Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Stikprøven for virksomheder og organisationer er udtrukket på en måde, der sikrer, at en høj andel af de samlede antal ansatte i målpopulationen rent faktisk indgår i den samlede stikprøve af virksomheder og organisationer med mindst 10 beskæftigede. Fx indgår alle virksomheder med mere end 100 beskæftigede i statistikken.

Dette gør at præcisionen i de brancher, hvor der er en større andel store virksomheder, vurderes at ligge tættere op ad den sande værdi.

For brancher med en større andel mindre virksomheder er usikkerheden større. Men det vides ikke i hvilken retning denne usikkerhed eventuelt påvirker præcisionen.

For private virksomheder er der også en usikkerhed forbundet med kompletheden i de indberettede data, der typisk kan henføres til fejlopsætninger i virksomhedernes lønsystemer, som i sidste ende genererer data til lønindeksene.

Det kan fx være at løndata mangler en opdeling i enkelte relevante løndele, der kan påvirke en beregnet lønudvikling, men at disse mangler ikke nødvendigvis kan afsløres under fejlsøgningsprocessen.

Fx kan en underrapportering af omfanget af uregelmæssige betalinger resultere i en overvurdering af den målte lønudvikling, da disse faktisk ikke bør indgå i det anvendte lønbegreb.

Men generelt sikrer fejlsøgningsprocessen, at både den samlede målte lønudvikling og lønudviklingen for de største branchegrupper viser robuste resultater.

For sektoren offentlig forvaltning og service som indeholder både stat, kommuner og regioner, er præcisionen særdeles høj, da der her er tale om totaludtræk fra de offentlige lønanvisningssystemer, hvor der kun i meget sjældne tilfælde forekommer fejl. Indeksene for de offentligt ansatte er dermed baseret på data for stort set alle i målpopulationen.

I 2. kvartal 2020 gælder der en større usikkerhed for tallene vedrørende Hoteller og restauranter og Kultur og fritid. Dette skyldes at personalebevægelserne har været så markante mellem 1. og 2. kvartal 2020 at det har været nødvendigt at bortcensurere flere virksomheder i disse brancher end normalt. Ved ikke at fjerne disse virksomheder, ville lønstigningen blive overvurderet, da andelen timelønnede ville falde drastisk i forhold til fastlønnede, og dermed ville fastlønnede med deres højere løn få en større vægt ved beregning af branchens gennemsnit i 2. kvartal. Ingen af brancherne er store nok til at den forringede præcision kan have betydning for totalen for sektoren virksomheder og organisationer.

Stikprøveusikkerhed

For sektorgruppen virksomheder og organisationer indsamles data på baggrund af en stikprøve. Stikprøveusikkerheden er dog ikke opgjort på nuværende tidspunkt, men vil være påvirket af andelen af mindre virksomheder da alle større virksomheder (med 100 eller flere beskæftigede) er med i stikprøven og kvaliteten af deres indberetninger normalt er god, gælder usikkerheden først og fremmest de små og mellemstore virksomheder.

Brancher med en større andel af mindre virksomheder vil dermed være mest behæftet med denne usikkerhed.

Sektorgruppen offentlig forvaltning og service er ikke baseret på en stikprøve, men indeholder oplysninger for stort set alle i totalpopulationen. Der er derfor ingen stikprøveusikkerhed knyttet til statistikken.

Anden usikkerhed

For sektorgruppen virksomheder og organisationer: For private virksomheder kan der ske underrapportering af visse delkomponenter for de ansattes samlede løn. Det kan fx være uregelmæssige betalinger, fx bonus og efterreguleringer, der ikke indberettes korrekt i data fra virksomhedernes lønsystemer og dermed utilsigtet påvirker den beregnede lønudvikling.

Det formodes ikke, at der er tale om bevidst underrapportering, men snarere fejl, der skyldes forkert opsætning af virksomhedernes lønsystemer og som kan være ganske svære at gennemskue hos virksomhederne selv. Samtidig er det ikke nødvendigvis muligt at afsløre fejl i data under fejlsøgningsprocessen i forbindelse med statistikproduktionen, da det ikke er givet på forhånd, at der nødvendigvis skal være udbetalinger i den betragtede lønperiode af den pågældende karakter.

For sektorgruppen offentlig forvaltning og service: Der kan være en mindre usikkerhed knyttet til afgrænsningen af de enkelte løn- og timebegreber i dataindberetningen. I forbindelse med at kommuner/institutioner overgår til nye lønsystemer har der også været tale om en del overgangsproblemer i form af fejl i indberetningerne. Disse spørgsmål drøftes løbende med de indberettende lønanvisningssystemer.

Der er en vis usikkerhed i forbindelse med den korrekte branche- og sektorplacering af en del af de offentligt ansatte, der i princippet opnås ved at koble lønindberetningerne med Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register (ESR). Det skyldes til dels kvalitetsproblemer med de indberettede produktionsenhedsnumre i lønindberetningerne og dels, at en række ansatte i kommuner og regioner placeres branchemæssigt på råd- og regionshusene, på trods af, at disse personalegrupper reelt ikke arbejder i administrative funktioner.

Danmarks Statistik forsøger løbende at rette op på disse usikkerheder mest muligt ved anvendelse af de direkte tilgængelige systemadministrative oplysninger i lønindberetningerne i form af eksempelvis brugernumre, arbejdsfunktionskoder m.v.

For alle sektorer gælder det, at der er noget usikkerhed knyttet til oplysningen om lønmodtagernes arbejdsfunktionskode (DISCO-08),. Denne oplysning kan være svær at validere, da der er tale om detaljeret information om hvad den enkelte lønmodtager arbejder med. Variablen har dog flere detaljeringsniveauer, og da det standardberegnede lønindeks kun bruger det 3-cifrede niveau (der er i alt 6 ciffer), reduceres usikkerheden.

Der kan ikke angives tal for den samlede usikkerhed.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Den samlede præcision og pålidelighed påvirkes især af to faktorer. For det første er der tale om en stikprøveundersøgelse for sektorgruppen virksomheder og organisationer, og der er således en vis usikkerhed af lønindekset forbundet hermed.

For det andet er der en usikkerhed forbundet med kompletheden i de indberettede data fra virksomhederne, der typisk kan henføres til fejlopsætninger i virksomhedernes lønsystemer, som i sidste ende genererer data til lønindeksene. Begge disse faktorer kan have en betydning for præcisionen og pålideligheden af statistikken.

Ikke desto mindre udføres der hvert kvartal en gennemgående fejlsøgning af data som i sidste ende sikrer pålidelighed i de offentliggjorte tal.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres som udgangspunkt kun endelige tal for denne statistik. Der kan forekomme revisioner af de sæsonkorrigerede tal, som hænger sammen med, at længere tidsserier og historik kan ændre parametrene der anvendes til sæsonkorrektion, hvilket også gør sig gældende tilbage i tid. Det anbefales derfor at man ved kontraktreguleringer osv. anvender ikke-sæsonkorrigerede tal, da disse forbliver de samme over tid.