Gå til sidens indhold

Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet)

Formålet med undersøgelsen er at belyse omsætningsstrukturen i engroshandlen. Undersøgelsen er lavet for første gang i 2009 med referenceåret 2008. Statistikken indsamles på baggrund af Strukturforordningen.

Indhold

Undersøgelsen belyser engrosomsætningens sammensætning, dels branchernes omsætning fordelt på varegrupper, dels engrosomsætningen for varegrupper fordelt på brancher.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Der indsamles hvert femte år omsætning og omsætningsfordeling på en række varegrupper fra en stikprøve på ca. 2.000 engrosvirksomheder, der indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for engroshandlen.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Undersøgelsen viser den aktuelle struktur inden for engroshandlen. Data bruges af Eurostat. Endelig er undersøgelsen af stor interesse for engroshandelsvirksomheder, i det omfang undersøgelsen tillader virksomhederne at sammenligne deres egen virksomhed med branchen.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, og der er derfor knyttet en vis usikkerhed til resultaterne. For den samlede omsætningsfordeling er usikkerheden begrænset, da dækningsgraden er stor og svarprocenten høj. For enkelte brancher med mange små virksomheder kan grænsen på 2,5 mio. kr. i årlig omsætning betyde en større stikprøveusikkerhed, idet dækningsgraden ikke er lige så stor.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udkommer hvert femte år, med en målsætning om at offentliggørelse sker inden for et år efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Der offentliggøres kun foreløbige tal. Til EU skal data leveres senest 18 måneder efter referencesåret.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelsen kun gennemføres hvert femte år, således at data kun findes for 2008 og 2013. Undersøgelsen kan sammenlignes med tilsvarende tal for de andre EU-lande.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken er tilgængelig som Nyt og i Statistikbank.

Læs mere om tilgængelighed