Indvandrere i Danmark 2024

Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt et nyt kapitel i årets publikation om kulturvaner.

Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 18. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere.

Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:

• I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1.
• Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.453 børn en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst.
• En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070.
• Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark.
• Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere.
• Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, samt hvor godt indvandrere og efterkommere klarer sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse, se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere.
• Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2012-2022, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder personer fra udvalgte oprindelseslande der har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt personer fra udvalgte oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5.
• Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 32 pct. på offentlig forsørgelse i 2023. De tilsvarende andele er 27 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse.
• Alle forbruger kultur. Nogle går på museer og i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live, og andre igen deltager i fritidsaktiviteter, enten som frivillige eller som udøvere. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer.