Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikDorthe Larsen
Hent som PDF
For enkelte personer kan der være tale om manglende oplysninger om fødested og statsborgerskab eller manglende forældreoplysninger.
Samlet præcision
Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj.
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Anden usikkerhed
Befolkningen overvurderet - se dokumentet nederst i linket
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj.
Seneste undersøgelse har vist, at folketallet ultimo året er overvurderet med 7.500 hvilket svarer til 0,14 pct.
Det skyldes, at en del udvandrede først registeres som udvandret efter tidspunktet for befolkningsopgørelsen. De indgår således i befolkningen selvom de på opgørelsestidspunktet var udvandret.
Udvandrede, som ikke har planer om at vende tilbage til Danmark, har ikke stærke incitamenter til at melde flytningen til folkeregistret. Først når en offentlig myndighed senere forsøger at komme i kontakt med vedkommende, vil det da blive opdaget, at personen ikke længere findes på bopælen. I sådanne tilfælde skal folkeregistret i henhold til reglerne iværksætte en grundig eftersøgning, om nødvendigt med politiets hjælp, for at fastslå personens opholdssted. Hvis opholdsstedet ikke kan findes, må personen meldes forsvundet i stedet for udvandret. I andre tilfælde registreres udvandringen først i forbindelse med, at personen genindvandrer.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Ikke relevant for denne statistik.