Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Offentlige finanser, Økonomisk Statistik
Martin Rune Rasmussen
3917 3529

mra@dst.dk

Hent som PDF

Offentlige finanser

Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne.

Samlet præcision

Statistikken udarbejdes på grundlag af mange forskellige regnskaber og primærstatistikker og sammenlignes med øvrige statistikker indeholdende oplysninger om offentlige udgifter og indtægter til at reducere usikkerheden. Derudover indebærer opstillingen af kontosystemet en række konsistenscheck, datakonfrontationer samt ved sammenstilling med det finansielle regnskab.

Der foretages løbende afstemning mellem de kvartalstallene og årstallene for offentlige finanser. Usikkerhed om periodisering og fejl i de enkelte regnskaber og primærstatistikker påvirker imidlertid pålideligheden af kvartalsstatistikken men ikke årsstatistikken.

Stikprøveusikkerhed

Stikprøveusikkerheden er nul, da det er en totaltælling.

Anden usikkerhed

Statistikken for de årlige offentlige finanser dækker hele målpopulationen. Staten er dækket af statsregnsk. Samtlige kommuner og regioner skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Da regnskaberne hentes direkte fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer og sammenlignes med foreløbige data, antages det derfor at der ikke er større målefejl. Ved blanke eller ubrugelige variable eller datasæt kontaktes kommunen eller regionen så rettede data kan fremsendes.

De kvartalsvise regnskabsindberetninger for offentlige institutioner har nogle specielle problemer til fælles, som ikke i samme omfang gør sig gældende for de tilsvarende årlige regnskaber.

Regnskaber for selvejende institutioner er ikke tilgængelige på kvartalsniveau. Der bliver derfor beregnet et skøn for kvartalsregnskabet for de selvejende institutioner baseret på tidligere årsregnskaber.

Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i årlige indberetninger. Fejlregistreringer (evt. manglende registreringer) bliver ofte rettet op vha. en modgående kontering i det efterfølgende kvartal eller i supplementsperioden efter årets afslutning. Større og åbenlyse fejlregistreringer rettes af Danmarks Statistik. Herudover kan der også være usikkerhed med periodiseringen. For at statistikken skal give et retvisende billede af aktiviteten i den offentlige økonomi, er det naturligvis afgørende, at udgifter og indtægter er periodiseret korrekt, dvs. henført til den periode, hvor fx varer er anskaffet, eller hvor beskæftigelsen har fundet sted. For årsregnskabet, der normalt færdiggøres flere måneder efter afslutningen af regnskabsåret, er dette problem meget lille. Supplementsperioden sikrer, at udgifter og indtægter registreres i det år, de vedrører. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for stat, regioner og kommuner er ikke på samme måde udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. Det er derfor nødvendigt for Danmarks Statistik at foretage beregninger, så udgifterne og indtægterne periodiseres korrekt.

Små fejl som opdages efter offentliggørelse rettes i forbindelse med næste offentliggørelse. Det betyder i princippet, at små fejl i statistikken kan observeres i perioden mellem to offentliggørelser. Signifikante fejl rettes når de findes og korrigeret statistik offentliggøres så hurtig som muligt.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Datagrundlaget vurderes til at være af særdeles god kvalitet, da der er tale om de officielle regnskaber fra de offentlige delsektorer, som er valideret og revideret før modtagelse. Klassifikationen af datamaterialet følger de internationale manualer som ESA2010, SNA2008 og COFOG-manualen. Resultatet af klassifikationen valideres intensivt før offentliggørelse. Kvalitetskontrol foretages både på mikro- og makroniveau. På mikroniveau foretages en række automatiserede kontroller, som sikre konsistens internt i datamaterialet og over tid. På makroniveau udføres en lang række kontroller af tidsserier og forskellige rimelighedstjek. Desuden bliver kvaliteten kontrolleret af EUROSTAT i forbindelse med EDP-indberetningerne og i forbindelse med den løbende transmission af data.

Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold. Der er tale om foreløbige skatteskøn indtil t+2. Tilskudskonti kan også for regnskabstal være klassificeret med nogen usikkerhed, idet der ikke altid er tilstrækkelig information til præcis at kunne definere modtageren af tilskuddet.

Da der ikke haves regnskabsoplysninger for alle extra-budgetary enheder (bl.a. gymnasier, erhvervsskoler og professionshøjskoler) i forbindelse med udarbejdelsen af Juni-versionen er tallene for bl.a. investeringerne forbundet med stor usikkerhed. I November-versionen er stort set alle regnskabsoplysninger for extra-budgetary enheder indkommet hvorfor det vurderes at kvaliteten for dette område er ligeså høj som for de andre områder.

Usikkerhed om periodisering og fejl i de enkelte regnskaber og primærstatistikker påvirker imidlertid pålideligheden af kvartalsstatistikken. Usikkerheden mindskes via løbende afstemning mellem kvartals- og årstal.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Statistikken følger revisionsrytmen for nationalregnskab. Der arbejdes med foreløbige og endelige tal for regnskabsbaserede statistikker. Statistikken for offentlig forvaltning og service udarbejdes i en række foreløbige versioner. Ca. 3 år efter et givet regnskabsårs udløb bliver statistikken for det pågældende regnskabsår erklæret endelig.

Årlige offentlige finanser:

Første regnskabsversion for et givet regnskabsår er den såkaldte martsversion som offentliggøres ultimo marts t+1. Kilderne er her det foreløbige statsregnskab (til og med regnskabsperiode 13), budgetter for amter og kommuner korrigeret vha. foreløbige summariske regnskabsoplysninger og foreløbige regnskaber og budgetter for sociale kasser og fonde.

Juniversionen offentliggøres primo juni t+1. Her er kildematerialet forbedret. For staten er der nu adgang til det endelige statsregnskab. De kommunale regnskaber og regnskaber for den del af sociale kasser og fonde der udgøres af LG er nu tilgængelige. For skatternes vedkommende er tallene nu ikke længere baseret på skøn, men beregnet på baggrund af primærdata.

I september t+1 offentliggøres september-versionen, som er kendetegnet ved, at kildedata for personlige indkomstskatter er stærkt forbedret.

Juni t+2 versionen er bearbejdet til sin næsten endelige form., idet det eksisterende kildemateriale gennemarbejdes ekstra omhyggeligt for at afsløre eventuelle mangler og fejlfortolkninger i den nationalregnskabsmæssige bearbejdning. Derudover er regnskaber for resten af delsektoren sociale kasser og fonde (de statsanerkendte a-kasser) nu tilgængelige. Også for de såkaldte kvasi-statslige institutioners vedkommende er der nu adgang til egentlige regnskaber.

I juni t+3 versionen bliver de sidste ændringer i datamaterialet inddraget og versionen kan nu betragtes som endelig.

Kvartalsvise offentlige finanser:

Inden for et endnu ikke afsluttet år, dvs. 1-3. kvartal, vil de foregående kvartaler være åbne for løbende revisioner. Efter årets afslutning vil der ske en løbende revision af alle fire kvartaler ved offentliggørelse af ny årsversion for det pågældende år. I praksis foregår de løbende revisioner ved opregninger af kvartaler til nye årsversioner. Udgifter og indtægter (skatter og afgifter) er opgjort efter nationalregnskabsprincipper, og metoderne er konsistente med beregningen af de årlige regnskaber for offentlig forvaltning og service.