Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet.

Indvandrere i Danmark udkommer i år for 17. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere.

Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

• I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere samt personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1.
• En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070.
• Nogle kommuner har en andel med indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark.
• Siden 2015 har indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere.
• Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel af indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, samt hvor godt indvandrere og efterkommere klarer sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse, læs mere herom i afsnit 3.5.
• Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2011-2021, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder personer fra udvalgte oprindelseslande der har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt personer fra udvalgte oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5.
• Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 34 pct. på offentlig forsørgelse i 2022. De tilsvarende andele er 27 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse.

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandrere i Danmark udkommer i år for 16. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere.

Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

• I kapitel 1 ses på udviklingen i indvandrernes opholdsgrundlag, og her fremgår at en mindre andel søger asyl som flygtninge, mens en stigende andel af indvandrere kommer til Danmark for at arbejde. Læs mere om udviklingen i afsnit 1.8
• En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden af bestå indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.10 kan man se på, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2060.
• Nogle kommuner har en andel med indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark.
• Beskæftigelsen for indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for indvandrere set i forhold til personer med dansk oprindelse.
• Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken betydning det har for beskæftigelsen om den uddannelse man har taget kommer fra Danmark eller er taget i udlandet. Læs mere i afsnit 3.1.
• I 2020 havde indvandrere fra Syrien den klart laveste nettoformue med en median på 17.300 kr. Indvandrere fra Rumænien, Iran og Somalia ligger også lavt med en median af nettoformuer under 130.000 kr. Blandt personer med dansk oprindelse var medianen for nettoformuen på 984.000 kr. blandt 40-49-årige. Læs mere i kapitel 4 om indkomst, ulighed og formue.
• Blandt alle 16-66-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 36 pct. på offentlig forsørgelse i 2021. De tilsvarende andele er 28 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 18 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse.

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandrere i Danmark udkommer i år for 15. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere. I årets publikation er der for første gang et afsnit, der undersøger relativ fattigdom blandt indvandrere og efterkommere. Her kan man blandt andet læse, at relativ fattigdom er højere blandt indvandrere og efterkommere end blandt personer med dansk oprindelse. Det er særligt højt blandt børn og unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Der er ligeledes tilføjet en opdeling af indvandrere i en ny MENAP+T landegruppering. Indvandrere fra MENAP+T lande har både lavere beskæftigelsesfrekvens og en højere andel i relativ fattigdom end indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande og vestlige lande.

Publikationen går også i dybden med emner som indkomst, formue og børn af efterkommere. Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

• I kapitel 6 findes kriminalitetsopgørelser, som blandt andet omhandler dømte, deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. Læs mere i publikationens afsnit 6.4.
• Børn med indvandrer- og efterkommerbaggrund sendes i daginstitution i nogenlunde samme grad som børn med dansk oprindelse. Læs mere i publikationens afsnit 3.6.
• Børn af efterkommere gennemlyses i kapitel 7. Opgørelserne sammenligner blandt andet børn af efterkommeres karakter i grundskolen med karakter for indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse.
• Nogle kommuner har en andel med indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark.
• I 2019 havde indvandrere fra Syrien den klart laveste nettoformue med en median på 10.600 kr. Personer fra Rumænien, Iran og Somalia lå også lavt med en me­dian af nettoformuer under 100.000 kr. Blandt personer med dansk oprindelse var medianen for nettoformuen på 888.600 kr. blandt de 40-49-årige. Læs mere i kapitel 4 om indkomst, ulighed og formue.

Rettelser:

• Side 25 - tabel 1.7
• Side 137
• Side 138 - figur 6.14 og 6.15

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandrere i Danmark udkommer i år for 14. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet et nyt kapitel 8, der adresserer anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, som blev nedsat af folketinget, til at se på fremtidige opgørelser af personer med indvandrerbaggrund. I kapitlet kan man bl.a. læse, hvor stor en andel af befolkningen, der ville have haft migrantbaggrund efter Nederlandenes migrantdefinition.

Publikationen går også i dybden med emner som, uddannelse, kriminalitet og børn af efterkommere. Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

• Antallet af indvandrere med asyl og familiesammenføring som opholdsgrundlag er faldet fra 2015 til 2019. I samme periode er antallet af indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag ikke faldet. Læs mere i publikationens kapitel 1.8 hvor opholdsgrundlaget for oprindelseslande også belyses.
• I kapitel 6 findes kriminalitetsopgørelser, som b.la. omhandler dømte, deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. Læs mere i publikationens kapitel 6.4.
• Børn af efterkommere gennemlyses i kapitel 7. Opgørelserne sammenligner bl.a. børn af efterkommeres karakter i grundskolen med karakter for indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse.
• Nogle kommuner har en andel med indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har under 10 pct. Læs mere i kapitel 1.5, som belyser hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark.
• Parfamilier med dansk oprindelse i alderen 60-64 år har cirka 3,6 og 5,5 gange så stor en gennemsnitlig pensionsformue som henholdsvis indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Læs mere om indkomst, ulighed og formue i kapitel 4.

Rettelser:

• Side 43 - tal i tabel 2.5
• Side 52 - tal i tabel 3.2
• Side 142 - enhed i figur 7.7

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på landegrupperingen vestlig/ikke-vestlig, indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og hvor stabil deres beskæftigelse er sammenlignet med personer med dansk oprindelse.

I publikationen indgår også nye kriminalitetsstatistikker udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Disse viser blandt andet dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst.

Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

• Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig. Danmarks Statistik har derudover besluttet, at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel.
• Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte, deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4
• Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8

Ved publikationens udgivelse i november 2018 var kapitlet om kriminalitet ikke opdateret. Det skyldtes, at data­grundlaget til udarbejdelse af statistikken endnu ikke forelå. Danmarks Stati­stik har efterfølgende modtaget et nyt datagrundlag og publikationen udgives derfor i en ny udgave, hvor kapitlet om kriminalitet er opdateret.

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandrere i Danmark udkommer i år for 12. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på indvandrernes indkomst og uddannelse fordelt på opholdsgrundlag. Publikationen har også fokus på forskel i beskæftigelse mellem indvandrere, der har afsluttet en uddannelse i henholdsvis Danmark og udlandet. Endelig sætter publikationen også fokus på karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for efterkommere og børn af efterkommere fordelt efter oprindelsesland.

Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

• Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 81 pct. af 30-59-årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 181.000 kr. Dette gælder kun for 42 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af hele den 30-59-årige befolkning i Danmark.
• Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en erhvervskompetence uddannelse i Danmark, har højere beskæftigel­se end ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en tilsvarende uddannelse i udlandet.
• Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland, har børn af efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien højere karaktergennemsnit end efterkommere fra samme oprindelseslande. For alle grupperne er der tale om karaktergennemsnit, der ligger under niveauet for børn af dansk oprindelse.
• I 2017 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrere eller efterkommere.
• Heraf blev to tredjedele af børnene klassificeret som efterkommer, mens den sidste tredjedel af børnene blev klassificeret som person af dansk oprindelse.

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandrere i Danmark udkommer i år for 12. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på indvandrernes indkomst og uddannelse fordelt på opholdsgrundlag. Publikationen har også fokus på forskel i beskæftigelse mellem indvandrere, der har afsluttet en uddannelse i henholdsvis Danmark og udlandet. Endelig sætter publikationen også fokus på karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for efterkommere og børn af efterkommere fordelt efter oprindelsesland.

Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

• Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 81 pct. af 30-59-årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 181.000 kr. Dette gælder kun for 42 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af hele den 30-59-årige befolkning i Danmark.
• Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en erhvervskompetence uddannelse i Danmark, har højere beskæftigel­se end ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en tilsvarende uddannelse i udlandet.
• Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland, har børn af efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien højere karaktergennemsnit end efterkommere fra samme oprindelseslande. For alle grupperne er der tale om karaktergennemsnit, der ligger under niveauet for børn af dansk oprindelse.
• I 2017 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrere eller efterkommere.
• Heraf blev to tredjedele af børnene klassificeret som efterkommer, mens den sidste tredjedel af børnene blev klassificeret som person af dansk oprindelse.

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandreres indkomster og kriminalitet kommer under lup
I årets version af publikationen Indvandrere i Danmark 2017 har man som noget nyt inkluderet et kapitel, der belyser indvandreres indkomster i forhold til blandt andet opholdsgrundlag og oprindelsesland. Kapitlet viser blandt andet, hvordan indkomstsammensætningen blandt indvandrere ser ud, når man opdeler på opholdsgrundlag og oprindelsesland. Desuden går publikationen tæt på kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere, og ser blandt andet på udviklingen i ungdomskriminalitet.

Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

• Ungdomskriminaliteten blandt personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere og ikke-vestlige indvandrere er faldet fra årgang 1987 til årgang 1997

• For studerende indvandret fra EU/EØS lande såvel som fra resten af verden udgjorde erhvervsindkomsten hovedparten af den samlede indkomst før skat i 2016.

• Næsten halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere mellem 25-64 år befinder sig blandt de 20 pct. af befolkningen, der har den laveste disponible indkomst.
   
• De 60-64-årige parfamilier med ikke-vestlig indvandrerbaggrund havde i 2015 en gennemsnitlig pensionsformue på 0,43 mio. kr. Det er kun 15 pct. af den gennemsnitlige pensionsformue blandt parfamilier med dansk oprindelse, der i 2015 havde en gennemsnitlig pensionsformue på 2,7 mio. kr.

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandring i Skandinavien kommer under lup
I årets version af publikationen Indvandrere i Danmark 2016 har man som noget nyt inkluderet et kapitel, der belyser indvandring i et skandinavisk perspektiv. Kapitlet viser blandt andet, at Danmark har den mindste andel udlandsfødte borgere blandt de skandinaviske lande. Desuden viser kapitlet også at beskæftigelsen blandt 20-64 årige vestlige og ikke-vestlige udlandsfødte er højest i Norge, mens Sverige og Danmark ligger på nogenlunde samme niveau.

Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

• I Skandinavien har Danmark den mindste andel, der er født i udlandet
  Personer der er født i et andet land, udgør 11 pct. af befolkningen i Danmark. I Norge udgør den udlandsfødte befolkning 15 pct., mens Sverige har den største andel med 17 pct. Frem til 2007 var der flere udlandsfødte i Danmark end i Norge, men særlig i kraft af en stor indvandring af vestlige udlandsfødte, er rollerne byttet om de senere år.
  
  
• Beskæftigelsen blandt udlandsfødte er højest i Norge
  Norge har i 2014 den højeste beskæftigelse blandt vestlige udlandsfødte i Skandinavien. Når der standardiseres for alder har vestlige mænd i Norge et beskæftigelsesindeks på 93 pct. mens kvinderne har et indeks på 91 pct. Norge har også den højeste andel af ikke-vestlige udlandsfødte, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsesniveauet blandt ikke-vestlige udlandsfødte er nogenlunde ens i Danmark og Sverige, når der standardiseres efter alder.
  
  
• Mange 22 årige ikke-vestlige efterkommere er i gang med en uddannelse
  63 pct. af de 22-årige kvindelige efterkommere er under uddannelse, hvilket stor set er samme niveau som kvinder af dansk oprindelse. Blandt de ikke-vestlige mandlige efterkommere ligger niveauet 5 procentpoint lavere sammenlignet med mænd af dansk oprindelse.
   
• Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn
  Siden 1995 er den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere faldet fra 3.185 til 1.947 i 2015. Det nuværende niveau er kun marginalt højere sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse, som i 2015 havde en samlet fertilitet på 1.736. Det betyder, at kvinder med dansk oprindelse i 2015 i gennemsnit fik 1,74 børn, mens ikke-vestlige indvandrere fik 1,95.

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet.

Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Når indvandrere og efterkommere danner par, gør de det oftest med en person fra samme oprindelsesland. Det er en af pointerne i et nyt kapitel om indvandrere og efterkommeres familieforhold. Bogen rummer også et nyt afsnit om boligforhold, der belyser forskelle mellem indvandrere og personer med dansk oprindelse, hvad angår ejerforhold, boligtype og størrelse.

Se infografikker, der illustrerer en række af bogens oplysninger.

Ikke-vestlige efterkommere flytter senere hjemmefra
Blandt de 25-årige bor næsten tre gange flere mandlige ikke-vestlige efterkommere end mænd med dansk oprindelse hjemme. Forskellen er endnu større i 35-årsalderen, hvor 17 pct. af de mandlige ikke-vestlige efterkommere bor sammen med mindst en af deres forældre. Det gælder kun for 4 pct. af mænd med dansk oprindelse.

Billedet er til gengæld omvendt for de 18-19-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i mindre grad end jævnaldrende unge med dansk oprindelse bor sammen med mindst en forælder.

Både blandt unge med dansk og udenlandsk oprindelse flytter kvinderne tidligere hjemmefra end mændene.

Flere konklusioner
Blandt publikationens øvrige interessante konklusioner finder man disse:

• Asyl og familiesammenføring udgjorde grundlaget for opholdstilladelse til 19 pct. af dem, som indvandrede i 2014, når man ser bort fra personer, der er født i Danmark eller har nordisk statsborgerskab. 62 pct. fik tilladelse til arbejde eller uddannelse.
• Blandt ikke-vestlige efterkommere får flere kvinder end mænd en uddannelse i 2015. Af de 30-årige har 63 pct. af kvinderne afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en stigning på 14 procentpoint i forhold til 2005. 45 pct. af de 30-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere har afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket kun er en stigning på 2 procentpoint i perioden. 
• Blandt 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 74 pct. for mændene og 71 pct. for kvinderne i 2013. Blandt dem uden en dansk uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 50 pct. for mændene og 35 pct. for kvinderne. Kun en fjerdedel af de 25-64 årige ikke-vestlige indvandrere har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i 2015.

Lavere karakterer
Tallene viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere generelt får lavere karakterer i folkeskolen end børn med dansk oprindelse.

For ikke-vestlige efterkommere har karaktergennemsnittet for de seneste fem år ligget på 5,0 for drengenes vedkommende og 5,4 for pigernes. For børn med dansk oprindelse var det 6,4 for drengene og 7,0 for pigerne.

Efterkommernes børn får også lavere karakterer
Ikke kun ikke-vestlige indvandrere og efterkommere får lavere karakterer - også efterkommernes børn ser ud til at få ringere bedømmelse.

Ved folkeskolens afgangsprøve i 2013 var karaktergennemsnittet for ikke-vestlige børn af efterkommere på niveau med de ikke-vestlige efterkommeres. Deres karaktergennemsnit var 5,3 for drengene og 5,8 for pigerne.

De tilsvarende gennemsnit for drenge og piger med dansk oprindelse var markant højere med 6,6 og 7,3 i 2013.

Flere konklusioner

Blandt publikationens øvrige interessante konklusioner finder man disse:

• Børn: Fertiliteten er faldet for ikke-vestlige indvandrere, som er gået fra at få 2,57 børn i gennemsnit i 2003 til 1,81 i 2013. Det nuværende niveau er kun marginalt højere end for kvinder med dansk oprindelse, som i 2013 fik 1,69 børn i gennemsnit.
• Krisen: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres underbeskæftigelse er steget fra 2008 og frem. Selvom ikke-vestlige indvandrere og efterkommere traditionelt er mindre i beskæftigelse end mennesker med dansk oprindelse, så viser stigningen at begge grupper har været særligt ramt af den økonomiske krise.
• Offentlig forsørgelse: 65 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 55-59 år på offentlig forsørgelse, mens det kun er tilfældet for 26 pct. af personerne med dansk oprindelse i samme aldersgruppe.
  
  

Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse
Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere.

Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne.

Unge indvandrere ofte ikke i uddannelse eller job
En anden af publikationens konklusioner er, at blandt 25-årige ikke-vestlige indvandrere er 44 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det er næsten tre gange så mange som blandt 25-årige med dansk oprindelse, hvor andelen er 16 pct.

Til sammenligning er 28 pct. af de 25-årige ikke-vestlige efterkommere hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.

Læs mere om indvandreres og efterkommere i Nyt fra Danmarks Statistik

Flest indvandrere og efterkommere i Ishøj Kommune
Publikationen indeholder en lang række andre interessante oplysninger, bl.a. disse:

• Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct.
• Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct.
• 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere.
• Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse.
  

Flest  tyrkiske indvandrere ejer bil
Et andet område, som ikke tidligere er belyst er indvandreres bilejerskab. I aldersgruppen 18-69-årige er personer med dansk oprindelse oftere bilejere end personer med anden herkomst. Blandt personer med dansk oprindelse ejer 48 pct. bil, mens tallet er 28 pct. for indvandrere, der stammer fra vestlige lande og 30 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Ikke-vestlige indvandrere, som er bilejere, stammer især fra Tyrkiet (43 pct.) og Libanon og Sri Lanka (begge 42 pct.). Personer fra Filippinerne (10 pct.) og Kina (15 pct.) ligger nederst på listen.

22 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere er ikke-vestlige indvandrere
Publikationen indeholder også en lang række andre interessante oplysninger fx:

• 22 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere er ikke-vestlige indvandrere. Til sammenligning udgør de kun 7 pct. af den samlede befolkning.
• Blandt ikke-vestlige efterkommere er kvinderne en anelse foran på beskæftigelsesfrekvensen med 53,7 pct. mod 53,5 pct. hos mændene.
• En meget stor andel af de ældre ikke-vestlige indvandrere er i risiko for fattigdom. Sættes grænsen til 60 pct. af medianindkomsten drejer det sig om 47 pct. af de 65-79-årige og 60 pct. blandt 80-årige og derover.

Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik

Læs mere om indvandreres og efterkommeres valg af partner i Nyt fra Danmarks Statistik

En af de mange interessante konklusioner på dette område er, at flere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund er på offentlig forsørgelse end blandt personer med dansk oprindelse. Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe.

Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse.

107.000 indvandrere er flygtninge
Publikationen indeholder en lang række andre interessante oplysninger, bl.a. disse:

• Der er næsten 107.000 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til en fjerdedel af alle indvandrere.
  
• Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2002, var halvdelen genudvandret inden 1. januar 2011.
• Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere havde 44 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne i 2011 afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 pct. og 79 pct.
• Mens de mandlige ikke-vestlige indvandrere har et kriminalitetsindeks på 134, så er indekset for ikke-vestlige efterkommere 245. Indekset for mænd med dansk oprindelse er 97.

Indvandrere lever længere end danskere
En af publikationens mange interessante konklusioner er, at både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel.

Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige.

Læs mere om indvandreres dødelighed i Nyt fra Danmarks Statistik.

Indvandrere i Danmark 2010 indeholder en lang række andre interessante oplysninger, bl.a. disse:

• Mens uddannelsesniveauet stiger for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, er det stagneret for mændene. 42 pct. af de 30-årige mænd havde i 2009 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er samme andel som i 2004.
• Hele 35 pct. af de 25-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere bor fortsat sammen med mindst én forælder. Den tilsvarende andel for mænd med dansk oprindelse er 11 pct.
• Ikke-vestlige indvandrere fik i 2007 foretaget 21,9 aborter pr. 1.000 kvinder. Det er næsten dobbelt så mange som for kvinder med dansk oprindelse.
• Mandlige ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsniveau er fortsat mere end dobbelt så højt som for mænd med dansk oprindelse.

Indvandrere i Danmark beskæftiger sig også med efterkommernes børn.

Rekordmange indvandrerkvinder er under uddannelse
En af publikationens mange interessante konklusioner er, at indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før.

• Hver sjette dansker vil i 2050 have indvandrerbaggrund mod hver tiende i dag
• De ikke-vestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede blandt modtagere af dagpenge- og kontanthjælp. Det gælder i særlig høj grad 18-64-årige kvindelige passive kontanthjælpsmodtagere, hvor de ikke-vestlige indvandrere udgør 31 pct., mens deres andel af befolkningen kun er 6 pct.
• Blandt dem, der afsluttede en lang videregående uddannelse i perioden 2004-2006, var beskæftigelsesfrekvensen i 2007 omkring 20 procentpoint højere for personer med dansk oprindelse end for ikke-vestlige indvandrere
• Ikke-vestlige efterkommere, som alle er født i Danmark, har en klart højere kriminalitet end ikke-vestlige indvandrere. Kriminaliteten er således 33 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere end for hele den mandlige befolkning, mens den er hele 117 pct. højere for ikke-vestlige efterkommere (begge tal er korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk status).

Befolkningsfremskrivning
Læs også om Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning i nyhedsbrevet Nyt fra Danmarks Statistik. Her fremgår det, at personer med indvandrerbaggrund vil udgøre en stigende andel af borgerne i den erhvervsaktive alder frem mod 2050.

Indvandrere i Danmark 2008 indeholder bl.a. følgende interessante konklusioner:

• Der er ikke kun forskel på personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Der er også stor forskel indvandrere fra ikke-vestlige lande imellem.
• Kun hver tredje 16-64-årige indvandrer fra Somalia, Libanon og Irak er beskæftiget. I modsætning har to ud af tre indvandrere fra Kina, Vietnam og Thailand et arbejde, mens fire ud af fem personer med dansk oprindelse er i job.
• Blandt de 20-29-årige kvindelige indvandrere fra Somalia, Libanon, Pakistan og Afghanistan er mere end halvdelen hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. For kvinder med dansk oprindelse drejer det sig om 11 pct.
• To ud af tre indvandrere har ikke taget en uddannelse i Danmark. Den tredjedel af indvandrerne, som har afsluttet en uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end øvrige indvandrere.
• Mandlige indvandrere og efterkommere fra Libanon (hovedsageligt statsløse palæstinensere) er mest kriminelle, mens mænd fra Kina og USA begår færrest lovovertrædelser i Danmark.
• Andelen med førtidspension er med 12 pct. dobbelt så høj blandt 25-59-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere som for mænd med dansk oprindelse. Det er især flygtninge, som har høje andele med førtidspension.

Læs flere konklusioner i Nyt fra Danmarks Statistik.

Indvandrere i Danmark indeholder også statistik over efterkommeres børn, dvs. børn ført i Danmark af forældre, hvor mindst én er efterkommer, og hvor ingen forælder er af dansk oprindelse. Der er dog tale om en relativt lille gruppe på 8.331 børn, hvoraf ni ud af ti er under ti år.

Indvandrere i Danmark udkommer fremover hvert år.

Publikationen indeholder en lang række interessante oplysninger, bl.a. disse:

• Kvinder under 30 år, som er efterkommere af tyrkisk herkomst, har stort set udryddet kønsforskellene med hensyn til at være i job. De er lige så meget i job som tilsvarende unge mandlige efterkommere.
• Kvinder under 30, som er indvandret fra Tyrkiet, er mindre i job end tyrkiske efterkommere på samme alder. Af de 20-24-årige i denne gruppe var 52 pct. af kvinderne og 68 pct. af mændene i job i 2006.
• Jo højere dansk uddannelse, jo flere i job. Indvandrere har dog en lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, mens efterkommernes beskæftigelsesfrekvens kun er en smule lavere.
• Mange efterkommere har ikke afsluttet anden uddannelse end grundskolen i Danmark. Blandt de 25-29-årige efterkommere har mere end hver tredje ikke anden uddannelse end grundskolen, mens det for personer med dansk oprindelse er mindre end hver femte.
• Andelen af selvstændige er højere hos indvandrere end hos personer med dansk oprindelse. I 2006 var 9,2 pct. af de beskæftigede indvandrere med ikke-vestlig oprindelse selvstændige.
• Siden 2001 er der sket et fald i antallet af vielser, hvor den ene eller begge parter er indvandrer. Andelen af efterkommere, der bliver gift, er generelt faldet.

Læs flere konklusioner i Nyt fra Danmarks Statistik.

Indvandrere i Danmark 2007 indeholder også den første statistik over efterkommeres børn, dvs. børn ført i Danmark af forældre, hvor mindst én er efterkommer, og hvor ingen forælder er af dansk oprindelse. Der er dog tale om en relativt lille gruppe på 7.355 børn, hvoraf de fleste er under ti år.