Statistisk behandling

Kilder

Det detaljerede materialestrømsregnskab er baseret på forskellige statistikker og regnskaber fra Danmarks Statistik, hvoraf de mest brugte er Udenrigshandel med varer, Industriens køb og salg, Energi og emissioner, Materialer og affald og Årligt nationalregnskab.

Detaljerede oplysninger fra det årlige nationalregnskab fordelt på brancher (opgjort i 1000 kr.) benyttes som fordelingsnøgle for materialestrømmene på anvendelsessiden, når der ikke findes direkte kilder.

Yderligere data er indhentet fra rapporter og hjemmesider fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen m.fl. samt fra virksomheders og organisationers hjemmesider mv.

Indsamlingshyppighed

Data til materialestrømsregnskabet hentes fra de grundliggende statistikker i forbindelse med at regnskabet opstilles. Data for de fleste grundliggende statistikker indsamles årligt, idet visse af statistikkerne (fx udenrigshandel med varer) dog indsamles månedligt.

Indsamlingsmetode

Hovedparten af data til det detaljerede materialestrømsregnskab leveres elektronisk fra primærstatistikkerne i Danmarks Statistik. Derudover foregår der indsamling af supplerende oplysninger direkte fra frit tilgængelige rapporter og hjemmesider.

Datavalidering

Ud over den datavalidering, der foretages i primærstatistikkerne, foretages der yderligere en række datavalideringsprocedurer specifikt til brug for materialestrømsregnskabet. Der findes ikke nogen ensartet procedure for alle data, men der foretages typisk vurderinger af om data har de forventede fortegn og størrelsesordener, og data holdes op mod hinanden for fx at sikre, at tilgangen af en vare stemmer overens med anvendelsen af en vare.

Valideringerne fører ofte til nærmere undersøgelser af en specifik branche eller materialetype. Omfanget og dybden af de forskellige valideringsprocedurer afhænger af, hvor betydningsfulde de pågældende data skønnes at være i forhold til det samlede regnskabs retvisning.

Databehandling

1) Data fra primærstatistikkerne behandles i første omgang ved, at alle data omregnes til vægtenheden tons, fx ved brug af vægtfylde, stykvægt eller kilopris. Ved samme lejlighed foretages der opregninger for evt. manglende eller kun delvis dækkende data.

2) Alle tilgængelige data organiseres derefter i en såkaldt supply-usetabel, der på tilgangssiden viser indvinding af naturressourcer, produktion og import, og på anvendelsessiden viser forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og lagerændringer mv., eksport og udledninger til miljø. Supply-use tabellen indeholder på dette niveau ca. 2000 naturressourcer, varer og residualer og et par hundrede tilgangs- og anvendelseskategorier.

3) Manglende data estimeres, typisk ved hjælp af balancering og fordelingsnøgler.

4) Åbenbare inkonsistenser undersøges og rettes, fx hvis samlet anvendelse af en vare er større end den samlede tilgang af samme vare.

5) Hver af tilgangs- og anvendelseskategorierne vurderes og afstemmes, så det sikres, at der for hver kategori (fx en branche) er overensstemmelse mellem den mængde materialer, der er input i kategorien og den mængde materialer, der er output fra kategorien. Afstemningen foregår fx ved at der overflyttes fx anvendelse af materialer fra en branche, der har for meget input til en branche, der har for lidt input. Afstemningen foretages under hensyntagen til, at der ikke ændres ved de primære data, der er benyttet.

6) Efter endt afstemning af såvel materialedimension (trin 4) som tilgangs-/anvendelsesdimension (trin 5) aggregeres den detaljerede supply-use tabel til offentliggørelsesniveauet.

Korrektion

Der er ikke korrektioner ud over det, som er nævnt under Databehandling.