Statistisk behandling

Kilder

Oplysninger fra de private virksomheder indsamles direkte fra virksomhederne selv eller gennem deres lønbureauer. For medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Dansk Apotekerforening indberettes data samlet fra de respektive foreninger.

Indberetninger fra offentlige virksomheder kommer først og fremmest fra de store offentlige lønanvisningssystemer (såsom Statens Lønsystem og Kommunerne og Regionernes Løndatakontor) suppleret med et antal private lønbureauer. Fx bliver lønforhold for Folkekirken indberettet via et privat lønsystem.

Data, som indsamles til den årlige lønstrukturstatistik, anvendes til beregning af lønsumsvægtene i det standardberegnede lønindeks.

Danmarks Statistiks ErhvervsStatistiske register (ESR) bruges til at bestemme sektor, branche og antal beskæftigede.

Lønindberetningerne indsamles for midterste måned hvert kvartal. Specifikt skal lønindberetningen indeholde følgende uge:

• For 1. kvartal skal lønperioden indeholde uge 7
• For 2. kvartal skal lønperioden indeholde uge 20
• For 3. kvartal skal lønperioden indeholde uge 33
• For 4. kvartal skal lønperioden indeholde uge 46

Det betyder, at der fx for 1. kvartal for månedslønnede skal indberettes for februar måned, mens der for 14-dages lønnede kun skal indberettes for uge 6 og 7 eller for uge 7 og 8.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles kvartalsvist.

Indsamlingsmetode

For indberetninger fra den private sektor gælder følgende:

De indsamlede data består udelukkende af udtræk fra virksomhedernes it-systemer til lønadministration af deres ansatte på individniveau. For hovedpartens vedkommende er der tale om system-til-system indberetninger, hvor fx lønsystemerne indberetter data for deres kunder (de private virksomheder) direkte til Danmarks Statistik.

Private virksomheder, som har deres eget lønsystem, indberetter selv deres data til Danmarks Statistik. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) indsamler data fra deres egne medlemsvirksomheder og indberetter til Danmarks Statistik via en særlig system-til-system løsning.

For indberetninger fra den offentlige sektor gælder følgende:

Hovedparten af datamaterialet leveres som udtræk fra de store offentlige lønanvisningssystemer via system-til-system løsninger. For statens ansatte leveres data hovedsageligt fra Økonomistyrelsen (Statens Lønsystem, SLS) og Silkeborg Data. For kommunalt og regionalt ansatte leveres data hovedsageligt fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Dertil kommer dataindberetninger fra nogle få private lønbureauer, ligeledes via system-til-system løsninger.

Datavalidering

Inden indeksene beregnes gennemgår datagrundlaget en valideringsproces med det formål at frasortere indberetninger, der vurderes at være fejlbehæftede.

Indledningsvist renses data for logiske fejl og inkonsistenser i indberetningerne. Dette gøres ved, at data i første omgang gennemgår en automatisk kontrol, der blandt andet sikrer, at der kan beregnes en timeløn korrekt.

For at sikre, at et enkelt lønforhold ikke vægter med mere, end hvad der svarer til en fuldtidsstilling, anvendes et loft for alle indberetninger for hvor mange timer, det enkelte lønforhold må vægte med. Loftet er det der anses for at være fuldtidsbeskæftigelsen. For fastlønnede trunkeres antal timer ved 160,3 timer pr. måned og for timelønnede ved 139,1 timer pr. måned.

For den private sektor sker både en initial valideringen på aggregeret niveau (virksomhedsniveau defineret ved CVR-nummer) og individniveau (det enkelte lønforhold), mens initialvalideringen for de øvrige sektorer kun sker på individniveau. I den private sektor valideres data først på et aggregeret niveau for såkaldte nøglevirksomheder.

Nøglevirksomheder, hvor gennemsnitstimelønnen stiger eller falder med mere end 50 pct. i forhold til forrige kvartal, frasorteres. Det samme gør sig gældende ved ændringer i beskæftigelsessammensætningerne. Nøglevirksomheder med en forskydning i antal beskæftigede på mere 50 pct. i forhold til forrige kvartal frasorteres. Dermed korrigeres for nøglevirksomheder med store udsving i indberetningerne, som potentielt kan have indflydelse på indekset på udgivelsesniveau.

Efterfølgende valideres timelønningerne for de enkelte lønforhold i alle sektorer. Valideringen sker ved at lønforholdene grupperes efter sektor, branche (36-gruppering), arbejdsfunktion (hovedgrupper i DISCO-08) og aflønningsform.

Der identificeres ekstremer inden for den givne gruppering for de individuelle timelønninger ved hjælp af en statistisk fejlsøgningsprocedure som benytter interkvartilsafstande til at identificere outliers (Tukey-metoden). De observationer, som karakteriseres som ekstremer, frasorteres. Formålet med denne valideringsproces er at sikre, at de udgivne indeks ikke er uforholdsmæssigt påvirket af enkelte ekstreme observationer (outliers).

Endeligt bliver data fejlsøgt i forhold til en øvre og nedre grænseværdi for timelønnen. Dette skyldes, at der kan være timelønninger, som ikke betragtes som værende outliers (baseret på Tukey-metoden), men som alligevel må vurderes som værende urealistisk høje eller lave. Således fjernes også individuelle lønforhold med timelønninger over 5.000 kr. eller under 50 kr.

Databehandling

Lønforhold, hvor der ikke kan opgøres en timeløn, er udeladt af indeksets datagrundlag – dette omfatter også lønforhold med specielle aflønningsformer. Indekset reflekterer således ikke:

• Medarbejdere, der ikke har en fast løn, og hvor tidsfaktorer ikke indgår i beregningen af løn (fx taxachauffører, provisionsaflønnede tjenere eller bladbude, der aflønnes efter skiftende ruter og antal uddelte blade)
• Medarbejdere, hvor andre tidsfaktorer end præsterede timer indgår i lønberegningen (fx daglønnede eksportchauffører)
• Medarbejdere, der modtagere supplerende aflønning fra andre instanser, eller som på grund af revalidering eller lignende ikke aflønnes efter de regler, som i øvrigt gælder for virksomhedens medarbejdere (fx praktikanter samt fleksjobbere)
• Hjemmearbejdende medarbejdere uden fast arbejdstid, herunder ansatte under familieplejeordninger
• Bestyrelsesmedlemmer og andre, der ikke er lønmodtagere, herunder fratrådte medarbejdere hvor disses efterbetalinger administreres via lønsystemet (fx udbetaling af kompensation iht. konkurrence- eller kundeklausul, løn mv. til fritstillede medarbejdere)
• Medarbejdere, der beskattes efter særlige regler (fx udstationerede medarbejdere, søfolk i udenrigsfart og kabinepersonale i fly, eller medarbejdere med DIS-overenskomster)
• Ansatte i henhold til forskellige beskæftigelsesordninger for unge og arbejdsløse
• Honorar- og vederlagslønnede
• Beskyttede stillinger i forbindelse med revalidering
• Særlige grupper som værnepligtige, byrådsmedlemmer, valgtilforordnede og lignende

Lønmodtagere, som er ansat i virksomheder i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri, indgår ikke i indeksberegningen. For den private sektor indsamles der ikke lønforhold fra virksomheder med under 10 ansatte.

Det standardberegnede lønindeks opgøres i et hierarkisk system, hvor de indsamlede (validerede) løndata først inddeles i homogene grupper, som er det mest detaljerede niveau for grupperingen af lønmodtagere. Hvert lønforhold tildeles derefter en individvægt, som tager højde for lønforholdets andel af en fuldtidsbeskæftigelse.

Lønmodtagere i den private sektor tildeles yderligere en opregningsvægt. Opregningsvægten sikrer, at den udtrukne stikprøve opregnes til målpopulationen ved både at tage højde for stikprøvedesignet, frivillige indberetninger samt manglende indberetninger.

Herefter beregnes basisindeks for hver homogen gruppe som forholdet mellem gennemsnitstimelønnen i det aktuelle og foregående kvartal, hvor gennemsnitstimelønnen beregnes som det vægtede aritmetiske gennemsnit af timelønnen for alle lønmodtagere i de enkelte homogene grupper. Lønforhold som hører til virksomheder i stikprøven vægtes både med individvægte og opregningsvægte, mens de resterende lønforhold kun vægtes med de individuelle vægte.

Efterfølgende sammenvejes de detaljerede basisindeks til del- og totalindeks på baggrund af lønsumsvægte for hver homogene gruppe. Lønsumsvægtene fastholdes i fire kvartaler, og de er baseret på datagrundlaget for lønstrukturstatistikken og sikrer, at de offentliggjorte del- og totalindeks afspejler populationen. Samtidig sikrer denne vægt, at den målte lønudvikling ikke påvirkes af ændringer i antallet af lønmodtagere i de homogene grupper.

Lønsumsvægtene udskiftes en gang om året i forbindelse med beregningen af 3. kvartal, eftersom det først er her vægtgrundlaget fra sidste års lønstrukturstatistik er tilgængelig. Ændrede sammensætninger i populationen, dvs. en ændret fordeling af den samlede lønsum, vil afspejle sig i ændrede lønsumsvægte. En ændret sammensætning af beskæftigelsen inden for en bestemt branche vil derfor blive afspejlet i indekset, når basisindeksene vægtes sammen med ændrede lønsumsvægte.

Når hele indeksserien skal beregnes, så beregnes først indeks 100 som gennemsnittet af de første fire kvartaler. Derefter beregnes den samlede indeksserie ved at kæde alle delindeks for vægtåret på ultimo kvartalet for forrige vægtår. I det standardberegnede lønindeks foretages kædningen kun på de aggregerede indeksserier (del- og totalindeks).

Korrektion

For at korrigere for effekten af fritvalgsordninger benyttes en særskilt omkostningseffekt, der svarer til fritvalgseffekternes bidrag til lønudviklingen. Denne effekt opgøres af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) på brancheniveau og ganges på delindeksene i forbindelse med offentliggørelse af 2. kvartal.