Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Social og SundhedLine Neerup Handlos
26 64 03 00
Hent som PDF
Landspatientregisteret valideres af Sundhedsdatastyrelsen og pålideligheden af registrets oplysninger må generelt anses for at være høj, fordi registreringen har en lang tradition og høj prioritet i administrativt øjemed. Dermed bliver den samlede præcision af Sygehusbenyttelsen høj. Overgangen fra LPR2 til LPR3 foregik løbende og lidt forskudt regionerne imellem i februar-marts måned 2019, hvorfor der tages forbehold for manglende LPR3-data for starten af 2019.
Samlet præcision
Landspatientregisteret er baseret på indberetninger fra de enkelte sygehusafdelinger.
Ved LPR3s tilkomst i 2019 blev Landspatientregisteret kontaktbaseret, således at alle kontakter med sygehusvæsenet registreres og indlæggelser må beregnes via kobling af individuelle sygehuskontakter. Trods denne ændring i registreringspraksis og opgørelsesmetodik fra 2018 til 2019, så vurderes selve indberetningen af kontakter af være høj og præcis. Eventuelle udfordringer med eller mangler på registrering må antages særligt at have forekommet tæt ved overgangen fra LPR2 til LPR3. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midt overgik til LPR3 den 2.-3. februar 2019. Region Syd og Region Nordjylland overgik til LPR3 den 2.-3. marts 2019. 2019 kan derfor ikke sammenlignes direkte med 2020 og 2021, da 2019 ikke indeholder LPR3 data vedr. alle 12 kalendermåneder.
Før 2019 gjaldt, at en indlæggelse blev indberettet i inddata til Landspatientregisteret fra klinikkens side, når indlæggelsen afsluttedes. Dette vurderedes at ske i tæt på 100 pct. af tilfældene.
I 2016 har der indledningsvist været udfordringer med datakvalitet (dækning) hvad angår Region Hovedstaden i forbindelse med implementering af Sundhedsplatformen på flere af regionens sygehuse. Disse udfordringer vurderes at være løst i forbindelse med indberetning til Sundhedsdatastyrelsen og udsættelse af frist for årlige data.
Der er foretaget en evaluering af datakvaliteten i Landspatientregisteret for 1990. Resultatet af denne evaluering er, at de administrative oplysninger (bl.a. datoer) i registret har en høj pålidelighed, mens de medicinske data (diagnoser) har en mindre grad af pålidelighed. Da Danmarks Statistik anvender diagnosekoderne på et grupperet niveau vurderes dette imidlertid ikke at have væsentlig betydning. For en vurdering af pålideligheden af de af Danmarks Statistiks registre, der indgår i Sygehusbenyttelsesstatistikken, henvises til beskrivelsen af disse.
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Anden usikkerhed
Der kan være usikkerhed omkring diagnoseregistreringen på detaljeret niveau. På det niveau, som statistikken offentliggøres på vurderes det ikke at give usikkerhed. I nogle tilfælde især i tidligere år kan der mangle afslutningsdato på ambulante kontakter.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Landspatientregisteret er dannet på basis af indberetninger fra de enkelte sygehusafdelinger. Følgende forbehold, der kan tænkes at influere den samlede kvalitetsvurdering, kendes:
Ved LPR3s tilkomst i 2019 blev Landspatientregisteret kontaktbaseret, således at alle kontakter med sygehusvæsenet registreres og indlæggelser må beregnes via kobling af individuelle sygehuskontakter. Trods denne ændring i registreringspraksis og opgørelsesmetodik fra 2018 til 2019, så vurderes selve indberetningen af kontakter af være høj og præcis. Eventuelle udfordringer med eller mangler på registrering må antages særligt at have forekommet tæt ved overgangen fra LPR2 til LPR3. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midt overgik til LPR3 den 2.-3. februar 2019. Region Syd og Region Nordjylland overgik til LPR3 den 2.-3. marts 2019. 2019 kan derfor ikke sammenlignes direkte med 2020 og 2021, da 2019 ikke indeholder LPR3 data vedr. alle 12 kalendermåneder.
Før 2019 gælder, at data om en indlæggelse skal indberettes til Landspatientregisteret, når indlæggelsen afsluttes. Dette vurderes at ske i tæt på 100 pct. af tilfældene.
Tidspunkt for dannelse af udtræk af Landspatientregister til Danmarks Statistik kan have betydning for indholdet. Registret er levende, idet det opdateres løbende af Sundhedsdatastyrelsen.
Til og med 2011 blev der af Statens Serum Institut lavet oprensede versioner af Landspatientregistret (de såkaldte "årsbånd), og det var den oprensede version, (hvor en række serviceafdelinger og psykiatriske forskningsenheder fx var renset ud, så det alene indeholder kliniske afdelinger), som Danmarks Statistik modtog.
Fra 2012 foretager Danmarks Statistik en form for oprensning, hvor der ses bort fra ikke-kliniske afdelinger. Oprensning af LPR sikrer kontinuitet i tidsserie. Fællesgrundlag fra Sundhedsdatastyrelsen bruges i denne forbindelse.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Der offentliggøres kun endelige tal.