Personer uden uddannelse er oftest på hospitalet
Sygehusbenyttelse 2013
Personer, der alene har en grundskoleuddannelse, eller hvor uddannelsesniveauet er uoplyst, er i gennemsnit en tredjedel oftere indlagt på hospitalet end gennemsnittet. Mænd uden uddannelse er indlagt 33 pct. oftere end gennemsnittet af mænd i den erhvervsaktive alder, mens tallet er 34 pct. for kvinder. Tallene er standardiserede, dvs. der er korrigeret for, at køn- og aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige uddannelsesniveauer, hvilket gør det muligt at sammenligne på tværs af grupperne.
Personer med lang uddannelse langt mindre indlagt
Hvis der ses på en specifik aldersgruppe, som fx de 45-49-årige, bliver uligheden i sundhed i forhold til uddannelse endnu mere udtalt, hvor mænd med grundskole er indlagt 40 pct. oftere og kvinder 45 pct. oftere, mens personer med lang videregående uddannelse er indlagt næste 40 pct. sjældnere end gennemsnittet for aldersgruppen.
Stigning i ambulante behandlinger
I 2013 steg antallet af ambulante behandlinger med 317.000 fra 7,2 til 7,5 mio., hvilket er en stigning på 4,4 pct. Antallet af ambulante patienter steg 3,3 pct.
Hovedtal for sygehusaktivitet
|
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
|
tusinde |
||||||
Ambulante behandlinger |
5960 |
5915 |
6454 |
6659 |
6920 |
7183 |
7500 |
Ambulante patienter |
1478 |
1471 |
1551 |
1587 |
1615 |
1652 |
1706 |
Indlæggelser |
1186 |
1175 |
1247 |
1288 |
1294 |
1326 |
1329 |
Indlagte patienter |
687 |
675 |
702 |
710 |
703 |
702 |
698 |
Sengedage |
4908 |
4854 |
4765 |
4537 |
4377 |
4346 |
4270 |
Anm.: Opgjort efter personens bopæl 1. januar det pågældende år. Hvis personen ikke havde bopæl i Danmark 1. januar (født eller indvandret i løbet af året) er opgjort efter personens bopæl ved den første indlæggelse. |
Uændret udvikling i indlæggelser på sygehus
I 2013 var antallet af indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse nærmest uændret med en stigning på 0,2 pct. For de indlagte patienter var der et fald på 0,5 pct. I Region Hovedstaden var der 0,8 pct. flere indlæggelser, mens der var et fald på 0,9 pct. i Region Midtjylland. Faldet i indlagte patienter var størst i Region Nordjylland med 2,6 pct.
Udvikling i indlæggelser og indlagte patienter
|
Indlæggelser |
Indlagte patienter |
||||
|
2011 |
2012 |
2013 |
2011 |
2012 |
2013 |
|
ændring i pct. |
|||||
Hele landet |
0,5 |
2,5 |
0,2 |
-1,0 |
-0,1 |
-0,5 |
Region Hovedstaden |
1,0 |
2,6 |
0,8 |
0,2 |
2,0 |
0,3 |
Region Sjælland |
3,7 |
1,1 |
0,5 |
0,8 |
-0,5 |
1,1 |
Region Syddanmark |
-0,7 |
2,3 |
0,0 |
-2,2 |
-1,5 |
-1,0 |
Region Midtjylland |
-2,0 |
4,9 |
-0,9 |
-2,4 |
-1,4 |
-1,7 |
Region Nordjylland |
0,4 |
0,0 |
0,6 |
-1,9 |
-0,9 |
-2,6 |
Anm.: Opgjort efter personens bopæl 1. januar det pågældende år. Hvis personen ikke havde bopæl i Danmark 1. januar (født eller indvandret i løbet af året) er opgjort efter personens bopæl ved den første indlæggelse. |
Nyt fra Danmarks Statistik
21. oktober 2014 - Nr. 532
Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. oktober 2015
Kontakt
- Line Neerup Handlos, tlf. 26 64 03 00
Kilder og metode
Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse.