Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Statistikkens mål er en værdi for firmaernes salg, der kan anvendes som estimat for firmaernes omsætning. Det styrker statistikkens præcision, at den indeholder data fra alle momspligtige firmaer. Endvidere har oplysningerne i de tre variable indenlandsk køb og køb i alt, samt indenlandsk salg betydning for den moms, firmaernes skal indbetale til Skattestyrelsen. Det påvirker firmaernes økonomi direkte, hvorfor firmaerne har et økonomisk incitament til at udfylde indberetningsfelter til de tre variable korrekt. Samme økonomiske incitament har firmaerne ikke, når det gælder indberetningsfeltet om eksport, og ikke-momspligtigt salg. Indberetningens feltet hedder “rubrik C”. Værdien på salget af genbrugsvarer i rubrik C anses for være underbelyst.

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger for præcisionen.

Stikprøveusikkerhed

Undersøgelsen er baseret på registeroplysninger. Stikprøveusikkerheden nul, da det er en totaltælling.

Anden usikkerhed

Dækningsfejl: Der er identificeret to tilfælde, hvor statistikkens rammepopulation dækker målpopulationen, og har tendens til at undervurdere det faktiske niveau: 1. Firmaer med en årlig omsætning under 50.000 kroner er ikke en del af rammepopulationen. 2. Udenlandske firmaer der anvender one stop shop, er ikke en del af rammepopulationen.

Overdækning: Overdækning fremkommer, når firmaer bliver inaktive, så er de en del af rammepopulationen, der ikke tilhører målpopulationen. Når et firma bliver inaktivt, imputeres dets værdier indtil firmaets rette status er kendt. Statikken bliver herefter tilrettet med de korrekte oplysninger om firmaet. Der imputeres maksimalt for tre perioder, der enten er måneder, kvartaler eller halvår.

Målefejl: Der er identificeret fire typer af målefejl: 1. Fejl, der er forekommet i forbindelse med indberetning, er enten tastefejl eller en form for snyd, der kan være bevidst eller ubevidst. Omfanget af denne fejltype kendes dog ikke. 2. En anden type målefejl er værdierne fra kvartals- og halvårsindretningerne, der fordeles efter de firmaer, der indberetter hver måned. 3. En tredje type af målefejl er firmaer, der er fællesindberetter. Deres værdier fordeles ud på firmaets tilknyttede cvr efter antal ansatte. Omfanget af denne målefejl kendes ikke.
4. Den fjerde måle fejl fremkommer ved, at alt køb og salg placeres i firmaets hovedbranche. Det betyder, at et firmas køb og salg fra firmaets bi-brancher er i firmaets hovedbranche.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Nedenfor er en liste over mulige kilder til fejl i forhold til indberetterne:

Usikkerhed om slutbrugeren. Momsbetaling for en vare eller tjeneste i et omsætningsled gives som fradrag i det følgende leds momsbetaling lige indtil varen eller tjenesten når sit endelige forbrugsled. Det princip gælder dog ikke for den afgiftsfri eksport mv., hvor en forkert eller mangelfuld indberetning ikke har konsekvenser for momsberegningen. Omfanget af evt. fejl fra denne kilde kendes ikke.

Fejlindberetninger, der kan påvirke de detaljerede brancher uden at blive opdaget i udgivelsesmåneden, men vil oftest blive rettet ved kvartalsudgivelser.

Nedenfor er en liste over mulige kilder til fejl i forhold til statistikbehandling: Definitionen af fællesafregner. Danmarks Statistik har ikke nøjagtigviden om, hvorledes beløbene i en fællesafregning skal fordeles ud på de enkelte firmaer. For fællesafregner fordeles køb og salg ud på de enkelte firmaer, i forhold til de seneste oplysninger om deres beskæftigelse og branchens omsætning pr. beskæftiget. Et brancheskift for et firma der indgår i en fællesafregnende gruppe, kan således påvirke alle de brancher, gruppernes firmaer dækker.

Sammenligning med danske statistikker: Fra 2010 bygger statistikken på registerdata, der er de momsindberetninger, firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. Det betyder, at data i statistikken er sammenlignelig over tid gældende fra 2010, da den omfatter alle firmaer, der indberetter moms. Statistikkens opgørelse af “salg i alt” kan anvendes som estimat for firmaernes nettoomsætning og kan sammenlignes med nettoomsætningen i andre statistikker fx Generel Firmastatistik. Ved sammenligning skal man tage højde for forskellene fx hvilke typer af salg eller omsætning medregnes, om punktafgifter er inkluderet, og hvorvidt mindre firmaer er omfattet af statistikken.

Sammenligning med udenlandske statistikker: Det skal her bemærkes, at statistikkens opgørelse af “salg i alt” kan anvendes som estimat for firmaernes nettoomsætning eller variabel 140301. Her skal bemærkes at jf. definitionen af variabel 140301 (nettoomsætning) må følgende ikke indgå: - alle skatter og afgifter, der er direkte forbundet med indtægter. - beløb, der opkræves på vegne af en fuldmagtsgiver, hvis den statistiske enhed handler som befuldmægtiget i forhold til den pågældende fuldmagtsgiver. alle indtægter, der ikke kan forbindes med den statistiske enheds ordinære drift.

Statistikken har følgende mangel over for ovenstående definition. Ved beregning af “salg i alt” indgår indirekte afgifter som punktafgifter. Desuden er det ikke er muligt at bryde salget op på fakturaniveau; hvilket betyder, at der ikke kan fratrækkes salg, der dels er opkrævet via fuldmagt (omvendt betalingspligt), og dels salg, der ikke kan forbindes med den statistiske enheds ordinære drift.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Første offentliggørelse af en periode er foreløbige. Årsagen til at den første periode er foreløbig er for det første, at firmaerne har ret til at revidere data for den periode, og for det andet er det en periode, der indeholder imputerede data for manglende indberetninger. De imputerede data dækker indberetninger fra firmaer, der indberetter for et kvartals eller og et halvår og endnu ikke har nået deadline. De imputerede data dækker også data fra firmaer, der indberetter hver måned, men ikke har indberettet til på trods af at fristen for at indberette er overskredet. Firmaerne kan revidere en periode, der ligger tre år tilbage.