Gå til sidens indhold

Konjunkturcyklus

Konjunkturcyklussen er en grafisk metode til præsentation af den økonomiske og erhvervsmæssige tilstand. Konjunkturcyklussen baserer sig på Danmarks Statistiks konjunkturbarometertal for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel.

Introduktion

Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje (se fx Konjunkturbarometer for industri) er data i en konjunkturcyklus plottet ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser opgang over normal, nedgang over normal, nedgang under normal og opgang under normal. De fire faser betegnes også højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer så som BNP og ledighed m.fl.

Grafik: konjunkturcyklus - Danmarks Statistik

Konjunkturværdien, der angives på den lodrette y-akse, er en sammensat konjunkturindikator, som det kendes fra konjunkturbarometrene for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Her er den udregnet ved en statistisk metode, principalkomponent-analyse, som vægter den samlede information i de tilgrundliggende basisindikatorer. Den vandrette x-akse angiver konjunkturværdiens ændring fra måned til måned og kan således tolkes som hastigheden i konjunkturudviklingen.

Det visuelle forløb giver mulighed for sammenligning af et aktuelt konjunkturforløb med tidligere konjunkturcyklusser både mht., hvor hurtigt forandringen indtræffer, og hvor store udsvingene er i forhold til den underliggende normal. Forløbet er behæftet med en vis usikkerhed især mht. de seneste måneders udvikling, og det revideres løbende, men overordnet set er resultaterne robuste.

Konjunkturcyklussen er en grafisk præsentation af konjunkturudviklingen, efter samme metode som anvendes af EU-kommissionen (DG ECFIN). 

De fastfrosne grafer for både Danmark og EU for den seneste måned kan ses på fanebladet Dokumentation.

Dokumentation

Metode

Download metodebeskrivelse for Konjunkturcyklus (pdf)

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Hovedtal

Konjunkturcyklusgrafer for erhvervene

DK 

Hent flere tal i Statistikbanken om Konjunkturcyklus (KONCYK1)

Se graferne i sammenligning med grafer for EU i månedstillægget "Fokus på konjunkturbarometrene".

Vejledning

Alle grafer starter i 2008 og med mørk farve fra 2015 og frem. 
Y-aksen angiver konjunkturværdien, og x-aksen angiver konjunkturværdiens ændring fra måned til måned.
De røde punkter markerer januar for hvert år.
De sorte punkter angiver nyeste måned.
Farvede punkter angiver øvrige måneder.

 

 

Relateret indhold i Konjunkturcyklus

Kontakt

Simon Bolding Halifax
Telefon: 39 17 30 88

Fandt du ikke det, du søgte?

Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik?
Kontakt vores informationsservice

Har du behov for skræddersyet statistik, hjælp til interviewundersøgelser, eller ønsker du som forsker adgang til mikrodata? Så kan vi hjælpe dig.
Læs mere om vores produkter og ydelser