Gå til sidens indhold

Familiernes nettoformue voksede i 2016

Formue og gæld 2016

Ændret 21. februar 2018 kl. 15:30

Efter offentliggørelsen er der desværre konstateret fejl i beløbene for prioritetsgælden. Den var opgjort til 635.000 kr. pr. familie. Den skulle have været 666.000 kr. Fejlen påvirker hovedparten af tallene, og teksten er justeret i forhold til den oprindelige version.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

En familie havde i gennemsnit en nettoformue på lidt over 1.899 tusinde kr. ved udgangen af 2016, hvilket svarer til en stigning på 3,5 pct. i forhold til 2015. Familiernes gennemsnitlige formue steg nemlig fra 2.689 tusinde kr. i 2015 til 2.757 tusinde kr. i 2016, hvilket svarer til en stigning på 2,5 pct., og samtidig steg familiernes samlede gæld i gennemsnit med 0,5 pct. fra 854 tusinde kr. i 2015 til 858 tusinde kr. i 2016.

Familiernes gennemsnitlige nettoformue. 2016

Geografiske forskelle i formuefordelingen

I 2016 fandtes de gennemsnitligt laveste familiefordelte nettoformuer i Randers, Odense og Ishøj kommuner. Den familiefordelte nettoformue i de tre kommuner lå lige omkring 1,4 mio. kr. pr. familie, mens de højeste familiefordelte netto formuer fandtes i Rudersdal (6,0 mio. kr.), Gentofte (5,8 mio. kr.) og Hørsholm (4,6 mio. kr.) kommuner.

Formuen vokser hurtigst i jyske kommuner

Listen over kommuner med den højeste procentvise vækst i nettoformuen fra 2015 til 2016 har jyske kommuner på de første pladser. Den største vækst var i Favrskov (7,4 pct.), Rebild (6,7 pct.) og Horsens (6,5 pct.) kommuner. I bunden af vækstlisten findes blandt andet to af landets rigeste kommuner, nemlig Rudersdal (-0,9 pct.) og Hørsholm (-1,6 pct.) kommuner, hvor den gennemsnitlige nettoformue endda faldt.

Fordeling på familietyper

Den familietype, der har den største nettoformue, er parfamilier, hvor den person, der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype ejer ofte sin egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav. Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv.

For enlige under 30 år uden børn - herunder bl.a. studerende - er situationen omvendt: Det er sjældent, at de pågældende har formue i form af ejerbolig, og pensionsformue har der ikke været mange år til at optjene. Derudover trækker eventuelt studielån eller andre lån nettoformuen ned for denne aldersgruppe. Ved vurderingen af denne fordeling skal man dog være opmærksom på, at der i parfamilierne er to voksne, hvis formue tælles med.

Ny opgørelse af pensionsforpligtelser

I foråret 2018 udgiver Eurostat for første gang en oversigt over værdien af fremtidige pensionsforpligtelser med sammenlignelige tal for EU-landene. Tallene for Danmark kan findes på www.statistikbanken.dk/pensoc. Tallene inkluderer bl.a. værdiansættelse af efterlønsordningen og tjenestemandspensionsordningen, og giver fx mulighed for at sammenligne offentlige og private pensionsforpligtelser. Folkepensionen er ikke en del af opgørelsen.

Familiefordelt formue og gæld. 2016

 

Netto-
formue




1=2-7

Formue
i alt




2=3+4+5+6

Reale
aktiver,
dvs.
ejerbolig,
bil mv.

3

Finansiel
formue i
penge-
institutter,
værdipapirer
mv.
4

Pensions-
formuer




5

Indestående
under
virksomheds-
ordningen


6

Gæld
i alt




7=8+9

Prioritets-
gæld (gæld
med pant i
bolig mv.)


8

Andre lån
(penge-
institutter,
kontokort
mv.)

9

 

gennemsnit pr. familie i tusinde kr.

Familier i alt

1899

2757

1443

416

869

29

858

666

193

Enlig uden børn, under 30 år

137

231

145

62

24

0

94

48

46

Enlig uden børn, mellem 30-59 år

857

1322

689

188

433

12

465

319

146

Enlig uden børn, over 59 år

1810

2139

982

529

615

13

329

252

77

Enlig med børn

689

1236

709

155

360

11

547

378

169

2 voksne, hovedperson under 30 år

325

734

515

133

85

1

408

265

144

2 voksne, hovedperson 30-59 år

2464

3819

1990

425

1359

45

1355

1050

305

2 voksne, hovedperson over 59 år

4552

5608

2522

946

2072

67

1056

855

201

2 voksne med børn

1763

3589

2329

349

873

37

1825

1462

363

2 voksne med hjemmeboende børn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

på 18-24 år

3251

5360

3027

556

1695

83

2109

1667

442

Nyt fra Danmarks Statistik

21. februar 2018 - Nr. 60

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. december 2018

Kontakt

Kilder og metode

Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. For visse formueposter er det ikke muligt at fordele dem på personer - det gælder bl.a. unoterede aktier, der ikke ligger i depot, værdi af indbo mv., samt formuer skjult i udlandet Dækningen af gældsposterne anses derimod for meget høj. Ud over den familiefordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på typer af familier, alder osv.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation