Relevans
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikAsger Bromose Langgaard
21 59 96 46
Hent som PDF
Afgangsregistret er relevant, hvis man ønsker at belyse overgange fra uddannelse til enten fortsat uddannelse eller arbejdsmarkedet.
Brugerbehov
Registret danner grundlag for Danmarks Statistiks opgørelser af overgang fra uddannelse til arbejdsmarked.
Brugertilfredshed
I arbejdet med uddannelsesstatistikken søges brugerne inddraget så meget som muligt. Nogle brugere kan hjælpe med at sikre data fra skolerne af høj kvalitet til tiden og andre brugere kan give inspiration til nye statistikker og analyser. Endelig prøver vi gennem brugerinddragelse at få inspiration til udvikling af metoder og modeller, der kan bidrage til en fortsat udvikling og forbedring af statistikken.
Fuldstændighed af data
Udgangspunktet for registret er en afgangsårgang fra overgangsregistret. Til hver afgangsårgang knyttes der oplysninger om uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus 3, 9, 15 og 21 måneder efter afgang. Oplysningerne om uddannelsesstatus hentes fra elevregistret. Hvis en person er i gang med en åben uddannelse vil denne oplysning ikke fremgå. Oplysningerne om arbejdsmarkedsstatus hentes fra arbejdsmarkedsregnskabet.