Svagt fald i barometerene for industri og byggeri
Konjunkturbarometer for erhvervene oktober 2018
Industriens konjunkturindikator falder i oktober yderligere et point fra plus 5 i august over minus 1 i september til minus 2 i oktober. Byggeriets indikator falder også svagt fra minus 1 til minus 3. I begge tilfælde antydes en vigende tendens. Tillidsindikatoren, der sammenfatter de fire erhvervs konjunkturbarometre samt forbrugerforventningerne, falder også, drevet af fald i forbrugerforventningerne.
Serviceerhverv uændret og svagt fald i detailhandel
Serviceerhvervenes konjunkturindikator ligger uændret på 10 i oktober. Detailhandlens konjunkturindikator falder fra 11 til 8, især på grund af fald i underkomponenten faktisk omsætning, dvs. vurdering af seneste tre måneders omsætning.
Tillidsindikatoren falder i Danmark og i samhandelslande
Tillidsindikatoren, som er baseret på et bredt udvalg af de fire erhvervs konjunkturindikatorer samt forbrugerforventningerne, er faldet fra 0,87 i september til 0,84 i oktober. Dette skyldes især fald i forbrugerforventningerne, men også i bygge og anlæg. Industri, serviceerhverv og detailhandel stiger lidt og begrænser dermed faldet. Tilsvarende indikator faldt i september for de sammenlignede lande, EU, Tyskland, Storbritannien og Sverige. Oktobertal for EU-landene offentliggøres dags dato omkring kl. 11 i omregnede tillidsindikatortal hos Danmarks Statistik og i originale Economic Sentiment Indicators hos EU-kommissionen.
Erhvervstillidsindikatoren, baseret alene på de fire erhverv, industri, bygge og anlæg, service og detailhandel, er steget fra 0,73 i september til 0,77 i oktober. Tal for denne indikator er ikke med i grafen men findes under tillidsindikatortal.
Industrien har færrest produktionsbegrænsninger
Inden for industrien angiver 58 pct. af virksomhederne, vægtet efter størrelse, at de ikke har produktionsbegrænsninger i oktober. Serviceerhvervene har størst mangel på efterspørgsel med 22 pct. tæt fulgt af industrien med 21 pct. Bygge og anlæg ligger højest hvad angår mangel på arbejdskraft med 30 pct.
Manglen på efterspørgsel stiger i industrien
Bygge og anlæg har over de seneste fem år oplevet mindre og mindre mangel på efterspørgsel. Det gælder også for serviceerhverv, der dog det seneste år er fladet ud. For industrien har der også været en udfladning, som dog de seneste to kvartaler er brudt af en større og større mangel på efterspørgsel.
Igennem 2018 vedholdes tendensen med stigende arbejdskraftmangel for alle tre erhverv. Højest ligger bygge og anlæg fulgt af serviceerhverv og derefter industri.
Sammensat konjunkturindikator og komponenter. Sæsonkorrigerede tal er angivet med: (s.k.)
|
|
2017 |
2018 |
|||||
|
|
Okt. |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
Industri |
Sammensat (s.k.) |
2 |
4 |
2 |
3 |
5 |
-1 |
-2 |
|
Produktionsforventning (s.k.) |
22 |
27 |
18 |
22 |
24 |
21 |
20 |
|
Ordrebeholdning |
-10 |
-7 |
-7 |
-11 |
-7 |
-11 |
-17 |
|
Færdigvarelagre |
6 |
7 |
6 |
3 |
3 |
12 |
9 |
Bygge og anlæg |
Sammensat (s.k.) |
-2 |
-1 |
-2 |
-1 |
-1 |
-1 |
-3 |
|
Beskæftigelsesforventning (s.k.) |
11 |
9 |
6 |
9 |
9 |
12 |
9 |
|
Ordrebeholdning (s.k.) |
-14 |
-11 |
-10 |
-10 |
-10 |
-13 |
-14 |
Serviceerhverv |
Sammensat (s.k.) |
10 |
9 |
10 |
9 |
10 |
10 |
10 |
|
Faktisk omsætning (s.k.) |
12 |
9 |
9 |
10 |
10 |
11 |
10 |
|
Forventet omsætning (s.k.) |
8 |
13 |
14 |
12 |
11 |
12 |
13 |
|
Faktisk forretningssituation (s.k.) |
9 |
6 |
6 |
6 |
10 |
7 |
7 |
Detailhandel |
Sammensat |
10 |
7 |
11 |
7 |
5 |
11 |
8 |
|
Faktisk omsætning |
4 |
11 |
31 |
18 |
8 |
11 |
0 |
|
Forventet omsætning |
36 |
22 |
12 |
14 |
17 |
30 |
35 |
|
Lagerbeholdning |
9 |
13 |
10 |
11 |
10 |
9 |
12 |
Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer er beregnet som simpelt gennemsnit af de to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. |
Nyt fra Danmarks Statistik
30. oktober 2018 - Nr. 401
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2018
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.