Jordbrugets prisforhold 2021 handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Prisforholdene var volatile i 2021 med markante prisændringer både på indtægts- og omkostningssiden. Selvom vi kun er få måneder inde i 2022, er udviklingen yderligere forstærket med Ruslands invasion af Ukraine, hvilket også har stor betydning for fødevareområdet. Det gør sig bl.a. gældende for korn, hvor både Rusland og Ukraine er blandt de største eksportører til verdensmarkedet.

Bytteforholdet faldt 3 pct. i 2021

Jordbrugets prisforhold 2021 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget.

Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 3 pct. sammenlignet med 2020 og er nu på samme niveau som i 2015. Det skyldes, at priserne for forbruget i produktionen steg mere end priserne for produkterne. Der var især stigende priser på foder, energi og kunstgødning. På salgssiden var det især afgørende, at prisen på svinekød, som alene vægter med 31 pct. af landbrugets salg, faldt med 16 pct. i pris i forhold til 2020.

I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget.

Andre udpluk fra publikationen::

• Priserne på korn og raps var hhv. 18 og 22 procent højere i 2021 end i 2020.
• Mælkeprisen steg 6 pct. og oksekød med 9 pct. ift. 2020.
• Fjerkræ (æg og slagtekyllinger) faldt 3 pct. i pris ift. 2020.
• Gartneriprodukter steg samlet set 4 procent i pris ift. 2020.

Jordbrugets prisforhold 2020 handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, steg med 6 procent i pris i forhold til 2019 efter en stigning på 28 pct. året før. Prisen på mælk faldt med 3 procent i forhold til 2019, og det samme gjorde prisen på planteprodukter fra mark. Prisen på gartneriprodukter steg med 3 procent.

Uændret bytteforhold for jordbruget i 2020

Jordbrugets prisforhold 2020 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget.

Bytteforholdet for dansk jordbrug var uændret i 2020 sammenlignet med 2019, som var væsentlig bedre end i 2018. Prisforholdene set fra producenternes side var således i gennemsnit uændrede i 2020 i forhold til 2019.

I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget.

Andre udpluk fra publikationen::

• Priser på korn var 8 procent lavere i 2020 end i 2019.
• Prisen på potteplanter var 2 procent højere end i 2019.
• Prisen på kvæg var uændret i forhold til 2019.
• Prisen på gødningsstoffer var 6 procent lavere end i 2019.

Jordbrugets prisforhold 2019 handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne.Svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, steg med 28 pct. i pris ift. 2018, og priserne på animalske produkter som helhed steg med 10 pct. ift. 2018. Prisen på mælk faldt med 4 pct. ift. 2018, men ligger fortsat 11 pct. højere end prisen i 2015.

Bedre bytteforhold for jordbruget i 2019

Jordbrugets prisforhold 2019 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget.

Bytteforholdet for dansk jordbrug steg med 6 procentpoint fra 2018 til 2019 og var dermed væsentlig bedre end i 2018 men stadig lidt lavere end i 2017. Prisforholdene set fra producenternes side var således bedre i 2019 end i 2018.

I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget.

Andre udpluk fra publikationen:

• Priser på vegetabilske produkter steg i 2019 - landbrugets markafgrøder med 2 pct., mens gartneriprodukter steg med 4 pct.
• Prisen på pelsskind faldt 11 pct. og ligger nu 51 pct. under prisen i 2015.
• Prisen på slagtekyllinger var uændret ift. 2018, og prisen på oksekød faldt med 6 pct.

Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, sml@dst.dk eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, mla@dst.dk

 Jordbrugets prisforhold 2018 handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne.

Prisen på svin faldt med 18 pct. fra 2017 til 2018
Priserne på animalske produkter faldt med 12 pct. ift. 2017. Svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, faldt med 18 pct. i pris ift. 2017. Prisen på mælk faldt med 5 pct. ift. 2017, men ligger fortsat 12 pct. højere end prisen i 2015.

Dårligere bytteforhold for jordbruget i 2018
Jordbrugets prisforhold 2018 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget.

Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 9 procentpoint fra 2017 til 2018 og var dermed på niveau med 2016, men 6 pct. lavere end i 2015. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig dårligere i 2018 end i 2017.

I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget.

Andre udpluk fra publikationen:

• Priser på vegetabilske produkter steg i 2018, hvilket imidlertid ikke kunne opveje det store fald for animalske produkter.
• For landbrugets markafgrøder steg prisen således med 9 pct., mens gartneriprodukter steg med 2 pct.Tørken medførte til gengæld et betydeligt fald i produktionen af afgrøder.
• Prisen på pelsskind faldt 18 pct. og nu ligger 45 pct. under prisen i 2015.

Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, sml@dst.dk eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, mla@dst.dk

Rettelser:

• Side 7 - Sammenfatning
• Side 8 - Jordbrugets priser og bytteforhold
• Side 9 - Jordbrugets salgsprodukter
• Side 10 - Jordbrugets salgsprodukter
• Side 11 - Jordbrugets salgspriodukter
• Side 12 - Animalske salgsprodukter
• Side 13 - Animalske salgsprodukter
• Side 14 - Animalske salgsprodukter
• Side 15 - Gartneriprodukter
• Side 19 - Prisrelationer for vigtige produkter
• Side 22 - Tabel 1.1 Prisudvikling, jordbrugets salgsprodukter
• Side 24 - Tabel 1.3 Priser og prisindeks, landbrugets vegetabilske salgsprodukter
• Side 25 - Tabel 1.4 - Priser og prisindeks, landbrugets animalske salgsprodukter
• Side 26 - Tabel 1.5 Priser og prisindeks, grøntsager
• Side 29 - Tabel 2.1 Prisindeks, forbrug og investeringer
• Side 46 - Enlish summary

Jordbrugets prisforhold 2017 handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne.

Prisstigningen på mælk toppede blandt landbrugsprodukter
Mælkeprisen er steget kraftigt det seneste år. I 2017 fik mælkeproducenterne 28 pct. mere for deres mælk end året før. Prisstigningen på mælk kommer ovenpå prisfald de to foregående år, hvor mælkeprisen i 2016 faldt til det laveste niveau siden 2010. Med prisstigningen i 2017 endte mælkeprisen med at være 17 pct. højere end prisen i 2010.

Væsentlig bedre bytteforhold for jordbruget i 2017
Jordbrugets prisforhold 2017 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget. Efter tre år med fald blev bytteforholdet for dansk jordbrug forbedret i 2017, og steg med knap 8 procentpoint i forhold til 2016. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig bedre end i 2016. På trods af stigningen var bytteforholdet dog fortsat 6,2 pct. lavere end i 2010.
 
I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget.

Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande.

Andre udpluk fra publikationen:

• Efter fire år med prisfald, steg priserne på vegetabilske salgsprodukter med 3 pct. ift. 2016. I forhold til 2010 var priserne 10 pct. højere.
• Priserne for svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, steg med 8 pct. ift. 2016. Siden 2010 er prisen steget med 15 pct. Produktionen målt i kg var dog lavere i 2017 end i 2010, bl.a. fordi flere smågrise eksporteres og færre svin slagtes i Danmark.
• Prisen på gartneriprodukter steg i gennemsnit med 1 pct. Mest steg frugt og bær med 13 pct., potteplanter og frilandsgrøntsager steg med 1 pct., planteskoleplanter opnåede i gennemsnit uændret pris, mens grøntsager fra væksthus faldt med 3 pct.
• I Tyskland, Nederlandene, Polen og Storbritannien steg priserne, som i Danmark, mere på produkterne end på indsatsfaktorerne, dvs. bytteforholdet steg.

Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, sml@dst.dk eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, mla@dst.dk

Jordbrugets prisforhold 2016 handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne.

 Publikationen indeholder bl.a.:

• Priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne.
• Bytteforhold i jordbruget, der beskriver forholdet mellem landbrugets indtægter og udgifter.
• Mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter.
• En sammenligning med udvalgte EU-lande.

Jordbrugets prisforhold 2016 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget.

I bogen beskriver desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget.

Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande. 

Fortsat forringet bytteforhold
En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug har været faldende. I 2016 lå det på indeks 88,6 mod 91,8 i 2015 og 97,4 i 2014. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2016, end de var i 2015 og særligt 2014.

Prisstigninger på gartneriprodukter
I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på de fleste animalske produkter, lavere priser på vegetabilske landbrugsprodukter og overvejende prisstigninger på gartneriprodukter.

Bogen handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne.

Jordbrugets prisforhold 2015 handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Publikationen indeholder bl.a.:

• Priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne.
• Bytteforhold i jordbruget.
• Mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter.
• En sammenligning med udvalgte EU-lande.

Jordbrugets prisforhold 2015 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget.

I bogen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget.

Endelig indeholder bogen en sammenligning med udvalgte EU-lande.

Forringet bytteforhold
En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug gik fra indeks 97,7 i 2014 til 92 i 2015. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2015, end de var i 2014.

Det fremgår dog af bogen, at dansk jordbrugs konkurrenceevne ikke er blevet svækket i 2015 overfor nogle af vores vigtigste samhandelslande i EU.

Lavere priser på animalske produkter
I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på de fleste animalske produkter, lavere priser på de fleste vegetabilske produkter og næsten uændrede priser på gartneriprodukter.

Jordbrugets prisforhold 2014 følger både priserne på de produkter, som primærproducenterne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget.

I bogen findes desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget.

Endelig indeholder bogen en sammenligning med udvalgte EU-lande.

Forringet bytteforhold
En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug gik fra indeks 108,3 i 2013 til 96,3 i 2014. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2014, end de var i 2013.

Det fremgår desuden af bogen, at dansk jordbrugs konkurrenceevne er svækket i forhold til de største samhandelslande i EU.

Lavere priser på animalske produkter
I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på animalske produkter, lavere priser på de fleste vegetabilske produkter og næsten uændrede priser på gartneriprodukter.

Stabilt bytteforhold
Bytteforholdet for dansk jordbrug gik fra indeks 108,3 i 2012 til indeks 108,0 i 2013. Bytteforholdet er forholdet mellem det, producenterne får for deres salgsprodukter, og det, som det koster at producere dem.

Læs også mere om højere priser på animalske produkter og lavere priser på de fleste vegetabilske produkter i publikationen.

Salgsprodukter og produktionsfaktorer
De vigtigste salgsprodukter udgøres af:

• svin (34 pct.)
• mælk (21 pct.)
• korn (21 pct.)

De vigtigste produktionsfaktorer udgøres af:

• foderstoffer (30 pct.)
• investeringsgoder (19 pct.)
• andre varer og tjenesteydelser (20 pct.)

Både fordelingen af salgsprodukter og produktionsmidler er udregnet med 2010-vægte, som repræsenterer primærproducenternes køb og salg

Se også www.dst.dk/nytudg/16766.

Salgsprodukter og produktionsmidler
De vigtigste salgsprodukter udgøres af:

• Svin (35 pct.)
• Mælk (22 pct.)
• Korn (20 pct.)

De vigtigste produktionsmidler udgøres af:

• Foderstoffer (40 pct.)
• Investeringer ( 14 pct.)
• Maskinstation (5 pct.)

Både fordelingen af salgsprodukter og produktionsmidler er udregnet med 2006-2008-vægte.

De vigtigste salgsprodukter udgøres af:

• Svin (35 pct.)
• Mælk (22 pct.)
• Korn (20 pct.)

• Foderstoffer (40 pct.)
• Investeringer ( 14 pct.)
• Maskinstation (5 pct.)