udelukkende sager om køretøjer, hvor syn ikke er overholdt. Faldet fra 2017 til 2018 skyldes at der er opstået en ny kode, 225 Dom uden retsmøde, i 2018 - se mere herunder.

219: Bøde og øvrige frakendelser eller kørselsforbud AFG_AFGTYP3 = 219 omfatter færdselslovsovertrædelser, der straffes med både bøde og frakendelse af kørekortet/kørselsforbud op til tre år og anses for så alvorlige, at de skal forblive registreret i Kriminalregistret (bøder slettes ellers efter tre år). De er derfor registreret med AFG_AFGTYPKO = 01 (ubetinget frihedsstraf) i kriminalregistret og i øvrigt defineret ved, at STRAFAAR, STRAFMND og STRAFDAG (straflængden) er blank, AFG_BOEDEBLB (bødebeløb) eller AFG_DAGBOBEL (dagbødebeløb) ikke = 0, og at AFG_FRAKKOD (frakendelseskode) ikke = 27 (indrejseforbud, retsplejeloven 723, 23-28). bøde og kørselsforbud: Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 indførtes ordningen om kørselsforbud. Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de tre første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. AFG_AFGTYP3 = 217 og 218 omfatter afgørelser, der indebærer kørselsforbud.

220 og 221: Bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert Ved lov nr. 479 af 23. maj 2011 (loven trådte først i kraft januar 2013) blev der indført krav om kørekort for at kunne føre lille knallert. AFG_AFGTYP3 = 220 og 221 omfatter afgørelser, der indebærer bøde/frakendelse af retten til at føre lille knallert.

Den 23. maj 2018 opstår tre nye koder 222: Indenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer 223: Udenretlig vedtagelse bøde/frakendt ret til af føre tunge køretøjer 224: Indenretlig vedtagelse bøde/førerretsfrakendelse og ret til at føre tunge køretøjer.

Den 9. oktober 2018 opstår der en ny kode: 225 Dom uden retsmøde. Den nye kode dækker over ubetalte bøder. De har hidtil været registreret som udeblivelses-domme (212), men der har været et ønske om, at kunne opgøre dem særskilt.

Tiltalefrafald: Med lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven blev der gennemført en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen var påtalekompetencen delt mellem statsadvokaten og politimesteren. Efter lovændringen blev hovedreglen, at påtalekompetencen som udgangspunkt henhørte under politimesteren (nu politidirektøren). Reglerne vedr. tiltalefrafald var før lovændringen i 1992 beskrevet i retsplejelovens § 723 og efter ændringen i § 722. AFG_AFGTYP3 = 341-344, 351-355 skal derfor ses som afløser for AFG_AFGTYP3 = 311-339.

Påtale opgivet: Reglerne om påtaleopgivelse blev efter ændringen af retsplejeloven i 1992 placeret i en særlig paragraf (§ 721), hvor de tidligere var en indbygget del af § 723. AFG_AFGTYP3 = 413 skal derfor ses som en afløser af AFG_AFGTYP3 = 411-412.

Påtale opgivet, retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 3: Afgørelser, hvor påtale er opgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, er ikke medtaget i registret. Det gælder dog ikke for årene 1997 og 1998, hvor de optræder med AFG_AFGTYP3 = 414. Danmarks Statistik fjernede oprindelig disse afgørelser ud fra et ønske om kun at opgøre antallet af kriminelle overtrædelser, der blev kendt skyldige. Det skete på baggrund af et møde med Rigsadvokatens kontor, hvor det blev fremført, at personer, der modtog disse afgørelser, ikke kunne betragtes som skyldige. Ved en senere lejlighed fremførte Justitsministeriets politikontor imidlertid, at tiltale opgivet i henhold til § 721, stk. 1, nr. 3 blev betragtet som skyldig. Den pågældende kode blev herefter medtaget i registret (fra og med 1997). Senere blev det i Arbejdsgruppen vedr. kriminalstatistik (Justitsministeriet) besluttet igen at udelade disse afgørelser fra gruppen af skyldige. Det skete på baggrund af bl.a. en politimesters udtalelse om at disse afgørelser i almindelig praksis og opfattelse ikke blev betragtet som skyldige. Fra og med 1999 er disse afgørelser derfor udeladt af statistikken igen.

Tiltale undladt: I henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1 kan tiltale undlades i tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke kan medføre højere staf end bøde, og lovovertrædelsen er af ringe strafværdighed. Undladelse af tiltale kan være fulgt af en advarsel, der tilføjes retsbogen. Denne regel om tiltaleundladelse var før lovændringen omfattet af retsplejelovens § 723. AFG_AFGTYP3 = 423-424, 433-434 skal derfor ses som en afløser af AFG_AFGTYP3 = 421-422, 431-432.

Ungdomskontrakt (AFG_AFGTYP3 = 345, 346, 510): I begyndelsen af 1990'erne blev ungdomskontrakter indført som forsøgsordning for unge lovovertrædere i dele af landet. Ungdomskontrakt er et vilkår, der kan fastsættes i forbindelse med et tiltalefrafald (se ovenfor). Med en ungdomskontrakt forpligter den unge sig til at deltage i bestemte aktiviteter, fx i en klub eller forening, som betingelse for et tiltalefrafald. Afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 510 i årene 1991-1993 dækker denne forsøgsordning. I 1998 blev ordningen gjort permanent og landsdækkende. . Kontrakten kan omfatte foranstaltninger efter Lov om social service og skal indeholde en plan for den samlede indsats over for den unge. . AFG_AFGTYP3 = 345 er afgørelser i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 og omfatter afgørelser, der er indberettet fra Rigspolitiet med AFG_AFGTYPKO = 62 og AFG_ANDSTRFK = 0U1-3, 1U1-3, dvs. Ungdomskontrakt. AFG_AFGTYP3 = 346 er afgørelser i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3 og omfatter afgørelser, der er indberettet fra Rigspolitiet med AFG_AFGTYPKO = 63 og AFG_ANDSTRFK = 0U1-3, 1U1-3, dvs. Ungdomskontrakt.

Ungdomssanktion: Den 1. juli 2001 trådte muligheden for at idømme unge lovovertrædere under 18 år en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, i kraft. Fra og med 2007 har disse afgørelser AFG_AFGTYP3 = 118. Før 2007 har ungdomssanktion ikke haft sin egen afgørelsestypekode, men kan identificeres ved AFG_ANDSTRFK = 0S2, 1S2.

Ingen tillægsstraf: Afgørelser, hvor der ingen tillægsstraf er idømt, jf. straffelovens § 89, er først medtaget i registret fra og med 2007.

Anden afgørelse i øvrigt: AFG_AFGTYP3 = 518 omfatter afgørelser med AFG_AFGTYPKO = 01 (ubetinget frihedsstraf), der ikke opfylder betingelserne for at blive placeret i nogle af de andre kategorier af AFG_AFGTYP3, der omhandler ubetingede straffe. Værdien 518 optræder i registret fra og med 2007. Der forekommer i alt 123 sådanne afgørelser i perioden 2007-2009. Heraf vedrører ca. 40 pct. voldsforbrydelser, ca. 10 pct. røverier, og ca. 10 pct. er afgørelser vedr. spirituskørsel.

Opslag i Kriminalregistret hos Rigspolitiet har vist, at det primært drejer sig om afgørelser, hvor der i henhold til § 89 a i straffeloven enten ikke er givet en tillægsstraf, eller hvor forskyldt straf er bortfaldet. I ca. halvdelen af tilfældene har det imidlertid ikke klart fremgået af dommen og er derfor ikke blevet registreres som sådan i Kriminalregistret. Den anden halvdel af tilfældene ville Danmarks Statistik normalt identificere på baggrund af indholdet i variablen AFG_ANDSTRTE (anden straftekst) og tildele AFG_AFGTYP3 enten værdien 515 (straf bortfaldet § 89) eller 517 (ingen tillægsstraf § 89). Når det ikke er sket i disse tilfælde, skyldes det stavefejl eller formuleringer, der ikke fanges i tekstsøgningen. Danmarks Statistik vil fremover udvide tekstsøgningen, og antallet af afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 518 må derfor forventes at blive mindre fremover.

Andet: AFG_AFGTYP3 = 519 forekommer først i registret fra og med 2010. Afgørelser af denne type er medtaget for at kunne opgøre antallet af afgørelser vedr. begæring om advarsel. De pågældende afgørelser medtages ikke i den generelle publicering.

Værdisæt