Gå til sidens indhold

Stagnation og fald i konjunkturbarometrene

Konjunkturbarometer for erhvervene januar 2019

Den sammensatte konjunkturindikator for industrien åbner 2019 med nettotallet minus 5 i januar. Dermed er indikatoren uændret i forhold til december 2018. Byggeriet ligger på minus 1 mod minus 2 i december. Tillidsindikatoren, der sammenfatter erhvervs- og forbrugerforventninger, fortsætter sin faldende tendens. I det hele taget er barometrenes indikatorer præget af fald eller stagnation. I denne måned er der fokus på arbejdskraftmanglens udvikling.

Sammensat konjunkturindikator for industri samt bygge og anlæg, sæsonkorrigeret

Konjunkturindikatoren for serviceerhverv flader ud

Serviceerhvervenes konjunkturindikator har ligget stabilt omkring nettotallet 9 de seneste tre kvartaler. Detailhandlens konjunkturindikator svinger kraftigere fra måned til måned og viser en faldende tendens over det seneste halve år.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv (sæsonkorrigeret) og detailhandel.

Tillidsindikatoren fortsætter faldende tendens

Tillidsindikatoren falder i januar til 0,69 fra 0,84 i december 2018. Faldet er drevet af pæne fald i serviceerhvervene og detailhandlen og mindre fald i byggeriet. Forbrugerforventningerne ligger uændret, mens industrien vægter positivt med en svag stigning. Tendensen er den samme i de lande, vi sammenligner med.

Tillidsindikatoren er baseret på et bredt udvalg af de fire erhvervs konjunkturindikatorer samt forbrugerforventningernes indikatorer. Januar-tal for EU-landene offentliggøres dags dato omkring kl. 11 i omregnede tillidsindikatortal hos Danmarks Statistik og i originale Economic Sentiment Indicators hos EU-kommissionen.

Tillidsindikator. Konjunkturudvikling i Danmark og europæiske samhandelslande, sæsonkorrigeret

Højeste januar-tal for arbejdskraftmangel i serviceerhverv igennem fire år

Over de seneste fem års januar-målinger har flere og flere virksomheder inden for serviceerhverv angivet mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor. Tallet ligger højt i januar 2019, men det har ligget højere i visse måneder af 2018. Vægtet efter størrelse og med en andel på 30 pct. hver ligger branchegrupperne rådgivning, forskning o.a. vidensservice samt rengøring o.a. operationel service højest blandt virksomhederne, som angiver mangel. Førstnævnte har ligget på et rimeligt konstant niveau de seneste fire år, mens sidstnævnte har været jævnt stigende. Trods stigende mangel på arbejdskraft ses der i perioden også en stigning i beskæftigelsen inden for både serviceerhverv, bygge og anlæg samt industri.

Mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning i serviceerhvervene. Januar måned

Håndværkere i bygge og anlæg mangler stadig arbejdskraft

Inden for bygge og anlæg er det overordnede billede, at manglen på arbejdskraft er en anelse lavere i januar 2019 end i januar 2018. Især fald hos bygge- og anlægsentreprenører trækker den samlede indikator ned. Derimod er der fortsat stigninger inden for håndværksbrancherne el-installation, vvs, tømrere og malere. Det skal bemærkes, at det generelle niveau for mangel på arbejdskraft i bygge og anlæg i vintermåneden januar typisk er lavere end i sommersæsonen. Som nævnt ovenfor ses der også inden for bygge og anlæg en stigning i beskæftigelsen i fireårsperioden 2015 til 2019.

Mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning i bygge og anlæg. Januar måned

Aftagende arbejdskraftmangel i industrien

Der meldes om mindre mangel på arbejdskraft i industrien i januar (1. kvt.) 2019 i forhold til januar (1. kvt.) 2018. Branchegruppen fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder er faldet til et særdeles lavt niveau i januar 2019, nemlig 1 pct. Branchegruppen omfatter bl.a fødevareindustrien, hvor mangel på arbejdskraft angives af 0 pct. af virksomhederne og medicinalindustrien, hvor manglen angives af 2 pct., vægtet efter størrelse. Investeringsgodeindustrien, der ligger med højeste tal for arbejdskraftmangel, omfatter produktion af maskiner, transportmidler og elektronisk udstyr.

Mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning i industrien. Januar måned

Sammensat konjunkturindikator og komponenter. Sæsonkorrigerede tal er angivet med: (s.k.)

 

 

2018

2019

 

 

Jan.

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Industri

Sammensat (s.k.)

-3

5

-1

-2

0

-5

-5

 

Produktionsforventning (s.k.)

8

24

21

20

30

20

20

 

Ordrebeholdning

-7

-7

-11

-17

-17

-20

-19

 

Færdigvarelagre

9

3

12

9

14

16

15

Bygge og anlæg

Sammensat (s.k.)

1

0

-1

-3

1

-2

-1

 

Beskæftigelsesforventning (s.k.)

15

10

12

9

14

11

10

 

Ordrebeholdning (s.k.)

-14

-10

-13

-14

-12

-15

-12

Serviceerhverv

Sammensat (s.k.)

13

10

10

10

9

10

9

 

Faktisk omsætning (s.k.)

15

10

11

10

11

11

10

 

Forventet omsætning (s.k.)

14

10

11

12

10

12

11

 

Faktisk forretningssituation (s.k.)

10

10

8

7

5

8

5

Detailhandel

Sammensat

11

5

11

8

2

10

3

 

Faktisk omsætning

33

8

11

0

3

14

10

 

Forventet omsætning

12

17

30

35

33

30

9

 

Lagerbeholdning

12

10

9

12

31

13

10

Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer er beregnet som simpelt gennemsnit af de to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. januar 2019 - Nr. 28

Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. februar 2019

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation