Gå til sidens indhold

Huslejepriser medvirker til mindre inflation

Forbruger- og nettoprisindeks februar 2018

Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,6 pct. i februar i forhold til samme måned sidste år. Det er 0,1 procentpoint mindre end forrige måneds årlige stigning i forbrugerprisindekset på 0,7 pct. Hovedgruppen bolig, der ved denne beregning har fået indarbejdet de årlige huslejetal, trækker betragteligt mindre op i årsstigningen i forhold til forrige måneds årsstigning. I denne måned bidrager bolig med 0,19 procentpoint til den samlede årlige inflation, i sidste måned bidrog den med 0,36 procentpoint. Det er specielt gas samt huslejer mv., som begge hører under bolig, der har en mindre årsstigning i februar end måneden før. Også fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer trækker mindre op i årsstigningen end i forrige måned. Her er det specielt fødevarer, der trækker mindre op i årsstigningen for februar i forhold til for januar.

Vækstbidrag til årsstigningen i forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint - hovedgrupper

Lavere årlig stigning i huslejerne

Huslejen bidrager isoleret set med 0,24 procentpoint til den årlige ændring i forbrugerprisindekset på 0,6 pct., hvilket er 0,1 procentpoint færre end måneden før. Det lavere bidrag skyldes, at  den årlige husleje er opdateret fra januar til februar. I februar var den årlige huslejestigning 1,2 pct. I januar var den gældende huslejestigning 1,6 pct.

Selvom bidraget til årsændringen i forbrugerprisindekset var mindre end i januar, var husleje stadig en undergruppe med størst positivt bidrag. Efter husleje fulgte bankgebyrer med 0,14 procentpoint og restaurant- og cafebesøg med 0,10 procentpoint.

Husleje, charterrejser og tøj bidrager mest til den månedlige stigning

Fra januar til februar steg forbrugerprisindekset 0,7 pct. Isoleret set trak husleje, charterrejser og tøj til sammen forbrugerprisindekset op med 0,59 procentpoint.

Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint

 

Jan. 2018 - feb. 2018

 

 

Feb. 2017 - feb. 2018

 

 

pct.

 

 

 

pct.

Ændring i

 

 

 

Ændring i

 

 

forbrugerprisindekset

 

0,7

 

forbrugerprisindekset

 

0,6

 

vægt i
FPI
i pct.

Vækst-
bidrag
i procent-
point

 

 

vægt i
FPI
i pct.

Vækst-
bidrag
i procent-
point

Største positive bidrag

 

 

 

Største positive bidrag

 

 

Husleje

21,09

0,24

 

Husleje

21,09

0,24

Charterrejser

1,60

0,18

 

Bankgebyrer

2,25

0,14

Tøj

3,59

0,17

 

Restaurant- og cafebesøg

3,62

0,10

Største negative bidrag

 

 

 

Største negative bidrag

 

 

Bøger

0,33

-0,06

 

Radio/TV-udstyr

0,68

-0,10

Benzin

1,86

-0,03

 

Elektricitet

2,60

-0,06

Gas

0,51

-0,02

 

Møbler og boligudstyr

1,91

-0,06

Forbrugerprisstigningerne aftager

I september 2017 toppede de årlige forbrugerprisstigninger på 1,6 pct. Siden har årsstigningerne været aftagende, hvilket skyldes lavere prisstigninger på varer såvel som tjenester. Siden december 2017 har prisudviklingen på varer været negativ - senest i februar med minus 0,7 pct. over det seneste år.

Procentvis ændring over 12 måneder i forbrugerprisindekset

Størst prisstigning på uddannelse det seneste år

Uddannelse har den største prisstigning i februar i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 2,7 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. Restauranter og hoteller er steget 2,2 pct. det seneste år, hvilket i høj grad kan tilskrives højere priser på restaurant- og cafebesøg.

Højere priser på tøj den seneste måned

Den seneste måned har beklædning og fodtøj haft den største prisstigning (4,6 pct.), hvilket i høj grad kan henføres til afslutningen af vinterudsalget på tøj. Fritid og kultur steg 1,7 pct., hvilket overvejende skyldes højere priser på charterrejser.

Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)

 


 

2017

2018

Ændring i pct.

 

Vægte pr.
januar 2018

Februar
 

Januar
 

Februar
 

Jan. 2018
- feb. 2018

Jan. 2017
- jan. 2018

Feb. 2017
- feb. 2018

 

indeks 2015 = 100

Forbrugerprisindeks i alt

100,00

101,1

101,0

101,7

0,7

0,7

0,6

Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer

11,86

102,5

103,0

103,4

0,4

1,6

0,9

Alkoholiske drikkevarer og tobak

3,38

100,7

101,7

102,3

0,6

0,7

1,6

Beklædning og fodtøj

4,43

93,1

89,4

93,5

4,6

-1,3

0,4

Bolig

29,84

102,4

102,3

103,1

0,8

1,2

0,7

Boligudstyr, husholdningstjenester

5,15

99,4

96,7

97,5

0,8

-1,0

-1,9

Sundhed

3,00

100,0

100,1

100,5

0,4

0,0

0,5

Transport

12,22

100,5

100,2

100,6

0,4

0,2

0,1

Kommunikation

2,25

88,4

86,7

87,0

0,3

-1,7

-1,6

Fritid og kultur

10,90

102,4

101,1

102,8

1,7

-0,6

0,4

Uddannelse

0,82

105,2

108,0

108,0

0,0

2,7

2,7

Restauranter og hoteller

6,46

101,3

103,5

103,5

0,0

2,1

2,2

Andre varer og tjenester

9,69

102,3

103,7

104,0

0,3

1,3

1,7

Varer

46,90

99,2

98,0

98,5

0,5

-0,7

-0,7

Tjenester

53,10

102,9

103,7

104,8

1,1

1,9

1,8

Forbrugerprisindeks ekskl. energi og

 

 

 

 

 

 

 

ikke-forarbejdede fødevarer

86,98

101,2

101,1

102,0

0,9

0,8

0,8

 

 

 

 

 

 

 

 

Nettoprisindeks i alt

101,4

101,3

102,1

0,8

0,8

0,7

HICP i alt

100,7

100,6

101,2

0,6

0,6

0,5

HICP-CT i alt

100,9

100,9

101,6

0,7

0,7

0,7

Nyt fra Danmarks Statistik

12. marts 2018 - Nr. 93

Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. april 2018

Kontakt

Kilder og metode

Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation