Statistisk behandling
Kontaktinfo
Priser og Forbrug, Økonomisk StatistikAndreas Strøander Pedersen
23 25 00 78
Hent som PDF
Prisdata for solgt nordsøolie indsamles årligt. Danmarks Statistik validerer data, herunder tjekker, at der er data for alle handelsdage. Danmarks Statistik anvender herefter den offentliggjorte referencepris (PCAAS00) som grundlag for opgørelsen af den gennemsnitlige råoliepris i løbet af året. Opgørelsen foretages som et simpelt gennemsnit af de dagligt offentliggjorte referencepriser.
Kilder
Danmarks Statistik indhenter hvert år priser på Dated Brent, fra S&P Global Commodity Insights, som er en leverandør af information for energi og råvaremarkeder, samt en kilde til benchmarkprisvurderinger på fysiske råvarer.
Den indhentede Dated Brent råoliepris fra S&P Global Commodity Insights har klassifikationen PCAAS00, og er en råoliepris fra fem sammenvægtede felter i Nordsøen; Brent, Forties, Oseberg, Ekofisk, Troll samt fra juni 2023 WTI Midland olie fra USA. S&P Global Commodity Insights laver en sammenvægtning af de fysiske handler med levering om 10 til 30 dage, baseret på bl.a. pris, leveringsomkostninger og kvalitetsforskelle af råolie for de fem felter og WTI Midland olier.
Dated Brent olieprisen fra S&P Global Commodity Insights, dækker prisen på Nordsøolie og opgøres i amerikanske dollars. Prisen dækker over råolieprisen nærmere bestemt handelsdage kl. 16:30.
Indsamlingshyppighed
Prisdata indsamles årligt.
Indsamlingsmetode
Prisdata indsamles via en system-til-system-løsning.
Datavalidering
Prisdata tjekkes for om der mangler priser for handelsdage og eventuelle datafejl før beregning og offentliggørelse.
Databehandling
S&P Global Commodity Insights Dated Brent PCAAS00 beregnes som en sammenvejning af fem forskellige oliefelter I Nordsøen, hvor der sammenvægtes til en samlet pris ud fra bl.a. pris, leveringsomkostninger og kvalitetsforskelle af olie for de fem felter og WIT Midland.
Danmarks Statistik anvender herefter den offentliggjorte referencepris (PCAAS00) som grundlag for opgørelsen af den gennemsnitlige råoliepris i løbet af året. Opgørelsen foretages som et simpelt gennemsnit af de dagligt offentliggjorte referencepriser.
Korrektion
Der laves ikke korrektioner i statistikken.