Indhold

Indholdsbeskrivelse

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer offentliggøres for ni hovedbrancher, samt for ni arbejdsfunktioner. Arbejdsomkostninger består af lønmodtagerens fortjeneste tillagt øvrige arbejdsomkostninger. Fortjenesten omfatter lønmodtagerens samlede indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, mens øvrige arbejdsomkostninger omfatter den del af virksomhedens arbejdsomkostninger, der ikke har karakter af fortjeneste for lønmodtageren, såsom bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv.

Samlede arbejdsomkostninger i alt er alle de omkostninger, der for en virksomhed er forbundet med at have en given person ansat, pr. time personen er på arbejde. De samlede arbejdsomkostninger fremkommer som en samlet sum af fortjeneste i alt og øvrige arbejdsomkostninger i alt, begge sat i forhold til den præsterede tid.

Fortjenesten omfatter den samlede indtjening i forbindelse med ansættelsen, og indeholder basisfortjenesten, (inkl. særlig feriegodtgørelse, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger), pensionsbidrag, uregelmæssige betalinger, personalegoder, genetillæg, fraværsbetalinger samt overtidstillæg.

Basisfortjeneste er grund-, kvalifikations- og funktionsløn m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning.

Pensionsbidrag er både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP. Pensionsordninger som ikke administreres af arbejdsgiver indgår ikke.

Uregelmæssige betalinger er fx bonusudbetalinger, overskudsdeling, efterreguleringer af løn o.l.

Personalegoder omfatter kun personalegoder, som indregnes i A-indkomsten, dvs. fx værdi af fri bil, kost, logi og arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.

Genetillæg er fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, men ikke overtidstillæg.

Fraværsbetalinger er arbejdsgivers betaling i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær til lønmodtager. Det er således kun de fraværsbetalinger, som betales af arbejdsgiver, der indgår. Det gælder også de betalinger, som arbejdsgiver efterfølgende eventuelt får refunderet fra det offentlige.

Overtidstillæg gives for arbejde ud over normal arbejdstid. Omfatter såvel over- som merarbejde.

Præsterede timer omfatter kun de reelt arbejdede timer, dvs. antallet af betalte timer fratrukket betalte fraværstimer, betalte ferietimer og betalte søgnehelligdagstimer. De betalte timer svarer til de aftalte timer samt betalte overtimer. Uregistrerede overtimer indgår således ikke i de præsterede timer.

Fortjenesten pr. præsteret time fortæller således noget om, hvilken lønudgift arbejdsgiveren i gennemsnit har pr. time ved at have en medarbejder ansat. Tilsvarende siger begrebet noget om, hvilken indtjening lønmodtageren har pr. time, hun udfører arbejdet. Begrebet er dog ikke velegnet til at vise, hvilken indtjening en person opnår som følge af sin ansættelse som lønmodtager, da eksempelvis en høj grad af betalt fravær vil resultere i en højere fortjeneste pr. præsteret time.

Øvrige arbejdsomkostninger i alt omfatter arbejdsomkostninger, der ikke har karakter af fortjeneste for lønmodtageren såsom bidrag til offentlige kasser, refusion fra offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger.

Bidrag til offentlige kasser omfatter bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), bidrag til sygedagpengeforsikring, lønsumsafgift, finansieringsbidrag samt den statslige fleksjobordning og den statslige barselsfond. Lønsumsafgift betales af ikke-momspligtige brancher og forekommer således hovedsageligt inden for branchen finansiering og forsikring. Brancherne ejendomshandel og udlejning, undervisning og sundhed samt kultur, fritid og anden service er delvist berørt af lønsumsafgiften.

Refusioner fra offentlige kasser omfatter refusioner fra AER, løntilskud og fleksjob, refusioner i forbindelse med uddannelse og refusioner for udgifter til løn under bl.a. sygdom og barsel.

Andre lovpligtige omkostninger omfatter arbejdsgiverens bidrag til lovpligtig arbejdsskadesforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og bidrag til barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse m.v. Oplysningerne i forbindelse med sidst nævnte omkostningstype indsamles til den årlige lønstatistik. Refusioner fra barselsfonde er trukket fra.

Aftalebestemte omkostninger omfatter arbejdsgivernes udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring.

Uddannelsesomkostninger omfatter omkostninger til ekstern uddannelse, intern uddannelse samt honorarer til eksterne undervisere.

Andre personaleomkostninger omfatter bl.a. bidrag til erhvervsansvarsforsikring, bidrag til andre frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, bidrag til firmapensionskasser, rekrutteringsomkostninger samt jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelse. Oplysningerne i forbindelse med de to sidst nævnte omkostningstyper, indsamles til den årlige lønstatistik. Derudover omfatter andre personaleomkostninger, de arbejdsomkostninger arbejdsgiver måtte have i forbindelse med privat jobtræning, arbejdstøj og vask, personalekonferencer, førstehjælpsudstyr og andet sikkerhedsudstyr, udgifter til personlig pleje, personalegoder der ikke er skattepligtige, kantine m.m.

Statistikken er lavet ud fra en stikprøve baseret på virksomheder med flere end ni fuldtidsbeskæftigede, herunder også elever og unge under 18 år. Ansatte i virksomheder inden for landbrug og fiskeri indgår dog ikke i statistikken. Oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste er hentet fra den årlige lønstruktur for den private sektor, der er baseret på en totaltælling af virksomheder med mere end ni fuldtidsbeskæftigede, mens øvrige arbejdsomkostninger baseres på en særlig stikprøveundersøgelse.

Grupperinger og klassifikationer

Brancherne i statistikken følger den danske branchenomenklatur, mens arbejdsfunktionskoderne findes i DISCO-08 i lønstatistikken.

Brancherne er klassificeret efter branchekoderne i DB07, der er en udbyggelse af EU's fællesnomenklatur NACE rev. 2, og den er principielt en klassifikation af økonomiske aktiviteter. I praksis er dens væsentligste funktion at danne grundlag for en klassifikation af arbejdssteder efter disses hovedaktivitet. Yderligere information om DB07 og NACE kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside.

DISCO-08 i lønstatistikken er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-08, som er udarbejdet af International Labour Organization, ILO. Klassifikationen anvendes også i EU-sammenhænge. DISCO-08 i lønstatistikken er uafhængig af medarbejderens formelle titel og uddannelse, da den udelukkende bygger på jobfunktionens kvalifikationskrav og hvilken type arbejde, der er tale om. Denne definition gør det muligt at sammenligne personer, der har den samme arbejdsfunktion. På Danmarks Statistiks hjemmeside kan du finde mere om DISCO-klassifikationerne.

Sektordækning

Sektoren 'Virksomheder og organisationer' omfatter private og offentlige virksomheder, ekskl. brancherne Landbrug og Fiskeri. De offentlige virksomheder, der refereres til her, er offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder, der drives på markedsvilkår.

Begreber og definitioner

Samlede arbejdsomkostninger i alt: Omfatter alle de omkostninger der for en virksomhed er forbundet med at have en given person ansat, pr. time personen er på arbejde. De samlede arbejdsomkostninger fremkommer som en samlet sum af fortjeneste i alt og øvrige arbejdsomkostninger i alt, begge sat i forhold til den præsterede tid.

Øvrige arbejdsomkostninger: Omfatter arbejdsomkostninger, der ikke har karakter af fortjeneste for lønmodtageren såsom bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger.

Enheder

Statistikkens enhed er det enkelte ansættelsesforhold defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiver, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt arbejdsfunktion. Ved skift af arbejdsgiver, arbejdssted eller arbejdsfunktion etableres der dermed nye ansættelsesforhold.

Population

Målpopulationen er alle virksomheder som beskæftiger mere end ni fuldtidsbeskæftigede, eksklusiv virksomheder i branchen landbrug og fiskeri. Arbejdsomkostninger for den private sektor opgøres på baggrund af den årlige lønstruktur samt undersøgelsen af øvrige arbejdsomkostninger for den private sektor. Statistikdokumentationen til beskrivelse af den årlige lønstruktur.

Undersøgelsen af virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger for den private sektor baseres på en stikprøve af virksomheder med en beskæftigelse på mere end ni fuldtidsbeskæftigede fra Det Erhvervsstatistiske Register. Stikprøven er stratificeret efter virksomhedernes størrelse og branchetilhørsforhold.

Geografisk dækning

Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.

Tidsperiode

Den nuværende tidsserie dækker perioden fra 2014-.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Måleenheden er kr. pr. præsteret time.

Referencetid

01-01-2023 - 31-12-2023

Hyppighed

Statistikken udkommer årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Oplysningerne indsamles med hjemmel i lov om Danmarks Statistik §8.

Det juridiske grundlag for undersøgelsen er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 af 9. marts 1999, om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer.

Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden er søgt begrænset ved i så høj grad som muligt at gøre brug af allerede indsamlet datamateriale. Endvidere foregår al indberetning elektronisk. For information om indberetningsbyrden til statistikken om den årlige lønstruktur, henvises til statistikdokumentationen: 'Lønstruktur'.

Øvrige oplysninger

Der findes emnesider vedr. Virksomheders arbejdsomkostninger og Indkomst og løn.